Afslag på genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse om Stevns Kommunes forbud mod tilbygning

Planklagenævnet behandlede en sag vedrørende Stevns Kommunes afgørelse af 24. juni 2024 om forbud mod opførelse af en tilbygning på ejendommen [A1], 4600 Køge. Kommunen havde nedlagt forbuddet i medfør af Planlovens § 14.

Klageren indbragte sagen for Planklagenævnet den 13. maj 2024. Planklagenævnet traf den 11. oktober 2024 afgørelse i sagen og gav ikke klageren medhold.

Klageren anmodede efterfølgende om genoptagelse af sagen den 16. oktober 2024, med yderligere bemærkninger den 22. oktober 2024 og 13. februar 2025. Stevns Kommune indsendte bemærkninger til genoptagelsesanmodningen den 3. februar 2025.

Planklagenævnet har kompetence til at vurdere, om en sag skal genoptages. Nævnet har pligt til at genoptage en sag, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

• Der er nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for et andet resultat.
• Nævnet har begået væsentlige sagsbehandlingsfejl ved den tidligere behandling.
• Der er væsentlige nye retlige forhold, f.eks. hvis domstolene har underkendt nævnets fortolkning eller praksis i en tilsvarende sag.

Nævnet er derimod ikke forpligtet til at genoptage en sag, alene fordi en part eller førsteinstans er uenig i nævnets fortolkning eller praksis.

Planklagenævnet afslog anmodningen om genoptagelse af sagen, da betingelserne for genoptagelse ikke blev anset for opfyldt.

Vurdering af lighedsgrundsætningen

Klageren anførte, at kommunen havde behandlet klagerens byggeprojekt ulige i forhold til et byggeprojekt på ejendommen [A2], 4600 Køge, som indeholdt lignende elementer. Klageren gjorde desuden gældende, at kommunen tidligere havde givet tilsagn om godkendelse af facadehøjde, taghældning og højere gulvniveau, hvis tilbygningen fik en anden placering.

Planklagenævnet henviste til sin tidligere afgørelse af 11. oktober 2024, hvoraf det fremgik, at kommunen frit kan beslutte at nedlægge et forbud efter Planlovens § 14 og tilvejebringe en lokalplan i henhold til Planlovens § 13, stk. 1. Kommunens skønsmæssige beslutning kan som udgangspunkt ikke efterprøves af nævnet. Nævnet fandt, at kommunen ikke var afskåret fra at nedlægge et § 14-forbud som følge af lighedsgrundsætningen.

Kommunen oplyste i genoptagelsessagen, at sagerne ikke var sammenlignelige, da der på [A2] blev ansøgt om et nyt enfamiliehus, mens klagerens sag omhandlede en tilbygning til et eksisterende hus. Kommunen forklarede, at lokalplanen indeholder specifikke bestemmelser for henholdsvis nybyggeri og tilbygninger, og at der er større fleksibilitet ved nybyggeri. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde en saglig og planlægningsmæssigt relevant begrundelse for at nå til forskellige resultater, og at forbuddet ikke var udtryk for usaglig forskelsbehandling. Der var derfor ikke nye oplysninger af væsentlig betydning, der kunne begrunde en genoptagelse.

Uenighed i nævnets afgørelse

Klageren var uenig i nævnets vurdering af kommunens sagsbehandlingstid og stillede spørgsmålstegn ved kravet om præcision af lokalplanens formålsbestemmelse. Klageren mente desuden, at grundlaget for forbuddet var spinkelt, da kommunen tidligere havde indikeret godkendelse under andre omstændigheder.

Planklagenævnet henviste til sin afgørelse af 11. oktober 2024, hvor det blev vurderet, at kommunens sagsbehandlingstid ikke oversteg en rimelig undersøgelses- og overvejelsestid. Nævnet fandt, at kommunen ikke var afskåret fra at nedlægge et forbud efter Planlovens § 14 som følge af passivitet. Nævnet vurderede desuden, at afgørelsen var tilstrækkeligt begrundet i overensstemmelse med Forvaltningslovens § 22 og Forvaltningslovens § 24, og at kommunens ønske om at regulere bygningers placering i terræn og facadehøjde var et lovligt planlægningsmæssigt hensyn. Nævnet bemærkede, at der er lempeligere krav til begrundelsens omfang ved nedlæggelse af et § 14-forbud, og at det ikke er et krav, at formålsbestemmelsen i den gældende lokalplan regulerer bebyggelsens udseende.

Planklagenævnet fastholdt, at det ikke har pligt til at genoptage en sag alene på grund af uenighed i nævnets fortolkning eller praksis. Kommunens beslutning om at nedlægge et § 14-forbud er en skønsmæssig vurdering, som Planklagenævnet ikke kan tage stilling til.

Samlet vurdering og afgørelse

Planklagenævnet afviste at genoptage sagen, da betingelserne for genoptagelse ikke var opfyldt. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4. Afgørelsen om afslag på genoptagelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.