Beskatning af studierejse til Østeuropa for hovedaktionær og ægtefælle: Rejse anses primært for afholdt i virksomhedens interesse.

Sagen vedrører beskatning af rejseudgifter, som et selskab i feriehusudlejningsbranchen afholdt for sin hovedaktionær (klageren) og dennes ægtefælle. SKAT havde forhøjet klagerens personlige indkomst med 46.678 kr. i skattepligtige personalegoder, da SKAT anså flere rejser, herunder en længere studietur gennem Østeuropa, for at være private ferierejser.

Rejsens karakter og formål

Klageren og ægtefællen foretog en længere rejse gennem Sverige, Baltikum, Hviderusland, Ukraine og Polen. Rejseudgifter og løn til en polsk tolk udgjorde samlet 93.357 kr. ifølge SKATs opgørelse. Klageren anførte, at turen var en turismestudietur, der havde til formål at afsøge mulighederne for:

• At tiltrække østeuropæiske kunder til udlejning af danske feriehuse.
• At etablere udlejningsaftaler for ferieboliger i Østeuropa til danske og vesteuropæiske kunder.

Klagerens repræsentant argumenterede for, at rejsen klart tilgodeså virksomhedens interesser, hvilket blev understøttet af en forudgående bestyrelsesgodkendelse, en efterfølgende skriftlig afrapportering (25 siders notat) samt brugen af en tolk for 30.000 kr. Klageren accepterede dog beskatning af to kortere feriehusophold, i alt 12.080 kr.

SKAT derimod anså Østeuropaturen for at være en studierejse af generel karakter med et betydeligt turistmæssigt islæt, idet der blev besøgt turistattraktioner, kurophold og wellness-faciliteter. SKAT mente, at rejsen ikke havde en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter, som primært var udlejning af danske feriehuse.

Landsskatteretten nedsatte skatteansættelsen, således at den skattepligtige værdi af rejser kun blev fastsat til 6.040 kr. for klageren (svarende til klagerens andel af de to feriehusophold, som var accepteret til beskatning).

Landsskatteretten traf afgørelsen ved stemmeflertal (3 mod 1) og fandt, at studierejsen til Østeuropa ikke skulle beskattes hos ægtefællerne.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder ikke grundlag for beskatning af værdi af rejse for klageren og dennes ægtefælle. Ægtefællerne har foretaget undersøgelser af, hvorvidt det ville være muligt at etablere et marked for at udleje ferieboliger i form af enten feriecentre eller hotelværelser i de besøgte lande, ligesom der er foretaget undersøgelser af, om der kunne etableres et marked for at trække turister fra de tidligere østeuropæiske lande til Danmark. Rejsen, der er foretaget i selskab med en polsk tolk, er foretaget for at afsøge eventuelle markeder og kan derfor ikke anses for en privat ferierejse, men er foretaget i virksomhedens interesse.