Planklagenævnets afgørelse om aktindsigt i Hedensted Kommunes afgørelser om bebyggelsesprocent

Hedensted Kommune traf den 7. juni 2024 afgørelse om afslag på aktindsigt i samtlige afgørelser vedrørende bebyggelsesprocent inden for området for byplanvedtægt nr. 4, hvor bebyggelsesprocenten overskred den maksimalt tilladte grænse på 25. Klageren havde oprindeligt anmodet om aktindsigt den 24. november 2023 og sendte en klage til kommunen og Ankestyrelsen den 1. maj 2024 over manglende besvarelse. Kommunen kvitterede den 8. maj 2024 og bad om præcisering, hvilket klageren afviste med henvisning til en tidligere intern opgørelse.

Kommunen begrundede afslaget med, at behandlingen af anmodningen ville kræve et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug, og fastholdt afgørelsen den 13. juni 2024. Planklagenævnet modtog klager over både afgørelsen om afslag på aktindsigt og kommunens sagsbehandlingstid.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet vurderede sin kompetence til at behandle klagen. Afgørelser om aktindsigt i miljøoplysninger kan påklages til den myndighed, der er klageinstans for den sag, aktindsigten vedrører, jf. Miljøoplysningsloven § 4, stk. 6, Offentlighedsloven § 37, stk. 1 og Forvaltningsloven § 16, stk. 4. Da Planklagenævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, herunder dispensationer fra lokalplaner, fandt nævnet, at det havde kompetence til at behandle klagen, uanset hvilket regelsæt der gjaldt for aktindsigtsanmodningen.

Planklagenævnet ophæver Hedensted Kommunes afgørelse af 7. juni 2024 om afslag på aktindsigt og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. Dette betyder, at kommunens afgørelse ikke længere er gældende.

Anvendelse af korrekt regelsæt

Nævnet vurderede, om kommunen havde anvendt det korrekte regelsæt for aktindsigtsanmodningen. Da klageren ikke var part i de sager, der blev anmodet om aktindsigt i, skulle anmodningen behandles efter enten Offentlighedsloven eller Miljøoplysningsloven. En part i en sag kan forlange aktindsigt efter Forvaltningsloven § 9, stk. 1, mens enhver kan forlange aktindsigt efter Offentlighedsloven § 7, stk. 1.

Planklagenævnet fastslog, at de anmodede oplysninger i vidt omfang udgør miljøoplysninger, da afgørelser om dispensation fra en lokalplan kan påvirke miljøelementer, jf. Miljøoplysningsloven § 3, nr. 3. Derfor skulle anmodningen behandles efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1, som henviser til 1985-offentlighedsloven.

Kommunens retlige mangel

Kommunen havde truffet afgørelse om afslag på aktindsigt med henvisning til ressourcebestemmelsen i Offentlighedsloven § 9, stk. 2. Denne bestemmelse finder imidlertid ikke anvendelse ved behandling af anmodninger om aktindsigt i miljøoplysninger, da Miljøoplysningsloven henviser til 1985-offentlighedsloven, som ikke indeholder en tilsvarende ressourcebestemmelse. Nævnet fandt, at denne retlige mangel var væsentlig og havde afgørende betydning for afgørelsens udfald, hvorfor kommunens afgørelse var ugyldig.

Sagsbehandlingstid

Planklagenævnet afviste at behandle klagen over Hedensted Kommunes sagsbehandlingstid, da klagen var uaktuel, idet kommunen efterfølgende havde behandlet aktindsigtsanmodningen. Behandlingen af dette klagepunkt ville ikke kunne medføre ugyldighed af kommunens afgørelse om aktindsigt.

Hjemvisning og vejledning

Sagen hjemvises til fornyet behandling i kommunen. Kommunen skal behandle anmodningen om aktindsigt efter Miljøoplysningsloven, jf. 1985-offentlighedsloven. Hvis anmodningen ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at identificere materialet, bør kommunen søge dialog og vejlede anmoderen. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.