Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en sag om en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen vedrørende manglende sporbarhedsdokumentation for fødevarer. Sagen omhandler en restaurant, der under et uanmeldt kontrolbesøg den 8. juli 2024 ikke kunne fremvise tilstrækkelig dokumentation for 15 kg hakket oksekød.
Fødevarestyrelsen konstaterede, at en kassebon fra slagteren, som restauranten fremviste som sporbarhedsdokumentation, alene angav "kød" og manglede specifik identifikation af fødevaretypen, mængden af det indkøbte kød samt kundens navn og adresse. Dette blev vurderet som en overtrædelse af sporbarhedskravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen artikel 18, stk. 2.
Virksomheden påklagede indskærpelsen den 13. juli 2024 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at fejlen skyldtes slagteren, der ved en fejl havde noteret "kød" i stedet for "oksekød" på fakturaen, angiveligt på grund af en ferieafløser. Klager fremhævede, at tidligere fakturaer fra samme slagter korrekt havde angivet "oksekød", og at restauranten i øvrigt havde fået ros for alt andet under kontrolbesøget. Klager udtrykte chok over den dårlige smiley og mente, at en bemærkning og mulighed for at rette op på fejlen ville have været mere passende end en indskærpelse, der påvirkede omsætningen. Klager anmodede om øjeblikkelig fjernelse af den dårlige smiley fra Fødevarestyrelsens hjemmeside og erstatning med en glad smiley.
Fødevarestyrelsen oversendte sagen til nævnet den 9. august 2024 og fastholdt, at indskærpelsen var berettiget i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen artikel 18, stk. 2 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 931/2011 om de sporbarhedskrav, der i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 gælder for animalske fødevarer artikel 3, stk. 1. Styrelsen understregede, at sporbarhed er afgørende for fødevaresikkerheden og forbrugerbeskyttelsen, især ved opsporing af smittekilder og tilbagekaldelse af farlige fødevarer. Styrelsen påpegede, at klager bærer ansvaret for at overholde sporbarhedsreglerne, uanset hvem der har udformet kassebonen, og at den manglende dokumentation ikke var bagatelagtig, da den umuliggjorde en effektiv tilbagekaldelse af potentielt farlige animalske fødevarer.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 8. juli 2024. Nævnet fandt, at virksomheden ikke havde overholdt kravene i .
Nævnet lagde vægt på, at den fremviste kassebon for 15 kg hakket oksekød ikke indeholdt tilstrækkelige oplysninger til at identificere den specifikke fødevare, mængden eller kundens navn og adresse. Dette er i strid med formålet med forordningens artikel 18, som uddybet i Europa-Kommissionens vejledning om gennemførelse af bestemmelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens vurdering af, at forholdet ikke var bagatelagtigt, især da det vedrørte en animalsk fødevare, der er underlagt særligt skærpede sporbarhedskrav, og da manglen umuliggjorde en effektiv tilbagekaldelse.
Nævnet understregede, at det er lederen af fødevarevirksomheden, der bærer ansvaret for at fremvise tilstrækkelig sporbarhedsdokumentation, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen artikel 18, stk. 2. Det blev også bemærket, at det er forholdene på kontroltidspunktet, der er afgørende for Fødevarestyrelsens sanktionsvalg, og at tidligere korrekte forhold eller manglende anmærkninger på andre lovområder ikke ændrer ved den konstaterede overtrædelse. Endelig fastslog nævnet, at Fødevarestyrelsen altid skal reagere på overtrædelser af fødevarelovgivningen, uanset potentielle negative konsekvenser for virksomheden. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har undersøgt bakterieudvikling i kød fra kvæg, får og svin gennem hele processen frem til forbrugeren.


Sagen omhandler en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen til en virksomhed i Syddjurs Kommune vedrørende mangelfuld dokumentation af egenkontrol. Ved et kontrolbesøg den 8. juni 2018 konstaterede Fødevarestyrelsen, at virksomheden dokumenterede sin egenkontrol meget varierende, i gennemsnit én gang om måneden, selvom virksomhedens eget egenkontrolprogram foreskrev ugentlig dokumentation for punkter som varemodtagelse, opbevaringstemperatur, opvarmning og nedkøling. Fødevarestyrelsen dokumenterede manglende dokumentation i 44 ud af 61 uger i perioden fra april 2017 til maj 2018.
Fødevarestyrelsen udstedte en mundtlig indskærpelse om, at virksomheden skulle dokumentere egenkontrollens gennemførelse og resultater. Denne indskærpelse medførte en opfølgende, gebyrbelagt kontrol. Indskærpelsen blev givet med henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 852/2004 om fødevarehygiejne artikel 5, stk. 2, litra g, jf. .
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
EFSA har offentliggjort den årlige statusrapport over restkoncentrationer af veterinære lægemidler i levende dyr og animalske produkter.
Virksomheden påklagede indskærpelsen den 11. juni 2018 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Virksomheden anførte, at:
Fødevarestyrelsen fastholdt, at virksomheden ikke havde overholdt den selvfastsatte frekvens for dokumentation i egenkontrolprogrammet. Styrelsen understregede, at virksomheder er bundet af de frekvenser, de selv fastsætter. Fødevarestyrelsen vurderede, at omfanget af manglende dokumentation var betydeligt, og at en indskærpelse var en nødvendig og proportional sanktion, da det er den mildeste sanktion, styrelsen kan anvende ved overtrædelser af fødevarelovgivningen.
Vedrørende det tidligere kontrolbesøg oplyste Fødevarestyrelsen, at det var foretaget i den tidligere virksomhed (før ejerskifte den 22. maj 2018). Styrelsen bemærkede, at kontrolbesøg udføres som stikprøvekontroller, og at manglende anmærkninger ved et tidligere besøg ikke kan tages til indtægt for en generel godkendelse af forholdene, da det kan skyldes, at det pågældende forhold ikke blev kontrolleret.

Sagen omhandler en virksomheds modtagelse af fødevarer fra en uregistreret leverandør, hvilket førte til en indskærpelse...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra en virksomhed i Hillerød Kommune vedrørende en indskærpelse fra Fø...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.