Planklagenævnets afgørelse om aktindsigt i cpr-udskrifter vedrørende fritidshuse i Ærø Kommune

Manglende afvejning efter miljøoplysningsloven

Nævnet påpegede, at kommunen ikke havde foretaget den konkrete afvejning af offentlighedens interesser over for de interesser, der varetages ved at afslå udleveringen, som kræves efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3, 1. pkt.. Denne bestemmelse adskiller sig fra reglerne om meroffentlighed, idet den indebærer en egentlig pligt til at give indsigt, hvis afvejningen falder ud til fordel for udlevering. Da denne afvejning ikke var foretaget, og det ikke kunne afvises, at manglen havde betydning for afgørelsens udfald, fandt Planklagenævnet, at afgørelsen var ugyldig.

Planklagenævnet har truffet følgende afgørelse:

Ophævelse og hjemvisning

Planklagenævnet ophæver Ærø Kommunes afgørelse af 4. juni 2024 om afslag på aktindsigt og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. Dette betyder, at kommunens oprindelige afgørelse ikke længere er gældende.

Instruktioner for fornyet behandling

Kommunens nye behandling af sagen skal ske i overensstemmelse med følgende retningslinjer:

• Kommunen skal konkret tage stilling til, hvorvidt der kan meddeles aktindsigt i dokumenterne efter Miljøoplysningsloven, jf. Offentlighedsloven, herunder om en eventuel undtagelse kan ske i overensstemmelse med undtagelsesbestemmelserne.
• Kommunen skal desuden overveje, om der er oplysninger, som er ekstraheringspligtige, ligesom kommunen skal foretage en afvejning i medfør af Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3. Kommunen skal også overveje, om der kan meddeles aktindsigt efter princippet om meroffentlighed.
• Såfremt kommunen vurderer, at der ikke skal gives aktindsigt i et eller flere oplysninger/dokumenter, skal afgørelsen herom ledsages af en konkret begrundelse. Kommunen skal således beskrive sine overvejelser ved anvendelsen af undtagelsesbestemmelserne og ovennævnte afvejningsregel og princippet om meroffentlighed.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Spørgsmålet om, hvorvidt aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter Forvaltningsloven § 9, stk. 1 (partsaktindsigt) eller Offentlighedsloven § 7, stk. 1 (aktindsigt til offentligheden), afhang af klagerens partsstatus. Planklagenævnet vurderede, at klageren ikke var part i sagen om vindmølleprojektet. Dette blev begrundet med, at klagerens bolig lå ca. 670 meter fra lokalplanområdet, og de tre vindmøller ville blive opstillet mellem ca. 750 meter og 1,2 kilometer fra boligen. Desuden overholdt vindmøllerne grænseværdierne for støj, hvilket betød en miljø- og sundhedsmæssig acceptabel støjbelastning. Partsstatus kræver en væsentlig og individuel interesse, der er værnet af de relevante bestemmelser, og naboskab alene er ikke tilstrækkeligt, medmindre der er konkrete og væsentlige gener.

Da klageren ikke havde partsstatus, skulle anmodningen behandles efter Offentlighedsloven eller Miljøoplysningsloven, hvis der var tale om miljøoplysninger. Planklagenævnet fastslog, at sagens dokumenter var omfattet af begrebet ”miljøoplysninger” i henhold til Miljøoplysningsloven § 3, som definerer miljøoplysninger bredt til at omfatte alle oplysninger, der kan påvirke miljøelementer, herunder planer. Nævnet fandt derfor, at kommunen korrekt havde behandlet anmodningen efter Miljøoplysningsloven, jf. den tidligere Offentlighedsloven.

Undtagelse fra aktindsigt

Efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1 gives aktindsigt under de betingelser og undtagelser, der følger af Offentlighedsloven. Interne arbejdsdokumenter er som udgangspunkt undtaget efter Offentlighedsloven § 7, men oplysninger om faktiske omstændigheder af væsentlig betydning skal ekstraheres efter Offentlighedsloven § 11, stk. 1. Oplysninger om enkeltpersoners private forhold er undtaget efter Offentlighedsloven § 12, stk. 1, nr. 1, og der er pligt til at ekstrahere det øvrige indhold efter Offentlighedsloven § 12, stk. 2. For miljøoplysninger skal der desuden foretages en konkret afvejning af offentlighedens interesse i udlevering over for interessen i at afslå udlevering, og undtagelsesbestemmelser skal anvendes restriktivt, jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3.

Kommunen havde undtaget eller delvist undtaget følgende dokumenter:

• Høringssvar fra borgere (dokumentnr. 3419850#0 og 3643381#0), der indeholdt oplysninger om enkeltpersoners private forhold.
• Et høringssvar fra en borger (dokumentnr. 3640864#0) og en e-mailkorrespondance (dokumentnr. 3648963#0), begge indeholdende private oplysninger og undtaget i deres helhed.
• En intern e-mailkorrespondance om status på dialog med Vejle Kommune (dokumentnr. 3568585#0).
• En intern e-mailkorrespondance om planlægning af borgermøder (dokumentnr. 3616519#0).

Planklagenævnet fandt, at kommunen ikke havde begrundet undtagelsen af dokumenter tilstrækkeligt og ikke havde foretaget en vurdering efter reglerne om ekstraheringspligt. For de to første høringssvar (3419850#0 og 3643381#0) fandt nævnet ikke en væsentlig retlig mangel, da de undtagne oplysninger var af privat karakter og ikke kunne udleveres. For de øvrige fire dokumenter (3640864#0, 3648963#0, 3568585#0 og 3616519#0) fandt nævnet, at der var passager, som ikke var private eller interne vurderinger, og som derfor kunne overvejes udleveret efter ekstraheringspligten eller miljøoplysningslovens regler. Kommunens manglende vurdering heraf udgjorde en væsentlig retlig mangel.