Påstået chikane og forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med rørrenovering i andelsbolig

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om at afvise at behandle klagen, da det blev vurderet som åbenbart, at klageren ikke kunne få medhold.

Nævnets begrundelse og juridiske vurdering

Nævnet tog udgangspunkt i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 5, stk. 1, der forbyder direkte og indirekte forskelsbehandling samt chikane.

I vurderingen lagde nævnet vægt på følgende:

• Bevisbyrde: Efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 10 skal klageren påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling.
• Mangel på årsagssammenhæng: Nævnet fandt ikke, at der var oplysninger i sagen, der tydede på, at indklagedes ageren eller tonen i korrespondancen var motiveret af klagerens handicap. Konflikten fremstod som en generel uenighed om adgangsforhold og renoveringsprocesser.
• Vurdering af chikane: Selvom klageren oplevede klimaet som ubehageligt, vurderede nævnet ikke, at der var tale om uønsket optræden i relation til handicappet med det formål at krænke hendes værdighed.

Da der ikke var påvist faktiske omstændigheder for diskrimination, kunne nævnet afvise sagen efter Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 8, stk. 2. Nævnet fandt det derfor heller ikke nødvendigt at tage stilling til, om klagerens høretab juridisk set udgjorde et handicap i lovens forstand.

Efter en periode med delvis raskmelding vendte klageren tilbage til arbejdet, men blev placeret på etage Y. Der opstod her konflikter vedrørende:

• Vagtplanlægning: Klageren ønskede at undgå nattevagter, da medicineringen krævede en fast døgnrytme.
• Faglig identitet: Ledelsen vurderede, at klageren skulle have ro til at opbygge sin sygeplejefaglige identitet på den mindre belastende etage.
• Arbejdsmiljø: Klageren følte sig isoleret og oplevede flytningen som en straf.

Episoden i juni 2010

I juni 2010 opstod en alvorlig hændelse med en patient, som klageren var kontaktperson for. Patienten udviste truende adfærd og ringede privat til klageren. Ledelsen og kollegerne kritiserede efterfølgende klageren for manglende dokumentation af patientens adfærd og for ikke at have informeret kollegerne om truslerne, hvilket blev anset for en sikkerhedsrisiko. Dette førte til en ny omplacering til en afdeling for psykotiske lidelser.

Andre høringer