Search for a command to run...
Dato
24. september 2025
Hoved Emner
Udenlandsk indkomst
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Dobbeltdomicil, Skattemæssigt hjemsted, Rejsegodtgørelse, Befordringsfradrag, Sædvanlig bopæl, Kontrolkrav, OECD Model
Sagen omhandler en polsk statsborger, som arbejdede i Danmark på rotationsbasis og havde bolig til rådighed i både Danmark og Polen. Skattestyrelsen havde anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2020-2022 og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i 2021 og 2022. Endvidere blev udbetalt skattefri rejsegodtgørelse anset for skattepligtig, og befordringsfradrag mellem Danmark og Polen blev afvist.
Klageren var fuldt skattepligtig til Danmark, da han havde bolig til rådighed her i landet, jf. Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1. Da klageren også havde bolig i Polen, opstod der en dobbeltdomicilsituation under dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen (DTA).
Landsskatteretten foretog en samlet vurdering af klagerens livsinteresser:
Retten fandt, at klageren havde midtpunkt for sine livsinteresser i Polen og dermed var skattemæssigt hjemmehørende der, i henhold til DTA artikel 4, stk. 2, litra a.
Dog fastslog Retten, at Danmark i overensstemmelse med DTA artikel 14, stk. 2, litra b, jf. stk. 1, havde beskatningsretten til klagerens vederlag for personligt arbejde udført i Danmark i de pågældende år.
Skattestyrelsen havde konstateret, at arbejdsgiveren ikke havde opfyldt sin kontrolforpligtelse, da dokumentationen manglede oplysninger om rejsens start- og sluttidspunkter, adresser og erhvervsmæssigt formål, jf. Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 1. Klageren kunne heller ikke selv dokumentere, at betingelsen om rejsens varighed på mindst 24 timer var opfyldt, jf. [Ligningsloven § 9 a, stk. 5](/loven/ligningsloven/9 a). Som følge af den manglende effektive kontrol blev den udbetalte rejsegodtgørelse skattepligtig A-indkomst, jf. Ligningsloven § 9, stk. 4.
Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads er reguleret af [Ligningsloven § 9 c, stk. 1](/loven/ligningsloven/9 c). Landsskatteretten foretog en separat vurdering af begrebet 'sædvanlig bopæl' i henhold til denne bestemmelse.
Retten fandt, at klagerens sædvanlige bopæl i relation til befordringsfradrag var i Polen i alle indkomstårene 2020-2022. Vurderingen lagde vægt på:
Klageren var derfor berettiget til befordringsfradrag for kørsel mellem bopælen i Polen og arbejdsstedet i Danmark.
Landsskatteretten traf følgende afgørelse for indkomstårene 2020, 2021 og 2022:
| Indkomstår | Klagepunkt | SKATs Afgørelse | LSRs Resultat | Årsag | Godkendt Antal Ture T/R (LSR) |
|---|---|---|---|---|---|
| 2020 | Rejsegodtgørelse | Skattepligtig (25.528 kr.) | Stadfæstelse | Manglende kontrol fra arbejdsgiver | N/A |
| 2020 | Befordringsfradrag | Afvist (0 kr.) | Delvist medhold (ændring) | Sædvanlig bopæl i Polen | 8 |
| 2021 | Skattepligt/Hjemsted | DK / DK | Ændring / Polen | Centrum for livsinteresser i Polen | N/A |
| 2021 | Rejsegodtgørelse | Skattepligtig (22.076 kr.) | Stadfæstelse | Manglende kontrol fra arbejdsgiver | N/A |
| 2021 | Befordringsfradrag | Afvist (0 kr.) | Delvist medhold (ændring) | Sædvanlig bopæl i Polen | 6 |
| 2022 | Skattepligt/Hjemsted | DK / DK | Ændring / Polen | Centrum for livsinteresser i Polen | N/A |
| 2022 | Befordringsfradrag | Afvist (0 kr.) | Delvist medhold (ændring) | Sædvanlig bopæl i Polen | 12 |

Kursus afholdes:
1. oktober Hvidovre
6. oktober Vejle
8. december Aalborg
Lønmodtagerforhold - Indeholdelsespligt – Afstemnings...
Læs mere
Sagen omhandlede en polsk statsborgers skattepligt og fradragsret i Danmark for indkomstårene 2008 og 2009. Klageren, der havde arbejdet i Danmark siden 2005 og boede her med sin ægtefælle, havde selvangivet fradrag for befordring mellem Danmark og Polen samt øvrige lønmodtagerudgifter. Dette var baseret på en opfattelse af, at han var begrænset skattepligtig til Danmark med bopæl og centrum for livsinteresser i Polen.
Klageren fremførte, at hans livsinteresser var i Polen, idet:
SKAT havde anset klageren for fuldt skattepligtig og hjemmehørende i Danmark. Begrundelsen var, at klageren havde arbejdet og tjent sin løn i Danmark siden 2005, boede her med sin ægtefælle, og parret opholdt sig mest i Danmark. SKAT mente, at klageren havde de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser til Danmark i henhold til artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. SKAT afviste desuden fradragene for befordring og øvrige lønmodtagerudgifter, da klageren ikke havde dokumenteret en sædvanlig bopæl i Polen eller de afholdte udgifter.

Sagen omhandler en klager, oprindeligt fra Polen, der i indkomstårene 2016-2018 var registreret med dansk adresse og fas...
Læs mere
Sagen omhandlede en polsk statsborger, der havde arbejdet i Danmark siden 2007 og boet her i forbindelse med arbejdet. H...