Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en polsk statsborger, som arbejdede i Danmark på rotationsbasis og havde bolig til rådighed i både Danmark og Polen. Skattestyrelsen havde anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2020-2022 og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i 2021 og 2022. Endvidere blev udbetalt skattefri rejsegodtgørelse anset for skattepligtig, og befordringsfradrag mellem Danmark og Polen blev afvist.
Klageren var fuldt skattepligtig til Danmark, da han havde bolig til rådighed her i landet, jf. Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1. Da klageren også havde bolig i Polen, opstod der en dobbeltdomicilsituation under dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen (DTA).
Landsskatteretten foretog en samlet vurdering af klagerens livsinteresser:
Retten fandt, at klageren havde midtpunkt for sine livsinteresser i Polen og dermed var skattemæssigt hjemmehørende der, i henhold til DTA artikel 4, stk. 2, litra a.
Dog fastslog Retten, at Danmark i overensstemmelse med DTA artikel 14, stk. 2, litra b, jf. stk. 1, havde beskatningsretten til klagerens vederlag for personligt arbejde udført i Danmark i de pågældende år.
Skattestyrelsen havde konstateret, at arbejdsgiveren ikke havde opfyldt sin kontrolforpligtelse, da dokumentationen manglede oplysninger om rejsens start- og sluttidspunkter, adresser og erhvervsmæssigt formål, jf. Bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse § 1. Klageren kunne heller ikke selv dokumentere, at betingelsen om rejsens varighed på mindst 24 timer var opfyldt, jf. [Ligningsloven § 9 a, stk. 5](/loven/ligningsloven/9 a). Som følge af den manglende effektive kontrol blev den udbetalte rejsegodtgørelse skattepligtig A-indkomst, jf. Ligningsloven § 9, stk. 4.
Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads er reguleret af [Ligningsloven § 9 c, stk. 1](/loven/ligningsloven/9 c). Landsskatteretten foretog en separat vurdering af begrebet 'sædvanlig bopæl' i henhold til denne bestemmelse.
Retten fandt, at klagerens sædvanlige bopæl i relation til befordringsfradrag var i Polen i alle indkomstårene 2020-2022. Vurderingen lagde vægt på:
Klageren var derfor berettiget til befordringsfradrag for kørsel mellem bopælen i Polen og arbejdsstedet i Danmark.
Landsskatteretten traf følgende afgørelse for indkomstårene 2020, 2021 og 2022:
| Indkomstår | Klagepunkt | SKATs Afgørelse | LSRs Resultat | Årsag | Godkendt Antal Ture T/R (LSR) |
|---|---|---|---|---|---|
| 2020 | Rejsegodtgørelse | Skattepligtig (25.528 kr.) | Stadfæstelse | Manglende kontrol fra arbejdsgiver | N/A |
| 2020 | Befordringsfradrag | Afvist (0 kr.) | Delvist medhold (ændring) | Sædvanlig bopæl i Polen | 8 |
| 2021 | Skattepligt/Hjemsted | DK / DK | Ændring / Polen | Centrum for livsinteresser i Polen | N/A |
| 2021 | Rejsegodtgørelse | Skattepligtig (22.076 kr.) | Stadfæstelse | Manglende kontrol fra arbejdsgiver | N/A |
| 2021 | Befordringsfradrag | Afvist (0 kr.) | Delvist medhold (ændring) | Sædvanlig bopæl i Polen | 6 |
| 2022 | Skattepligt/Hjemsted | DK / DK | Ændring / Polen | Centrum for livsinteresser i Polen | N/A |
| 2022 | Befordringsfradrag | Afvist (0 kr.) | Delvist medhold (ændring) | Sædvanlig bopæl i Polen | 12 |

Oversigt over aktuelle satser, beløbsgrænser og skatteprocenter i kildeskatteloven for 2025 og 2026.



Sagen omhandler en klager, oprindeligt fra Polen, der i indkomstårene 2016-2018 var registreret med dansk adresse og fastansat i Danmark. Skattestyrelsen havde truffet afgørelse om, at klageren var fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og derfor ikke berettiget til befordringsfradrag mellem Danmark og Polen efter grænsegængerreglerne i Kildeskatteloven §§ 5 A-D. Klageren fastholdt, at han var dobbeltdomicileret med skattemæssigt hjemsted i Polen, da han havde bevaret bopæl og samlever i Polen og rejste hyppigt hjem.
Skattestyrelsen argumenterede for, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark fra indrejsedatoen, jf. Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1 og Kildeskatteloven § 7, stk. 1, da han havde bopæl til rådighed og tog ophold i Danmark. Ved vurderingen af skattemæssigt hjemsted under dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Polen (artikel 4) fandt Skattestyrelsen, at klagerens økonomiske forbindelser var i Danmark (fuldtidsarbejde), mens hans personlige forbindelser var i Polen (samlever). Da det ikke entydigt kunne afgøres, hvor klageren havde centrum for sine livsinteresser, blev det skattemæssige hjemsted afgjort ud fra sædvanligt ophold. Skattestyrelsen vurderede, at klageren opholdt sig mest i Danmark for at varetage sit fuldtidsarbejde, og derfor var skattemæssigt hjemmehørende her. Befordringsfradrag for kørsel til Polen blev afvist som private udgifter.
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Skatterådet har hævet satserne for kørselsfradrag og skattefri godtgørelse for 2026, hvilket giver ca. 1,1 mio. danskere et højere fradrag pr. kørt kilometer.
Klagerens repræsentant anførte, at klageren oprindeligt var ansat på tidsbegrænsede kontrakter, og at hans livsinteresser var i Polen på grund af familie, fast bopæl og sociale tilknytninger. Det blev fremhævet, at klageren havde købt en grund i Polen og tilbragte alle ferier og fridage der. Repræsentanten henviste til OECD's modeloverenskomst, der understreger betydningen af personens egne handlinger og bevarelse af bopæl i hjemlandet for at vise centrum for livsinteresser. Klageren havde desuden været i Polen i tre måneder i 2018 grundet kræftbehandling, hvilket yderligere understøttede hans tilknytning til Polen.

Sagen omhandlede en polsk statsborgers skattepligt og fradragsret i Danmark for indkomstårene 2008 og 2009. Klageren, de...
Læs mere
Sagen omhandlede en polsk statsborger, der havde arbejdet i Danmark siden 2007 og boet her i forbindelse med arbejdet. H...
Læs mere