Beskatning af studierejser - turistmæssigt islæt

Sagen omhandler SKATs forhøjelse af klagerens personlige indkomst med 46.678 kr. i skattepligtige personalegoder, primært relateret til rejseudgifter afholdt af selskabet [virksomhed1] A/S. Klageren er ansat i selskabet, som hendes ægtefælle er hovedaktionær og bestyrelsesformand i. Selskabets hovedaktivitet er formidling af udlejning af danske feriehuse.

Sagens baggrund og rejsernes formål

SKAT havde udtaget en stikprøve af selskabets rejseudgifter, som alle vedrørte rejser foretaget af klageren og hendes ægtefælle. De samlede omhandlede udgifter til rejser og tolk udgjorde 93.357,91 kr. Rejserne omfattede ophold i feriecentre i Danmark og en længere studietur gennem Østeuropa (Sverige, Estland, Letland, Litauen, Hviderusland, Ukraine og Polen) med en tolk. Formålet med Østeuropaturen var ifølge selskabet at undersøge mulighederne for at tiltrække kunder fra disse lande til danske feriehuse og for at udleje ferieboliger i Østeuropa til danske og andre europæiske kunder. Rejsen blev besluttet på et bestyrelsesmøde, og der blev udarbejdet en 25-siders rejsebeskrivelse samt 7 timers kommenterede videooptagelser som dokumentation for markedsundersøgelsen.

SKATs argumentation

SKAT anså de omhandlede rejser for at have karakter af almindelige ferierejser og dermed skattepligtige personalegoder. SKAT henviste til, at forretningsrejser og studierejser kun er skattefrie, hvis de primært er afholdt i virksomhedens interesse og har en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter. SKAT vurderede, at Østeuropaturen var en studierejse af generel karakter med et betydeligt turistmæssigt islæt, og at studier af turisme i Østeuropa ikke havde direkte relevans for [virksomhed1] A/S' primære aktivitet med udlejning af danske feriehuse. Udgiften til tolken blev anset for accessorisk til rejsen og dermed også skattepligtig.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren accepterede beskatning af udgifterne til leje af huse i de danske feriecentre (i alt 12.080 kr., svarende til 6.040 kr. hos hver ægtefælle), men nedlagde påstand om, at den resterende del af skatteansættelsen skulle nedsættes. Repræsentanten argumenterede for, at Østeuropaturen var en studierejse afholdt i virksomhedens interesse, da den gav relevant viden om turisme i Østeuropa og muligheder for at udvikle virksomhedens aktiviteter. Det blev fremhævet, at virksomhedens aktivitet er turisme, og at et vist turistmæssigt islæt derfor var naturligt. Brugen af en tolk og professionel guidehjælp blev fremført som bevis på rejsens forretningsmæssige karakter. Endvidere blev det anført, at klagerens deltagelse var afgørende for at opnå en nuanceret vurdering af turistmål, da kvinder ofte har stor indflydelse på familiens ferievalg. Rejsen og dens resultater var drøftet og afrapporteret til selskabets bestyrelse, hvilket yderligere understregede dens forretningsmæssige formål.

Landsskatterettens afgørelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal værdien af helt eller delvist vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder medregnes, når godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, jf. Ligningsloven § 16, stk. 1 og Statsskatteloven § 4. Den skattepligtige værdi fastsættes til handelsværdien, jf. Ligningsloven § 16, stk. 3.

En lønmodtager er som udgangspunkt ikke skattepligtig af en forretningsrejse eller en studierejse af generel karakter, hvis rejsen primært tilgodeser arbejdsgiverens interesser. Har rejsen derimod et turistmæssigt islæt, skal den ansatte beskattes af værdien af den private del af rejsen.

Landsskatteretten traf afgørelse efter stemmeflertal:

• Et retsmedlem voterede for stadfæstelse af SKATs afgørelse, idet den foretagne rejse havde et overvejende turistmæssigt islæt og måtte anses for en ferierejse for klageren og dennes ægtefælle. Klageren skulle derfor beskattes af rejsens markedsværdi.
• Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt ikke grundlag for beskatning af værdien af rejserne for klageren og dennes ægtefælle, udover den del der allerede var accepteret. Flertallet lagde vægt på, at ægtefællerne havde foretaget undersøgelser af mulighederne for at etablere et marked for udlejning af ferieboliger i de besøgte lande og for at tiltrække turister fra disse lande til Danmark. Rejsen, der blev foretaget med en polsk tolk, blev anset for at være foretaget i virksomhedens interesse med henblik på at afsøge eventuelle markeder, og kunne derfor ikke betragtes som en privat ferierejse.

Landsskatteretten nedsatte i overensstemmelse med den fremsatte påstand den skattepligtige værdi af rejser til 6.040 kr.