Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om afslag på genoptagelse af sag vedrørende indskærpelse om vildledning af fødevaremærkning

Tidligere afgørelser

MFKN ophævede den 22. september 2022 FVST's indskærpelse om vildledning. Nævnet fandt, at mærkning med det danske flag på færdigpakkede flæskesvær produceret i Danmark ikke var vildledende, da flaget ikke angav et andet oprindelsesland end produktet faktisk havde. Nævnet vurderede, at Mærkningsforordningen artikel 7, stk. 1, litra a vedrørte fødevarens oprindelse, ikke ingrediensernes, og at Mærkningsforordningen artikel 26, stk. 3, støttede denne fortolkning.

FVST anmodede tidligere, den 6. december 2022, om genoptagelse, men MFKN afslog dette den 21. februar 2023. Nævnet fandt ingen sagsbehandlingsfejl, nye faktiske oplysninger eller nye retlige forhold, der kunne begrunde genoptagelse. Nævnet henviste til, at Kommissionens meddelelse 2020/C 32/01 forelå på afgørelsestidspunktet og derfor ikke udgjorde et nyt retligt forhold. Nævnet vurderede, at mærkning med det danske flag ikke var i strid med Mærkningsforordningen artikel 7, stk. 1, litra a eller Mærkningsforordningen artikel 26, stk. 2, litra a, og at Kommissionens meddelelse alene vedrørte Mærkningsforordningen artikel 26, stk. 3. Nævnet henviste desuden til definitionen af "oprindelseslandet" i EF-toldkodeks artikel 24, jf. Mærkningsforordningen artikel 2, stk. 2, litra g.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) afslår Fødevarestyrelsens (FVST) anmodning om at genoptage behandlingen af klagesagen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Begrundelse for afslag på genoptagelse

MFKN bemærker, at FVST i sin anmodning af 19. juli 2024 har genfremsat flere synspunkter, som nævnet allerede har behandlet i sit tidligere afslag af 21. februar 2023. Nævnet finder derfor kun anledning til at tage stilling til de nye synspunkter.

Nævnet vurderer, at anmodningen om genoptagelse ikke påviser fejl ved sagens behandling, nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning eller nye retlige forhold, der kan begrunde en genoptagelse. MFKN finder, at Kommissionens vejledning i en mail af 4. juli 2023 ikke udgør et nyt retligt forhold eller en ny faktisk oplysning af væsentlig betydning. Nævnet lægger vægt på, at mailen bekræfter, at korrekt mærkning efter Mærkningsforordningen artikel 26, stk. 3, ikke udelukker vildledning efter Mærkningsforordningen artikel 7, og at udtalelser i Kommissionens meddelelse 2020/C 32/01 kan anvendes på andre bestemmelser. Disse oplysninger går dog ikke imod eller udelukker nævnets fortolkning af reglerne, som begrundede ophævelsen og hjemvisningen af styrelsens indskærpelse. Nævnet henviser desuden til, at der i den konkrete sag ikke var mærket korrekt efter Mærkningsforordningen artikel 26, stk. 3, hvorfor vejledningen ikke vedrører et sammenligneligt sagsforhold.

Vurdering af påståede fejl

MFKN vurderer fortsat, at det ikke udgør en fejl, at nævnet ved afgørelsen ikke anså mærkning med det danske flag som vildledende, da flaget ikke angav et andet oprindelsesland eller herkomststed, end færdigvaren havde. Nævnet anerkender, at betragtningerne i Kommissionens meddelelse, set i lyset af Kommissionens mail af 4. juli 2023, kunne have været relevante, selvom de er afgivet om Mærkningsforordningen artikel 26, stk. 3. Imidlertid vurderer nævnet, at udtalelsen ikke går imod nævnets fortolkning af Mærkningsforordningen artikel 7 og Mærkningsforordningen artikel 26, stk. 2, litra a, især da Mærkningsforordningen artikel 26, stk. 3, måtte anses for overtrådt i den konkrete sag. Nævnet præciserer, at dets afgørelse af 22. september 2022 ikke kan tages til indtægt for, at ukorrekt mærkning ikke er vildledende, men blot at det i det konkrete tilfælde ikke var vildledende efter Mærkningsforordningen artikel 7.

