Klage over afgørelse om topkapning af træer i beplantningsbælte

Vesthimmerlands Kommune traf den 11. oktober 2024 afgørelse om, at topkapning af træer i et beplantningsbælte på ejendommen [A1], 9670 Løgstør, var i overensstemmelse med lokalplan nr. 61, Sommerhusområde i Trend. En nabo klagede over denne afgørelse, hvilket førte til Planklagenævnets behandling af sagen.

Ejendommen og lokalplanen

Klagen vedrører et beplantningsbælte på ejendommen [A1], som grænser op til klagerens ejendom. Området er omfattet af lokalplan nr. 61, Sommerhusområde i Trend, og ejendommen er placeret i delområde I.

Lokalplanens formål, som beskrevet i pkt. 1, er at sikre, at eksisterende beplantningsbælter ikke fjernes. Pkt. 8.4 i lokalplanen fastsætter, at beplantning i eksisterende beplantningsbælter ikke må fjernes, men at almindelig vedligeholdelse er tilladt, forudsat at der straks efterplantes.

Kommunens afgørelse og klagen

Kommunen begrundede sin afgørelse med en besigtigelse den 27. juni 2024, hvor det blev konstateret, at beplantningsbæltet fortsat eksisterede trods topkapningen. Klageren anførte, at topkapningen delvist havde fjernet beplantningsbæltet i strid med lokalplanens pkt. 8.4. Klageren henviste desuden til lokalplanens redegørelse og formålsbestemmelse, som angiver, at beplantningsbælterne ikke må fjernes, og at topkappede træer ikke er "levende" i den forstand, lokalplanen tilsigter.

Planklagenævnet behandlede specifikt spørgsmålet om, hvorvidt forholdet var umiddelbart tilladt efter Planloven § 18 eller krævede dispensation fra lokalplanens pkt. 8.4. Nævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Vesthimmerlands Kommunes afgørelse står ved magt.

Vurdering af umiddelbar tilladelse eller dispensationskrav

Planklagenævnet fastslog, at lokalplanens formålsbestemmelse i pkt. 1 ikke er en bindende lokalplanbestemmelse, og at beskæring af beplantningsbæltet derfor ikke er i strid med denne. Kun de egentlige lokalplanbestemmelser har bindende retsvirkning, mens redegørelsesteksten primært er af oplysende karakter, jf. Planloven § 15, stk. 1.

Nævnet vurderede lokalplanens pkt. 8.4, som forbyder fjernelse af beplantning, men tillader almindelig vedligeholdelse mod efterplantning. Selvom der var sket topkapning af træer, og der ikke var efterplantet, fandt nævnet, at topkapningen ikke var i strid med bestemmelsen. Dette skyldes, at bestemmelsen ikke forbyder beskæring af enkelte træer eller buske uden efterplantning, så længe de ikke fjernes helt, og beplantningsbæltet bevares. Derfor fandt Planklagenævnet, at forholdet var i overensstemmelse med lokalplanens pkt. 8.4 og ikke krævede dispensation efter Planloven § 19.

Forhold der ikke blev behandlet

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende afgørelsens hensigtsmæssighed (f.eks. fare for væltende træer), da dette ikke vedrører retlige forhold efter planloven. Ligeledes blev efterfølgende træfældninger eller fjernelse af beplantningsbælter på andre ejendomme ikke behandlet, da disse forhold ikke var omfattet af den konkrete afgørelse, der var klaget over. Nævnet kan kun tage stilling til forhold, der er omfattet af den påklagede afgørelse. Kommunerne fører tilsyn efter planloven, jf. Planloven § 51, stk. 1, men Planklagenævnet kan ikke behandle klager over selve udøvelsen af tilsynspligten.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.