Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Greve Kommune afslog den 30. maj 2024 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 12.50, Strandvejsområdet i Hundige, Greve, Mosede og Karlslunde. Afslaget vedrørte afstand til skel på ejendommen [A1], 2690 Karlslunde. Ejeren af ejendommen indgav efterfølgende en klage over denne afgørelse.
Den 5. august 2024 meddelte Greve Kommune Planklagenævnet, at den ønskede at hjemtage sagen til genbehandling. Kommunen begrundede dette med en mulig misforståelse i den oprindelige vurdering og ønskede at foretage en ny vurdering med henblik på en eventuel tilbagekaldelse af den tidligere afgørelse.
Planklagenævnet informerede klageren telefonisk den 7. august 2024 om kommunens ønske om genbehandling. Nævnets sekretariat vurderede umiddelbart, at klagesagen dermed var uaktuel, og at nævnet havde til hensigt at ophæve den påklagede afgørelse af 30. maj 2024. Klageren havde ingen indvendinger mod dette.
Klagen blev indgivet den 16. juni 2024 og modtaget af Planklagenævnet via kommunen den 16. juli 2024. Klageren anførte i sin klage, at bygningens højde allerede overstiger højdegrænseplanet, ligesom det er tilfældet for 65 procent af alle tagetagevillaer i Storkøbenhavn. Klageren havde desuden klaget over kommunens afgørelse efter BR18 § 177, stk. 1, hvilket behandles af Byggeklageenheden.
Planklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen og ophævede Greve Kommunes afgørelse af 30. maj 2024 om afslag på dispensation.
Planklagenævnet lagde afgørende vægt på, at Greve Kommune havde oplyst et ønske om at genoptage sagen og foretage en ny vurdering. Nævnet fortolkede dette som, at kommunen ville erstatte den påklagede afgørelse med en ny afgørelse.
På baggrund heraf fandt Planklagenævnet, at det ikke var aktuelt at tage stilling til klagen, og nævnet afviste derfor at behandle den. Den del af afgørelsen, der vedrørte afslag på dispensation fra lokalplan nr. 12.50 til afstand til skel, blev ophævet, da den forventedes erstattet af en ny afgørelse.
Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. . En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. .
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Ankenævnet på Energiområdet
Social- og Boligministeriet
Sagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 3. november 2020. Denne afgørelse vedrørte Ringkøbing-Skjern Kommunes afslag på genoptagelse af en sag fra 2009 om afslag på dispensation til en tagterrasse på ejendommen A 1, Hvide Sande, i henhold til lokalplan nr. 55, Skodbjerge-sommerhusområdet.
Ringkøbing-Skjern Kommune meddelte den 22. januar 2009 afslag på dispensation fra lokalplan nr. 55 til en tagterrasse på sidebygningen af ejendommen A 1. Den 21. august 2019 anmodede klageren kommunen om genoptagelse af byggesagen, idet klageren mente, at der forelå nye faktiske oplysninger. Kommunen afviste den 10. september 2019 at genoptage sagen.
Nævnet har afvist at behandle en klage vedrørende en udlejningsejendom, da udlejningsaktiviteten blev vurderet som erhvervsmæssig.
Danmarkskortet, som viser Ankestyrelsens afgørelser i klagesager på socialområdet, er opdateret med seneste tal.
Klageren indbragte kommunens afgørelse for Planklagenævnet den 29. september 2019. Planklagenævnet traf afgørelse den 3. november 2020 og fandt ikke grundlag for at give klageren medhold. Nævnet lagde vægt på, at en sammenlignelig sag vedrørende ejendommen A 2 ikke kunne føre til en genoptagelsespligt for kommunen, da de faktiske forhold ikke var sammenlignelige. Specifikt blev det fremhævet, at terrassen på A 2 var etableret i terrænniveau, da den underliggende bygning blev betegnet som kælder på grund af det høje terræn.
Klageren anmodede den 4. november 2020 om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 3. november 2020. Klageren anførte, at nævnet havde lagt vægt på to udtalelser fra kommunen, som der ikke var retligt belæg for. Klageren argumenterede specifikt, at den del af ejendommen A 2, som kommunen opfattede som kælder (benævnt "sauna og depot"), ifølge BBR-registret og bygningstegninger skulle regnes som beboelse og ikke kælder. Klageren påpegede, at denne del af boligen stod i åben, niveaufri forbindelse med husets stue og havde niveaufri udgang til det fri, hvilket ifølge retningslinjer for kælderrum indikerer et beboelsesrum. Klageren fremhævede desuden, at bygningstegningerne for A 2 viste en tagterrasse med adgang fra 1. sal og et lovpligtigt rækværk, hvilket modsagde kommunens opfattelse af en terrænterrasse. Klageren gjorde også gældende, at kommunen anvendte urigtig argumentation vedrørende dispensation til et trappetårn og en kvist på A 2. Endelig bemærkede klageren, at en enkeltstående fravigelse af lovlig praksis som udgangspunkt vil blive anset for usaglig forskelsbehandling, og at de fremsatte bemærkninger alle havde været fremlagt i den oprindelige klage.
Sagen omhandler en klage over Tårnby Kommunes afgørelse om afslag på dispensation til opførelse af et mansardtag på ejen...
Læs mereSagen omhandler en anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse af 19. august 2019. Den oprindelige afgørelse...
Læs mereLovforslag om fremme af vedvarende energi i planlægningen og effektivisering af klagenævn