Konstaterede overtrædelser

Fødevarestyrelsen fandt en række uregelmæssigheder ved produkterne:

• V 1 Nordisk suppe Jomfruhummer og V 1 Nordisk suppe Fisk: Ingredienser i sammensatte ingredienser (f.eks. vand i bouillon) var ikke deklareret. Allergene ingredienser var angivet som ”spor af”. Ingredienser var ikke konsekvent nævnt i faldende orden efter mængde. Nettomængden var uklar (550 ml angivet, men flasken identisk med en 500 ml flaske). Anprisningen ”uden konservering og tilsætningsstoffer” var vildledende, da produkterne indeholdt tilsætningsstoffer som johannesbrødkernemel, guargummi, citronsyre, mælkesyre og calciumlactat.

• Læsø Hummersuppe og Læsø Fiskesuppe: Lignende problemer med udeklarerede ingredienser i sammensatte ingredienser og ”spor af” for allergener. Uoverensstemmelse mellem ingredienser på forside- og bagsideetiket. Varebetegnelsen ”Jomfru Hummer Suppe” stemte ikke overens med produktnavnet ”Hummersuppe”. Inkonsekvent rækkefølge af ingredienser. Uklar nettomængde (500 ml angivet, men flasken identisk med en 550 ml flaske). Anprisninger som ”Nordjysk Madkunst” og ”efter original Læsø opskrift” blev anset for vildledende, da produkterne ikke stammede fra Læsø.

• Lammefjorden Jordskokkesuppe: Udeklarerede ingredienser i sammensatte ingredienser. Inkonsekvent rækkefølge af ingredienser. Varebetegnelsen ”Lammefjorden Jordskokkesuppe” blev anset for vildledende, da kun en lille del af jordskokkerne (ca. 5 %) stammede fra Lammefjorden, mens produktet samlet indeholdt 44 % jordskokker.

• Vildmose Kartoffelsuppe og Gudruns Urtedressing: Uoverensstemmelse mellem ingredienser angivet på forsideetiketten og den faktiske ingrediensliste på bagsiden.

Fødevarestyrelsen påbød desuden virksomheden at orientere aftagere om den ukorrekte mærkning, da forbrugerne ikke kunne træffe et oplyst valg.

Klagerens anbringender

Virksomheden påklagede afgørelsen den 28. april 2017 og anførte, at ingen af produkterne var sundhedsskadelige, men kun forkert mærket. Klageren fremsendte udkast til ny produktmærkning og argumenterede for, at:

• V 1 Nordisk suppe Jomfruhummer og V 1 Nordisk suppe Fisk korrekt indeholdt 550 ml, og anprisningen om fravær af konserverings- og tilsætningsstoffer ville blive fjernet. Klager mente, at de nævnte tilsætningsstoffer var bærestoffer, der ikke skulle deklareres.
• Læsø Hummersuppe og Læsø Fiskesuppe korrekt indeholdt 550 ml, selvom de var mærket med 500 ml. Klager mente, at ”Efter original Læsø opskrift” og ”Nordjysk Madkunst” var retvisende angivelser.
• Lammefjorden Jordskokkesuppe var korrekt navngivet, da ca. 5 % af jordskokkerne var fra Lammefjorden.
• Angivelserne på forsiden af Vildmose Kartoffelsuppe og Gudruns Urtedressing var ”appetitvækkere” og ikke en ingrediensliste i faldende orden.

Fødevarestyrelsen fastholdt sin vurdering og bemærkede, at de nye etiketter ville indgå i en senere vurdering af ophævelse af forbuddet. Styrelsen understregede, at tilsætningsstofferne skulle deklareres, medmindre det kunne dokumenteres, at de ikke havde en teknologisk funktion i færdigvaren. Desuden fastholdt styrelsen, at herkomstangivelserne var vildledende, da hovedparten af ingredienserne ikke stammede fra de angivne steder.