Planklagenævnets afgørelse om lokalplan nr. C 17.05.01, Butiksområde ved Prins Jørgens Allé/Valdemarsgade, Vordingborg Kommune
Dato
27. marts 2025
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, retlig (efter 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i klagesag om Vordingborg Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr.
Lovreferencer
Vordingborg Kommune vedtog den 18. september 2024 lokalplan nr. C 17.05.01, "Butiksområde ved Prins Jørgens Allé/Valdemarsgade", endeligt. En grundejerforening inden for planområdet klagede over planvedtagelsen.
Planklagenævnet behandlede i denne sag følgende spørgsmål:
- Om der lå saglige og planlægningsmæssige hensyn bag planvedtagelsen.
- Om kommunen i forbindelse med planvedtagelsen havde overholdt Planloven § 24, stk. 5.
- Om kommunen i forbindelse med planvedtagelsen havde overholdt officialprincippet.
- Om lokalplanen var i overensstemmelse med Planloven § 15 a og Planloven § 15 b.
- Om kommunen med vedtagelsen af lokalplanen havde truffet en afgørelse om ekspropriation.
Planklagenævnet behandlede ikke de øvrige klagepunkter i sagen.
Lokalplanens formål og indhold
Lokalplan nr. C 17.05.01 har til formål at muliggøre etablering af dagligvare- og udvalgsvarebutikker samt et bageri med detailsalg og engrossalg. Desuden skal planen give mulighed for boliger og erhverv i området. Planen er udarbejdet for at lovliggøre et allerede etableret bageri med engrossalg og for at videreføre eksisterende muligheder for erhverv og boliger. Planområdet ligger centralt i Vordingborg byzone og er udlagt til centerformål.
Sagens forhistorie
Vordingborg Kommune traf den 4. juni 2021 afgørelse om, at bageriproduktion med engrossalg var i overensstemmelse med den tidligere lokalplan for området. Planklagenævnet ophævede dog denne afgørelse den 30. marts 2023. Nævnet fandt, at den ansøgte anvendelse ikke var i overensstemmelse med lokalplanens § 3.2 og krævede dispensation. Nævnet fastslog desuden, at der ikke kunne meddeles dispensation fra bestemmelsen, da dette ville være i strid med lokalplanens principper, jf. Planloven § 19. Kommunen blev herefter opfordret til at overveje retlig lovliggørelse via en ny lokalplan, hvis dette var planlægningsmæssigt ønskeligt.
Klagen og sagsbehandlingen
Planklagenævnet modtog klagen fra kommunen den 28. oktober 2024. Klageren anførte blandt andet, at lokalplanen ikke var begrundet i saglige hensyn, at kommunen havde omgået dispensationsmuligheden, og at økonomiske krav fra bygherren havde påvirket kommunens beslutning. Klageren mente også, at offentlighedens inddragelse var utilstrækkelig, og at beslutningsgrundlaget for lokalplanen var mangelfuldt, især vedrørende støj- og lugtgener. Endvidere blev det anført, at lokalplanen havde ekspropriativ karakter og krænkede ejendomsretten, samt at beboerne havde berettigede forventninger om den tidligere lokalplans gyldighed.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Vordingborg Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. C 17.05.01. Lokalplanen forbliver dermed gældende.
Planklagenævnets kompetence
Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter alle spørgsmål om lovligheden eller gyldigheden af trufne afgørelser, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af almindelige forvaltningsretlige retsgrundsætninger.
Saglige og planlægningsmæssige hensyn
Nævnet fandt, at lokalplanens formål, som fremgår af lokalplanens § 1, udgjorde en saglig og planlægningsmæssig relevant begrundelse. Formålet omfatter etablering af butikker, bageri med detailsalg og engrossalg samt boliger og liberalt erhverv. Det er ikke i strid med planloven at lovliggøre et forhold via en ny lokalplan, selvom dispensation fra en tidligere plan ikke var mulig. Kommunen har et vidt planlægningsmæssigt skøn, jf. Planloven § 13, stk. 1, og nævnet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunen havde varetaget usaglige hensyn, herunder at økonomiske hensyn alene skulle have været afgørende for vedtagelsen.
Inddragelse af offentligheden og håndtering af indsigelser
Kommunen overholdt reglerne for offentlighedsperiode, da planforslaget var fremlagt i 5 uger (fra 13. februar til 19. marts 2024), hvilket opfylder kravet om mindst 4 uger, jf. Planloven § 24, stk. 5 og Planloven § 27, stk. 1. Høringssvar blev modtaget og indgik i behandlingen. Nævnet bemærkede, at kommunen ikke er forpligtet til at imødekomme indsigelser eller afholde borgermøder.
Beslutningsgrundlaget for lokalplanen (Officialprincippet)
Nævnet fandt ikke, at kommunen havde tilsidesat officialprincippet. Der er ikke et lovkrav i planloven om udarbejdelse af støjberegninger eller, at disse skal være udført af certificerede rådgivere. Nævnet vurderede, at kommunens udvalg var tilstrækkeligt oplyst om potentielle støj- og lugtgener, da det fremgik af dagsordener og lokalplanens redegørelse, at der var en verserende miljøsag, og at generne kunne håndteres efter miljøbeskyttelsesloven. Nævnet har ikke kompetence til at vurdere overholdelse af Kommunale styrelseslov § 8, stk. 4 og Kommunale styrelseslov § 20, stk. 3.
Krav i forhold til støj- og lugtgener
Planklagenævnet fandt, at Planloven § 15 a, stk. 1 (støj) og Planloven § 15 b, stk. 1 (lugt, støv m.v.) ikke fandt anvendelse i denne sag. Planloven § 15 a, stk. 1 gælder ikke for støj, der stammer fra den anvendelse, der planlægges for. Et bageri er desuden ikke en produktionsvirksomhed omfattet af Planloven § 15 b, stk. 1, som defineret i Planloven § 11 a, stk. 12. Nævnet bemærkede dog, at lokalplanens § 9.1 kræver dokumentation for overholdelse af Miljøstyrelsens grænsekriterier for forureningspåvirkninger, og at støj- og lugtgener håndteres via miljøbeskyttelsesloven.
Ekspropriativ karakter og berettigede forventninger
Nævnet fandt, at lokalplanens bestemmelser om bageriproduktion med detail- og engrossalg i ejendommens stueetage ikke udgjorde en ekspropriation. Kommunen havde hjemmel i Planloven § 15, stk. 2 til at fastsætte anvendelsesbestemmelserne. Lokalplanlægning er som udgangspunkt erstatningsfri regulering. Nævnet fastslog desuden, at borgere generelt ikke kan have berettigede forventninger om, at plangrundlaget for et område ikke vil blive ændret, da kommunen har ret til at ændre dette.
Forhold, som ikke behandles
Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende byggetilladelsen, da dette falder uden for planlovens område og er videresendt til Byggeklageenheden, jf. Forvaltningsloven § 7, stk. 2. Klagepunkter om bageriets overensstemmelse med lokalplanens §§ 3.1 og 3.2 blev heller ikke behandlet, da de ikke var omfattet af den påklagede afgørelse om lokalplanvedtagelsen.
Afsluttende bemærkninger
Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.
Lignende afgørelser