Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En landbruger modtog i 2017 et femårigt tilsagn om økologisk arealtilskud for perioden 2018-2022. Landbrugeren modtog tilskud for årene 2018, 2019, 2020 og 2021. Landbrugeren undlod dog at indsende fællesskemaet for 2022 og dermed anmodningen om udbetaling for det sidste tilsagnsår.
Den 2. februar 2024 traf Landbrugsstyrelsen afgørelse om, at tilsagnet bortfaldt, og krævede det samlede udbetalte tilskud på 1.456.105,80 kr. tilbagebetalt. Begrundelsen var, at der ifølge reglerne skal anmodes om udbetaling hvert år i tilsagnsperioden. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om økologisk arealtilskud § 39, stk. 1, nr. 4, som fastslår, at tilsagnet bortfalder ved manglende rettidig anmodning.
Landbrugeren anmodede den 24. maj 2024 styrelsen om at genoptage sagen med henvisning til en ny EU-dom (sag C-6/23, Baramlay). Styrelsen afviste den 15. august 2024 at genoptage sagen, hvilket blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klager anførte, at:
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse om ikke at genoptage sagen. Nævnet fandt ikke, at der forelå nye retlige forhold, som kunne begrunde en genoptagelse.
Nævnet lagde vægt på, at kravet om rettidig indsendelse af en udbetalingsanmodning er særskilt reguleret i artikel 13 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014. Denne artikel omhandler sanktioner for forsinket indsendelse. Nævnet henviste desuden til forordningens præambelbetragtning 29, som giver medlemsstaterne et nationalt råderum til at fastsætte yderligere nødvendige foranstaltninger og sanktioner for at sikre, at støttesystemet fungerer efter hensigten.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at EU-Domstolens dom i sag C-6/23 (Baramlay) ikke var relevant for sagen. Baramlay-dommen omhandler sondringen mellem "støttekriterier" og "forpligtelser" under forordningens artikel 35, men kravet om rettidig ansøgning falder uden for denne bestemmelse og er i stedet reguleret af artikel 13 og nationale regler som Bekendtgørelse om økologisk arealtilskud § 39, stk. 4.
I stedet henviste nævnet til EU-Domstolens dom i sag C-273/15 (Ezernieki). Denne dom bekræfter, at EU-retten ikke er til hinder for en national regel, der medfører, at en støttemodtager skal tilbagebetale al modtaget støtte, hvis vedkommende undlader at søge om støtte for det sidste år i en flerårig forpligtelsesperiode. Nævnet fandt, at hensynet til kontinuiteten i den femårige støtteordning retfærdiggjorde den fastsatte sanktion, og at den derfor var proportional.
Landbrugsstyrelsen har rettet en omfattende datafejl i Internet Markkort og genåbner nu for ansøgninger til bio-ordningen for miljø- og klimavenligt græs.
En landbruger fik den 7. september 2012 et femårigt tilsagn om omlægningstilskud til økologisk jordbrug, som omfattede mark nr. 24-0 (7,27 ha) og mark nr. 24-2 (20,00 ha). Tilsagnet var gældende fra 1. september 2012 til 31. august 2017 og blev givet i henhold til Bekendtgørelse om tilskud til omlægning til økologisk jordbrug.
I 2017 indsendte landbrugeren sit fællesskema, hvor mark nr. 24-0 ikke længere fremgik. I stedet var arealet opdelt i mark nr. 24-4 (2,82 ha) og mark nr. 24-9 (4,08 ha), som begge var anmeldt under en anden tilsagnstype, "Økologisk Arealtilskud med nedsat N", med en udløbsperiode i 2019. Mark nr. 24-2 blev anmeldt med et mindre areal end det oprindelige tilsagn.
Landbrugsstyrelsen minder om fristen for indberetning af gødningsregnskab for planperioden 2024/2025 for at undgå bøder og nedsat landbrugsstøtte.
Landbrugsstyrelsen minder om fristen for indberetning af gødningsregnskab for planperioden 2024/2025 for at undgå bøder og nedsat landbrugsstøtte.
Landbrugsstyrelsen traf den 30. januar 2018 afgørelse om delvist bortfald af tilsagnet og tilbagebetaling af 16.091,87 kr. for perioden 2013-2016. Dette skyldtes, at landbrugeren havde underanmeldt tilsagnet med 7,11 ha (6,90 ha fra mark nr. 24-0 og 0,21 ha fra mark nr. 24-2) og ikke havde erklæret opfyldelse af betingelserne for disse arealer inden den 1. august 2017, som krævet i Bekendtgørelse om tilskud til omlægning til økologisk jordbrug § 18, stk. 1, nr. 7.
Landbrugeren klagede til Miljø- og Fødevareklagenævnet og anførte, at mark nr. 24-0 var drevet økologisk i 2017 og fremgik af fællesskemaet under de nye marknumre. Klageren mente, at der var tale om en misforståelse og anmodede om at beholde tilsagnet og få tilbagebetalingskravet bortfaldet. Desuden gjorde klageren gældende, at han ikke havde modtaget et høringsbrev fra Landbrugsstyrelsen forud for afgørelsen.
Landbrugsstyrelsen fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at klageren som tilsagnshaver selv var ansvarlig for korrekt indberetning af tilsagnsarealer. Styrelsen anførte desuden, at klageren var bekendt med oplysningerne i fællesskemaet, og at der derfor ikke var pligt til partshøring, jf. Forvaltningsloven § 19, stk. 1 modsætningsvist.
Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om delvist bortfald af tilsagn om økologisk arealtilskud og ...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om delvist bortfald af tilsagn om t...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
