Misbrug af successive tidsbegrænsede byggekontrakter og begrænsning af anciennitet ved overførsel af offentlige kontrakter

Sagen omhandler en tvist i Spanien, hvor en arbejdstager (EV) havde været ansat hos sin første arbejdsgiver (Obras y Servicios Públicos SA) i byggesektoren i over 25 år gennem en række på hinanden følgende, tidsbegrænsede ansættelseskontrakter, såkaldte »faste byggekontrakter«.

EV anlagde sag for at få anerkendt fuld anciennitet (fra den første kontrakt i 1996) og for at få fastslået sit ansættelsesforhold som tidsubegrænset. Dette skete, samtidig med at hans ansættelse blev overført til en ny virksomhed (Acciona Agua SA), der overtog en offentlig kontrakt om vedligeholdelse af vandforsyningsnet.

De centrale EU-retlige spørgsmål, som Juzgado de lo Social no 14 de Madrid forelagde, vedrørte, hvorvidt spansk national ret, herunder en kollektiv overenskomst i byggesektoren, overholdt to væsentlige EU-direktiver:

• Direktiv 1999/70/EF (Rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse): Hvorvidt den nationale ordning reelt forhindrer misbrug af successive tidsbegrænsede kontrakter, når den tillader ubegrænset fornyelse, og om begrebet »objektive omstændigheder« var opfyldt.
• Direktiv 2001/23/EF (Virksomhedsoverdragelsesdirektivet): Hvorvidt det er tilladt at begrænse den indtrædende virksomheds overtagelse af arbejdstagerens rettigheder (især anciennitet) til kun at omfatte den rettighederne i den sidste kontrakt med den udtrædende virksomhed.

Domstolen fastslog, at de nationale retsinstanser skal sikre, at EU-retten overholdes, og præciserede fortolkningen af både Rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse og Virksomhedsoverdragelsesdirektivet.

Misbrug af tidsbegrænsede ansættelseskontrakter (Direktiv 1999/70/EF)

Rammeaftalens § 5, stk. 1, skal fortolkes således, at den nationale ret skal vurdere, om de nationale foranstaltninger er tilstrækkelige til at forhindre misbrug af successive tidsbegrænsede kontrakter.

Domstolen udtalte, at en national lovgivning ikke kan anses for at være begrundet i »objektive omstændigheder«:

...alene fordi hver enkelt af disse kontrakter generelt indgås vedrørende et enkelt byggeri, uanset varigheden heraf, eftersom en sådan national lovgivning i praksis ikke forhindrer den pågældende arbejdsgiver i at dække faste og varige personalebehov ved en sådan fornyelse (præmis 80).

Det er den forelæggende rets opgave at efterprøve, om andre nationale regler, som f.eks. begrænsning af den samlede varighed eller godtgørelse ved ansættelsesforholdets ophør, udgør »tilsvarende retsregler«, der er effektive og afskrækkende mod misbrug, som krævet i Rammeaftalen.