Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. 4.10-12, Porten til Sønderborg, Sønderborg Kommune

Planklagenævnets kompetence og klageberettigelse

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet vurderede, at den klagende forening, "Bevar Dybbøls Historiske skanser", var klageberettiget i henhold til Planloven § 59, stk. 1. Dette skyldes foreningens formål om at varetage interesser og sikre bevarelsen af de historiske skanser ved Dybbøl, hvilket giver den en retlig interesse i sagen.

Krav om dispensation

Planklagenævnet fastslog, at de ansøgte forhold var i strid med lokalplanen og derfor krævede dispensation i henhold til Planloven § 19:

• Butiksstørrelse: Den ansøgte butiksstørrelse på 1.083 m² er i strid med lokalplanens § 3.3, som fastsætter et maksimum på 1.000 m².
• Permeabel belægning: Anvendelsen af ikke-permeable belægningssten til parkeringspladsen er i strid med lokalplanens § 5.2, der kræver nedsivning af overfladevand.
• Terrænregulering: Den punktvise terrænregulering i delområde 4 er i strid med lokalplanens § 9.2, som forbyder terrænregulering i dette område.

Mulighed for at give dispensation

Nævnet vurderede, om kommunen havde hjemmel til at give dispensationerne i henhold til Planloven § 19, stk. 1, som tillader dispensation, hvis den ikke strider mod planens principper.

• Dispensation fra § 3.3 (butiksstørrelse): Selvom lokalplanens § 3 er en anvendelsesbestemmelse, fandt Planklagenævnet, at fastlæggelsen af det maksimale bruttoetageareal har karakter af en bebyggelsesregulerende bestemmelse. Da bestemmelsen ikke er henvist til i formålsbestemmelsen, og dispensationen ligger inden for den nu gældende maksimale butiksstørrelse på 1.200 m² i Planloven § 5 q, stk. 2, havde kommunen hjemmel til at dispensere.
• Dispensation fra § 5.2 (belægning) og § 9.2 (terrænregulering): Nævnet fandt, at dispensationerne fra disse bestemmelser ikke stred mod planens principper. Der er tale om bestemmelser om terrænregulering og belægning, som ikke er henvist til i formålsbestemmelsen, og der var ingen andre holdepunkter for, at de skulle anses for en del af planens principper.

Planklagenævnet konkluderede, at kommunen havde hjemmel til at give dispensation fra lokalplanens §§ 3.3, 5.2 og 9.2 i henhold til Planloven § 19. Nævnet bemærkede, at tidligere indsigelser fra Naturstyrelsen og Kulturstyrelsen ikke medfører, at kommunen ikke har hjemmel til at dispensere. Selve afgørelsen om dispensation er baseret på en skønsmæssig vurdering, som Planklagenævnet ikke kan efterprøve.

Forhold, som ikke behandles

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende kommunens tilsynspligt efter Planloven § 51, stk. 1, da nævnet ikke kan tage stilling til udøvelsen af tilsynspligten. Klageren blev henvist til Ankestyrelsen for sådanne spørgsmål. Desuden havde Planklagenævnet ikke kompetence til at behandle klagen over kommunens afgørelse efter Miljøvurderingsloven § 25. Denne del af klagen blev videresendt til Miljø- og Fødevareklagenævnet i henhold til Forvaltningsloven § 7, stk. 2.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Sønderborg Kommunes afgørelse af 27. august 2024. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4 og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

• Lokalplan nr. 1016 har til formål at tilpasse bebyggelsen det kuperede terræn.
• Planloven § 58 giver mulighed for at behandle klager over kommunale afgørelser.
• Terrænreguleringer må ikke overstige +/- 0,75 m.
• Eksisterende terræn skal bevares på ubebyggede arealer.