Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan til udstykning i Brøndby Kommune

Brøndby Kommune meddelte den 17. april 2024 dispensation fra lokalplan nr. 318, området Strandskolevej Midt, til udstykning af ejendommen A1, 2660 Brøndby Strand. Ejendommen, der er 1.160 m2, ønskes udstykket i to grunde på henholdsvis 553 m2 og 607 m2. En nabo har efterfølgende klaget over afgørelsen.

Lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 318, hvis formål er at fastholde området som et boligområde, styrke dets karakteristiske træk og aflyse ældre byplanvedtægter og deklarationer. Lokalplanens § 4 fastsætter specifikt, at der ud over mindre skelreguleringer ikke må foretages yderligere udstykninger af parceller.

Kommunens begrundelse for dispensation

Kommunen begrundede dispensationen med, at der tidligere er foretaget udstykninger i lokalplanområdet, og at de to nye grunde vil have en rimelig størrelse i forhold til den eksisterende matrikelstruktur.

Klagen

Planklagenævnet har behandlet klagen, der primært vedrører spørgsmål om, hvorvidt forholdet er umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planlovens § 18, eller om det kræver dispensation fra lokalplanens § 4. Desuden er det behandlet, om kommunen havde hjemmel til at give dispensationen, jf. Planlovens § 19. Øvrige klagepunkter er ikke behandlet af nævnet.

Planklagenævnet har vurderet Brøndby Kommunes afgørelse om dispensation til udstykning af ejendommen A1, 2660 Brøndby Strand.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed, gyldighed, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige principper.

Krav om dispensation

Nævnet fastslog, at den ansøgte udstykning af ejendommen i to grunde er i strid med lokalplanens § 4, som forbyder yderligere udstykninger ud over mindre skelreguleringer. Forholdet kræver derfor dispensation, jf. Planlovens § 19.

Mulighed for at give dispensation

En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke strider mod planens principper, jf. Planlovens § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. Planlovens § 19, stk. 2. Principperne i en lokalplan omfatter typisk formålsbestemmelsen og anvendelsesbestemmelser, men som hovedregel ikke detaljerede bebyggelsesregulerende bestemmelser, medmindre de er fastlagt for at fastholde en særlig udformning eller struktur.

Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens § 4 om udstykning er en bebyggelsesregulerende bestemmelse og ikke en del af planens principper. Bestemmelsen er ikke specifikt henvist til i formålsbestemmelsen, og der er ingen andre holdepunkter i lokalplanredegørelsen eller planens øvrige bestemmelser, der indikerer, at den har en særlig betydning som en del af planens principper. På denne baggrund fandt nævnet, at kommunen havde hjemmel til at give dispensation fra lokalplanens § 4. Selve afgørelsen om dispensation er en skønsmæssig vurdering, som Planklagenævnet ikke kan efterprøve.

Forholdet til kommuneplanen

Klageren gjorde gældende, at udstykningen var i strid med kommuneplanens krav om en minimumsstørrelse på 800 m2 for udstykninger. Kommunen skal virke for kommuneplanens gennemførelse, jf. Planlovens § 12, stk. 1. Dog undtager denne bestemmelse udtrykkeligt dispensationer efter Planlovens § 19. Planklagenævnet kunne derfor ikke give medhold i dette klagepunkt, da en kommune kan dispensere fra en lokalplan, selvom det er i strid med kommuneplanen.

Forhold der ikke behandles

Planklagenævnet har ikke behandlet klagepunkter vedrørende dispensationens hensigtsmæssighed, herunder potentielle ændringer af områdets grønne karakter, præcedensvirkning, øget trafik, indbliksgener eller støj. Disse forhold vedrører ikke retlige spørgsmål efter planloven og falder uden for nævnets kompetence.

Afsluttende afgørelse

Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Brøndby Kommunes afgørelse af 17. april 2024. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.