Stadfæstelse af indskærpelser vedrørende transport af slagtesvin

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en sag om indskærpelser vedrørende transportegnethed af et slagtesvin. Sagen omhandler Fødevarestyrelsens afgørelse, der bygger på fund af bylder og sår på et slagtesvin leveret fra klagers besætning, hvilket førte til indskærpelser i henhold til Dyrevelfærdslovens § 2 og Dyrevelfærdslovens § 3, samt Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter (herefter Transportforordningen) artikel 3, litra b, jf. Dyrevelfærdslovens § 52, stk. 3.

Klager, repræsenteret ved dyrlæge, påklagede indskærpelserne den 3. september 2024. Klager anførte, at kontrolrapporten af 19. august 2024 var en bebyrdende forvaltningsakt uden tilstrækkelig dokumentation, herunder fotodokumentation, for at dyret stammede fra klagers besætning. Klager mente desuden, at Fødevarestyrelsen havde afskåret klager fra sædvanlig klageadgang ved ikke at oplyse om forvaltningsretlige konsekvenser under en telefonisk partshøring.

Klager sendte supplerende bemærkninger den 12. november 2024, hvor det blev fremhævet, at den mundtlige partshøring var utilstrækkelig, da klager ikke var til stede ved fundet og ikke anerkendte fejl. Klager mente, at partshøringen var illusorisk og stred mod god forvaltningsskik, da den var baseret på et ufuldstændigt grundlag.

Fødevarestyrelsens indskærpelser

Fødevarestyrelsen konstaterede den 19. august 2024, under kontrol af transportegnethed ved aflæsning på et slagteri, at et slagtesvin fra klagers besætning havde tre bylder – to med åbne sår og et med knoglemarvsbetændelse. Styrelsen vurderede, at lidelsen var synlig ved pålæsning, og at dyret var begrænset transportegnet. Dyret burde have været transporteret adskilt for at undgå unødig lidelse.

Fødevarestyrelsen dokumenterede forholdene med fotos og noterede klagers bemærkning: ”Jeg har ikke selv været med til at læsse grisene. Jeg har instrueret mine medarbejdere. Det er beklageligt.” Den 20. august 2024 indskærpede Fødevarestyrelsen skriftligt, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes mod smerte og lidelse, og at transport af uegnede dyr er forbudt. Indskærpelserne medførte gebyrbelagt, opfølgende kontrol.

Fødevarestyrelsens bemærkninger til klagen

Fødevarestyrelsen oversendte sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 1. oktober 2024. Styrelsen fastholdt, at grisens kliniske tilstand var behørigt dokumenteret og gjorde den uegnet til transport. Grisens identitet og oprindelse fra klagers besætning blev fastslået ud fra køresedlen og slagteriets aflæsningsprocedurer, hvor grise ikke blandes med dyr fra andre transporter. Sporbarheden blev sikret ved mærkning og registrering af grisen med identifikationsnummer 67 gennem hele slagtekæden.

Vedrørende partshøringen oplyste Fødevarestyrelsen, at klager under telefonsamtalen blev informeret om, at det var en mundtlig partshøring, og at bemærkninger ville blive noteret. Den skriftlige indskærpelse med klagevejledning blev sendt efterfølgende, hvilket sikrede klagers retsgarantier.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fødevarestyrelsens indskærpelser af 20. august 2024.

Partshøringsforpligtelsen

Nævnet vurderede, at Fødevarestyrelsen har overholdt kravene til partshøring i henhold til Forvaltningslovens § 19, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at klager blev partshørt telefonisk den 19. august 2024, hvor sagens faktiske forhold blev drøftet. Det blev anset for acceptabelt, at partshøringen foregik mundtligt, da oplysningerne var enkle og overskuelige. Det forhold, at styrelsen ikke oplyste om de forvaltningsretlige konsekvenser under den mundtlige høring, ændrer ikke vurderingen, da disse konsekvenser og klagevejledning fremgik af den efterfølgende skriftlige meddelelse af indskærpelserne. Klager blev således ikke frataget sine retssikkerhedsmæssige garantier.

Indskærpelsernes gyldighed

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at klager ikke har overholdt Transportforordningens artikel 3, litra b, Dyrevelfærdslovens § 2 og Dyrevelfærdslovens § 3.

Nævnet lagde til grund, at den omhandlede gris blev leveret fra klagers besætning, baseret på Fødevarestyrelsens beskrivelse af aflæsningsforløbet, opmærkning med identifikationsnummer 67, og at alle grise på køresedlen var fra klagers besætning. Grisens lidelser og identifikationsnummer kunne entydigt henføres til klagers leverandørnummer via sygefolds- og sygdomslister samt køresedlen. Fotodokumentationen stemte overens med de beskrevne lidelser.

Nævnet lagde vægt på, at slagtesvinet havde tre bylder, hvoraf to havde åbne sår, og det ene sår var forbundet med knoglemarvsbetændelse. Disse forhold var dokumenteret af Fødevarestyrelsens fotos og kliniske undersøgelser. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens vurdering af, at grisen var uegnet til transport sammen med andre dyr, og at lidelserne var synlige ved pålæsning. Transporten var derfor i strid med Transportforordningen artikel 3, litra b, og grisen var ikke beskyttet bedst muligt mod smerte og lidelse eller behandlet omsorgsfuldt i overensstemmelse med Dyrevelfærdslovens § 2 og Dyrevelfærdslovens § 3.

Nævnet bemærkede desuden, at kontrolrapporten af 19. august 2024 ikke udgør en forvaltningsretlig afgørelse, men alene er en rapport over en udført kontrol.