Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
En advokat sendte den 14. juni 2021 en e-mail vedrørende tinglysning af adkomst til matr.nr. [M1] og en del af matr.nr. [M2]. Modtageren af e-mailen har klaget over denne e-mail til Planklagenævnet.
Klageren ejer ejendommen [A1], matr.nr. [M3]. I 2010 traf kommunen afgørelse om, at anvendelsen af et areal mellem [A2] og [A1] var i strid med lokalplan nr. 1.15. Dette areal blev i 2012 approberet til matr.nr. [M5], [M1] og [M2].
En tvist om adkomsten til disse matrikler opstod, da kommunen ønskede at etablere adgang til Lille Vejleå. Denne tvist førte til et retsforlig indgået den 17. oktober 2017 ved Østre Landsret mellem klageren, Ishøj Kommune og Torslunde Bylaug. Forliget fastslog, at klageren anerkendte Ishøj Kommunes og/eller Torslunde Bylaugs ejendomsret til matr.nr. [M5] samt den del af matr.nr. [M2], der var nødvendig for en 2,5 meter bred sti. Omvendt anerkendte kommunen og bylauget klagerens ejendomsret til matr.nr. [M1] og den resterende del af matr.nr. [M2].
Klageren anmodede i november 2019 om aktindsigt i kommunens sag fra 2010 vedrørende jorde i Torslunde Landsby. Kommunen afslog aktindsigt i december 2019, hvilket blev påklaget til Planklagenævnet. Den 1. september 2020 traf Planklagenævnet afgørelse om aktindsigtsafslaget. Nævnet vurderede desuden, at det var uaktuelt at tage stilling til kommunens afgørelse af 25. maj 2010, da kommunen havde oplyst, at den ville genoptage sagsbehandlingen i forhold til lokalplanen, når ejerforholdene var berigtiget.
Den 14. juni 2021 sendte en advokat, der bistod kommunen med effektuering af retsforliget fra 2017, en e-mail til klageren. E-mailen omhandlede manglende underskrifter på tinglysningsfuldmagter. Advokaten anførte, at kommunen opfattede de manglende underskrifter som et udtryk for, at klageren ikke ønskede tinglyst adkomst til matr.nr. [M1] og en del af [M2], hvilket ville medføre, at disse matrikler fortsat ville være uden adkomsthaver. E-mailen indeholdt desuden følgende formulering:
"I skal, indtil I har opnået tinglyst adkomst til de omtalte arealer derfor flytte hegn eller hæk således, at disse følger skellinjer for jeres nuværende ejendom, matr. [M3]."
Klageren indgav klage den 13. juni 2024, modtaget af Planklagenævnet den 4. juli 2024. Klageren anfører, at Planklagenævnet bør genoptage sin afgørelse af 1. september 2020, idet kommunen med e-mailen af 14. juni 2021 har overtrådt nævnets tidligere afgørelse. Klageren uddyber, at e-mailen mangler hjemmelsgrundlag i lokalplanen og klagevejledning, og at den viderefører den ugyldige påbudssag fra 2010, hvilket udgør et brud på Planklagenævnets afgørelse og gældende lovgivning. Klageren gør desuden gældende, at e-mailen er en overtrædelse af retsforliget fra 2017, og at der er ført retssager mod klageren uden lovhjemmel. Endvidere anføres det, at kommunen har udøvet markant forskelsbehandling af ejerne af de fire matrikler, hvilket er en overtrædelse af lighedsprincippet, saglighedsprincippet og legalitetsprincippet.
Planklagenævnet har afvist at behandle klagen over e-mailen af 14. juni 2021.
Planklagenævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Det er en forudsætning for klage til nævnet, at der er truffet en afgørelse af kommunen efter planloven.
Planklagenævnet forstår klagen som en klage over e-mailen af 14. juni 2021. Nævnet finder, at denne e-mail ikke udgør en afgørelse efter planloven. Nævnet lægger vægt på, at e-mailen er sendt fra en advokat og ikke direkte fra kommunen. Desuden vedrører e-mailen en privatretlig tvist mellem kommunen og klageren om tinglysning af adkomstforhold, som aftalt i retsforliget fra 2017, og ikke forhold reguleret af planloven. Det forhold, at advokaten i e-mailen anfører, at klageren skal flytte hegn og hæk, ændrer ikke ved e-mailens karakter af en privatretlig meddelelse.
Da e-mailen af 14. juni 2021 ikke udgør en afgørelse efter planloven, afviser Planklagenævnet at behandle klagen. Nævnet bemærker, at såfremt kommunen på et senere tidspunkt træffer en afgørelse efter planloven vedrørende klagerens beplantning og hegn, herunder et påbud om fysisk lovliggørelse, vil en sådan afgørelse kunne påklages til Planklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål.
Planklagenævnet henviser klageren til Ankestyrelsen, hvis klageren mener, at kommunen uretmæssigt undlader at træffe afgørelse i sagen eller ikke har ført tilsyn i overensstemmelse med reglerne i planloven. Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. De øvrige bemærkninger fra klageren vedrørende retssager, ligebehandling og saglighed vedrører ikke afgørelser efter planloven, og Planklagenævnet kan derfor ikke behandle disse spørgsmål.
Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.
AnkestyrelsenAnkestyrelsen afviser Langeland Kommunes ønske om at lade berørte borgere selv beslutte, om deres sager på børneområdet skal gennemgås på ny efter fejl i tidligere undersøgelser.
Datatilsynet
Planklagenævnet modtog en klage fra en nabo vedrørende en e-mail fra Vejle Kommune af 1. februar 2021. E-mailen omhandlede et ansøgt byggeri på ejendommen A1 i Vejle.
Klageren gjorde gældende, at kommunens e-mail var uden begrundelse og derfor burde ophæves. Det blev anført, at det ansøgte byggeri i baghaven på A1 var omfattende og lokalplanpligtigt. Klageren henviste til Planloven § 13, stk. 2 og argumenterede for, at byggeriet var usædvanligt og ville ændre områdets karakter afgørende. Desuden blev det fremhævet, at kommuneplanrammen generelt foreskriver sluttet bebyggelse i vejskel, hvilket indebærer, at baghaver skal friholdes for byggeri. Klageren udtrykte bekymring for, at en eventuel tilladelse ville skabe uheldig præcedens og medføre betydelige indbliksgener for omkringliggende ejendomme.
Energiklagenævnet har fastslået, at der er hjemmel til at opkræve omkostninger for fjernvarmeunitordninger, og har derfor ophævet Forsyningstilsynets tidligere afgørelse i en sag om Halsnæs Varme A/S.
Datatilsynet har truffet afgørelse i en sag, hvor en virksomhed havde tilgået og downloadet e-mails fra en tidligere ansats private e-mailkonto som led i en tvist mellem parterne.
Vejle Kommune oplyste, at byggesagen for A1 på nuværende tidspunkt var stillet i bero, da kommunen afventede yderligere materiale fra ansøgeren. Kommunen anførte, at der alene havde været dialog med ansøgeren om, hvad der kunne bygges inden for byggeretten, og at der derfor ikke var truffet en afgørelse om lokalplanpligt. Kommunen forsikrede, at når byggesagen var fuldt oplyst, ville den blive sendt i høring, herunder til klageren, og at en eventuel afgørelse om ansøgningen ville kunne påklages.
Sagen omhandler en klage til Planklagenævnet over Allerød Kommunes afgørelse af 28. september 2020 om ændring af vilkår ...
Læs mereSagen omhandler en klage over Randers Kommunes afgørelse om aktindsigt i dokumenter vedrørende en sag om udstykning af t...
Læs mere