Planklagenævnets afvisning af at behandle klage over aktindsigt vedrørende parkering og fortov

Sagen omhandler en klage over Hedensted Kommunes afgørelse om aktindsigt i dokumenter vedrørende parkeringspladser og genetablering af fortov ved ejendommen [A1], 8722 Hedensted. Klageren anmodede den 16. juli 2024 kommunen om aktindsigt i en skrivelse om parkeringsforbud på ulovligt anlagte parkeringspladser på fortovet samt i dokumenter vedrørende genetablering af fortovet og opførelse af et hegn.

Kommunens afgørelse om aktindsigt

Hedensted Kommune traf den 13. september 2024 afgørelse om aktindsigt i det anmodede materiale. Kommunen oplyste, at det relevante materiale var vedhæftet afgørelsen, og at der ikke fandtes yderligere dokumenter i sagen.

Klagen til Planklagenævnet

Planklagenævnet modtog klagen den 4. oktober 2024 fra Ankestyrelsen. Klagen vedrørte kommunens afgørelse om aktindsigt.

Planklagenævnet har afvist at behandle klagen over Hedensted Kommunes afgørelse om aktindsigt. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4.

Planklagenævnets kompetencevurdering

Planklagenævnet vurderede sin kompetence i sagen. Afgørelser om aktindsigt i miljøoplysninger kan påklages til den myndighed, der er klageinstans for den sag, aktindsigten vedrører, jf. Miljøoplysningsloven § 4, stk. 6. Tilsvarende principper følger af Offentlighedsloven § 37, stk. 1 og Forvaltningsloven § 16, stk. 4.

Det er afgørende for Planklagenævnets kompetence, om aktindsigtsanmodningen omfatter oplysninger eller dokumenter i en sag, hvor kommunen har truffet eller vil træffe en afgørelse efter Planloven § 58 eller anden lovgivning under nævnets kompetence. Planklagenævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter planloven, herunder påbud om lovliggørelse af ulovlige forhold i henhold til en byplanvedtægt.

Begrundelse for afvisning

Nævnet vurderede, at de dokumenter, der var givet aktindsigt i, ikke havde en karakter, der ville indgå i konkrete afgørelsessager, som kunne påklages til nævnet. Dette skyldes, at Hedensted Kommunes henstilling af 1. oktober 1998 ikke blev anset for at være et påbud eller et varsel om påbud, og der var derfor ikke truffet en afgørelse efter planloven.

Planklagenævnet bemærkede, at det ikke var muligt at klarlægge, hvilken myndighed der havde kompetence til at behandle klagen, da det ikke fremgik, hvilket lovgrundlag kommunen havde anvendt. Nævnet videresendte derfor ikke klagen til en anden klageinstans, men henviste klageren til at søge vejledning hos kommunen om muligheden for at påklage afgørelsen til en anden myndighed, jf. .