Afslag på genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse vedrørende lokalplan for [Adresse 1]

Planklagenævnet har behandlet en anmodning om genoptagelse af en tidligere afgørelse vedrørende Odense Kommunes screeningsafgørelse og endelige vedtagelse af lokalplan nr. 5-1030 og kommuneplantillæg nr. 16 for [Adresse 1]. Kommunen havde den 23. november 2021 afgjort, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af planforslagene, og vedtog lokalplanen endeligt den 27. april 2022.

En gruppe beboere i området påklagede screeningsafgørelsen og den endelige vedtagelse af lokalplanen til Planklagenævnet. Nævnet traf den 28. november 2022 afgørelse i sagen, hvor det ikke gav medhold i klagerne.

Klagerne anmodede den 18. april 2024 om genoptagelse af sagen. Anmodningen om genoptagelse er indgået i sin helhed i sagsbehandlingen, og argumenterne er gengivet i nævnets bemærkninger og afgørelse.

Planklagenævnet har kompetence til at vurdere, om en sag skal genoptages. Nævnet har pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, væsentlige sagsbehandlingsfejl, eller væsentlige nye retlige forhold. Uenighed i nævnets fortolkning eller praksis er derimod ikke tilstrækkelig grund til genoptagelse.

Klagerens anmodning om genoptagelse

Klagerne anførte flere grunde til genoptagelse, herunder:

• Myndighedsinhabilitet: Klagerne mente, at kommunen var inhabil på grund af stærke økonomiske interesser, og at Planklagenævnet havde truffet afgørelse uden alle relevante oplysninger, hvilket brød officialprincippet.
• Officialprincippet: Klagerne bestred, at deres indsigelse indgik i sin helhed ved den endelige vedtagelse af planerne, og anførte, at kommunen ikke havde undersøgt vigtige aspekter eller indhentet nødvendige oplysninger om præcedensdannende afgørelser.
• Partshøring og begrundelse: Klagerne mente, at de var parter i sagen og derfor skulle have været partshørt i overensstemmelse med Forvaltningslovens § 19 og Forvaltningslovens § 20, samt have modtaget en begrundelse i henhold til Forvaltningslovens § 24. De henviste til EU-Domstolens domme om partshøring på miljøområdet.
• Lighedsgrundsætningen: Klagerne anførte, at kommunen ikke overholdt lighedsgrundsætningen, da den ikke sagligt havde forholdt sig til indsigelser om lokalplanens ulovlighed i henhold til planloven.

Planklagenævnets vurdering og afgørelse

Planklagenævnet afslog anmodningen om genoptagelse af klagesagen. Nævnet fandt, at der ikke var fremkommet nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at der var sandsynlighed for et andet resultat, ligesom der ikke var begået sagsbehandlingsfejl.

Nævnet fastholdt sin tidligere vurdering af de anførte punkter:

• Myndighedsinhabilitet: Nævnet fandt, at kommunens økonomiske interesse eller status som bygherre ikke i sig selv medførte inhabilitet. Der var ikke nye oplysninger, der ændrede denne vurdering.
• Officialprincippet: Nævnet bemærkede, at de indkomne indsigelser var indeholdt i deres helhed i hvidbogen, som var vedlagt ved den endelige vedtagelse af planerne. Nævnet fandt ikke, at kommunen havde pligt til at tilvejebringe specifikke oplysninger om praksis for bebyggelse i landzone, da Planlovens regler om landzoneadministration ikke gjaldt i dette tilfælde, hvor der var vedtaget en lokalplan.
• Partshøring og begrundelse: Nævnet fandt, at kommunen ikke var forpligtet til at partshøre klagerne forud for screeningsafgørelsen efter Miljøvurderingslovens § 10, da Miljøvurderingslovens § 32, stk. 3, nr. 1 kun kræver høring af berørte myndigheder. Klagerne, der bor uden for lokalplanområdet, blev ikke anset for parter, da deres interesse i screeningsafgørelsen var for indirekte og usikker. Derfor var kommunen heller ikke forpligtet til at give en begrundelse i henhold til Forvaltningslovens § 24.
• Lighedsgrundsætningen: Nævnet fastholdt, at lighedsgrundsætningen ikke er til hinder for, at en kommune planlægger for forskellige anvendelser af områder, selvom de ligner hinanden, jf. Planlovens § 13, stk. 1.

Planklagenævnet opfattede genoptagelsesanmodningen som en uenighed i nævnets afgørelse, hvilket ikke opfylder betingelserne for genoptagelse. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Afgørelsen om afslag på genoptagelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, da sagen ikke genoptages, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.