Stadfæstelse af indskærpelse vedrørende manglende registrering som fødevarevirksomhed

Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelse og et kontrolgebyr, som blev udstedt til en virksomhed for at have transporteret fødevarer uden at være registreret hos styrelsen. Fødevarestyrelsen konstaterede under et kontrolbesøg den 18. april 2024, at virksomheden transporterede vareprøver, herunder ost, som var indkommet via luftfragt.

Virksomhedens indsigelse

Virksomheden påklagede indskærpelsen den 6. maj 2024 og anførte, at den på intet tidspunkt havde oplyst at transportere fødevarer. Virksomheden hævdede, at den som transportør ikke havde mulighed for at vide, om for eksempel en anden virksomhed sendte vareprøver hjem fra udlandet, og at den derfor var uforstående over for indskærpelsen og kontrolgebyret, da den mente ikke at have overtrådt nogen regler.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen oversendte sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 22. maj 2024. Styrelsen fastholdt, at indskærpelsen var meddelt i medfør af Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. § 7, stk. 2. Styrelsen henviste til definitionen af en fødevarevirksomhed i fødevareforordningens artikel 3, nr. 2, og anførte, at transportvirksomheder, der transporterer fødevarer, anses som fødevarevirksomheder og derfor er underlagt kravet om registrering. Det blev yderligere bemærket, at virksomheden på kontroltidspunktet havde oplyst at transportere vareprøver for en anden virksomhed, og at det er transportørens ansvar at vide, hvad der transporteres, især når det drejer sig om varer fra alment kendte fødevarevirksomheder. Styrelsen anså derfor indskærpelsen og kontrolgebyret for korrekte foranstaltninger.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 18. april 2024, dog med en præcisering af indskærpelsens ordlyd til: ”Fødevarevirksomheder skal være registreret hos Fødevarestyrelsen.”

Nævnet vurderede indledningsvis, at klager er en fødevarevirksomhed. Dette blev begrundet med fødevareforordningens artikel 3, nr. 16, som definerer produktions-, tilvirknings- og distributionsled til at omfatte alle led, herunder transport, frem til den endelige forbruger. Nævnet lagde vægt på Fødevarestyrelsens konstatering under kontrollen af, at klager transporterede vareprøver i form af ost. Selvom klager anførte ikke at have givet udtryk for at transportere fødevarer eller at være bekendt med varernes karakter, fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens oplysninger om, hvad der blev konstateret og oplyst under kontrollen. Derfor blev det fastslået, at klager havde udført et led i distributionen af fødevarer.

Som følge af at klager drev fødevarevirksomhed i henhold til , var det klagers ansvar at sikre overholdelse af relevante krav i fødevarelovgivningen, jf. , herunder registreringskravet i . Det forhold, at klager ikke måtte være bekendt med varernes karakter, kunne ikke ændre vurderingen, da det er klagers ansvar at sikre kendskab hertil.