Stadfæstelse af nedsættelse af grundbetaling for 2023 grundet manglende aktivitetskrav på permanent græs

Billeddokumentation og konsekvens

Nævnet lagde vægt på den fremsendte billeddokumentation fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, som viste, at det omhandlede areal ikke fremstod tilstrækkeligt plejet. Billederne indikerede tæt bevoksning med mindre buske og træer, hvilket tydede på, at aktivitetskravet ikke var opfyldt. Konsekvensen af den manglende overholdelse af en forpligtelse er, at tilskuddet bortfalder helt eller delvist for de ansøgte arealer, som forpligtelsen vedrører, jf. Bekendtgørelse om grundbetaling m.v. til landbrugere § 6, stk. 2.

Endelig afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens vurdering af, at tilskuddet skulle bortfalde i dets helhed for det berørte areal. Nævnet understregede, at formålet med forpligtelsen er at sikre, at grundlæggende indkomststøtte tildeles aktive landbrugere, hvilket ikke opnås, hvis aktivitetskravet ikke opfyldes. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Klagerens anbringender

Klager påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 4. marts 2020. Klager anførte, at afslåningen af MFO-brakmarkerne 15-0 og 15-1 var sket selektivt for at bekæmpe uønskede plantearter som pastinak, tidsler og brændenælder, hvilket er tilladt efter Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. § 18, stk. 1, nr. 2. Klager bestred Landbrugsstyrelsens begrundelse for underkendelsen og mente, at afgørelsen ikke levede op til forvaltningslovens krav om begrundelse. Desuden anførte klager, at påstanden om produktionsmæssig anvendelse af arealet ikke havde været omfattet af partshøringen, hvilket var en alvorlig mangel i forhold til Forvaltningsloven § 19.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger

Landbrugsstyrelsen fastholdt, at brakmarkerne 15-0 og 15-1 blev omdøbt, dels på grund af afslåning i forbudsperioden, dels fordi plantematerialet var fjernet og mistænkt for at være anvendt produktionsmæssigt. Styrelsen understregede, at selektiv slåning kun tillader fjernelse af de dele af marken, der faktisk fremstår med uønskede plantearter, og at bevisbyrden for forekomst af uønskede planter påhviler klager. Styrelsen erkendte, at begrundelsen om 'produktionsmæssig anvendelse' først fremkom sent i forløbet, men mente, at afslåning i forbudsperioden i sig selv var tilstrækkelig grund til at underkende brakmarken. Styrelsen afviste, at der var introduceret nye informationer i klagesagen.