Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om dispensation til nedlæggelse af dige i Holbæk Kommune

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Holbæk Kommunes afgørelse af 4. juli 2024, der meddelte dispensation til at nedlægge dige D00.115.124 på matr. nr. [Matrikelnummer 1], beliggende [Adresse 1], 4440 Mørkøv. Afgørelsen blev truffet i henhold til Museumsloven § 29 a, stk. 1, jf. Museumsloven § 29 j, stk. 2, 1. pkt., jf. Museumsloven § 29 t, stk. 1.

Klageren, ejendommens ejer, påklagede afgørelsen den 22. juli 2024.

Klagerens anbringender

Klageren anførte primært, at Holbæk Kommune ikke var den kompetente myndighed til at tilsidesætte en tidligere kendelse fra Overfredningsnævnet fra 1961. Desuden gjorde klageren gældende, at digestrækningen havde betydelig kulturhistorisk og landskabelig værdi, og at der burde stilles krav om etablering af et erstatningsdige. Klageren foreslog alternativt, at motorvejen kunne flyttes få meter mod nord for at bevare diget.

Dige og områdebeskrivelse

Det omhandlede dige er et ca. 137 meter langt stendige, der løber øst-vest langs primærrute 23, [Vejnavn 1], og grænser op til Orekrog Skov. Området er udlagt til anlæggelse af Kalundborgmotorvejens tredje etape, hvilket indebærer udbygning af [Vejnavn 1] til en firesporet motorvej. Nærmeste Natura 2000-område, nr. 156 Store Åmose, Skarre Sø og Bregninge Å, ligger ca. 5,6 km syd for diget.

Sagens forhistorie og kommunens afgørelse

Holbæk Kommune havde oprindeligt meddelt dispensation i oktober 2023, men genoptog sagen efter klagerens henvisning til Overfredningsnævnets deklaration fra 1961. Denne deklaration fastslog, at det aktuelle dige var en erstatning for et tidligere ejerlavsdige, der blev nedlagt i forbindelse med etableringen af [Vejnavn 1].

Kommunen meddelte den 4. juli 2024 dispensation til nedlæggelse af diget. Vejdirektoratet havde ansøgt om at nedlægge i alt 700 meter diger, hvoraf 350 meter ville blive retableret. Kommunen vurderede, at diget havde begrænset kulturhistorisk værdi, da det ikke var et originalt dige på sin oprindelige placering, men en erstatning. Den landskabelige værdi blev også anset for begrænset, da diget var lavtliggende, overgroet og ikke synligt fra vejen. Kommunen fandt, at nedlæggelsen ikke ville medføre væsentlige ændringer i dyre- og planters levevilkår.

Kommunen vurderede, at etableringen af motorvejen udgjorde et "særligt tilfælde" i henhold til museumsloven, da der var tale om en væsentlig samfundsmæssig interesse, der vejede tungere end hensynet til digets bevarelse. Der blev ikke stillet krav om etablering af et erstatningsdige, da det ikke var et originalt ejerlavsdige, og de historiske lag i området var stærkt forandret. Kommunen fastholdt sin kompetence til at træffe afgørelse, da beskyttelsen af diger blev overført til museumsloven i 2004, hvilket gav kommunerne kompetence til at omgøre tidligere afgørelser.

Endelig vurderede Holbæk Kommune, at projektet ikke ville påvirke Natura 2000-områder væsentligt på grund af afstanden, og at det ikke ville beskadige yngle- eller rasteområder for arter beskyttet under Habitatdirektivets bilag IV, da diget ikke udgjorde et oplagt levested for disse arter.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Holbæk Kommunes afgørelse om dispensation til at nedlægge dige D00.115.124. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af digets beskyttelsesværdi.

Vurdering af digets værdi og dispensation

Nævnet bemærkede, at diget havde begrænset kulturhistorisk værdi, da det var etableret som erstatning omkring 1961 og ikke på en oprindelig placering. Digets generelle tilstand og lavtliggende placering langs vejen betød, at det heller ikke fremstod landskabeligt markant. Nævnet fandt, at diget var beskyttet efter Museumsloven § 29 a, og at stendiger er omfattet af Bekendtgørelse om beskyttede sten- og jorddiger og lignende § 1, stk. 1, nr. 1.

Kommunens kompetence og særlige tilfælde

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at Holbæk Kommune som den kompetente myndighed havde mulighed for at meddele dispensation efter Museumsloven § 29 j, stk. 2, 1. pkt., selvom diget oprindeligt var etableret på baggrund af Overfredningsnævnets kendelse fra 1961. Nævnet lagde vægt på, at der ikke tidligere var taget stilling til en dispensation for nedlæggelse i forbindelse med et motorvejsprojekt.

Nævnet fandt, at anlæggelsen af motorvejen udgjorde et "særligt tilfælde", der kunne begrunde en dispensation. Dette skyldtes projektets store samfundsmæssige interesse, som vejede tungere end hensynet til digets bevarelse, især da diget lå direkte inden for den planlagte motorvejs vejforløb og ville hindre anlæggelsen.

Krav om erstatningsdige og Natura 2000

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Holbæk Kommunes vurdering af, at der ikke var anledning til at stille vilkår om etablering af et erstatningsdige. Dette var i overensstemmelse med vejledningen om beskyttede sten- og jorddiger, som angiver, at vilkår skal handle om kulturhistoriske eller biologiske sammenhænge, og at et nyt dige ikke kan erstatte et dige med kulturhistorisk værdi, hvis der ikke tidligere har været et dige på stedet.

Nævnet fandt heller ikke anledning til at tilsidesætte kommunens vurdering af, at projektet ikke ville påvirke Natura 2000-områder væsentligt, idet det nærmeste område lå ca. 5,6 km væk. Desuden vurderede nævnet, at nedlæggelsen af diget ikke ville medføre beskadigelse eller ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for dyrearter opregnet i Habitatdirektivets bilag IV, herunder flagermus, markfirben og padder. Dette skyldtes digets placering langs en hovedvej, dets overgroede tilstand og den manglende egnethed som levested for disse arter, samt afstanden til potentielle yngleområder for padder.

Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, da Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.