Den europæiske arrestordre: Fuldbyrdelse af fraværsdomme og kravet om faktisk officiel underretning ved afgørelser afsagt in absentia

Kravet om faktisk underretning

Domstolen understregede, at betingelserne i artikel 4a, stk. 1, har til formål at sikre et højt beskyttelsesniveau og fuld overholdelse af retten til forsvar, selv når en dom afsiges in absentia. Henset til ordlyden, der kræver, at det "entydigt fremgår, at han/hun var klar over den berammede retssag," er det nødvendigt, at den pågældende har haft faktisk kendskab til retsmødet i rette tid til at forberede sit forsvar.

Den konkrete forkyndelsesmetode via en voksen bofælle var ikke tilstrækkelig til i sig selv at opfylde dette krav:

"Henset navnlig til ordlyden af artikel 4a, stk. 1, litra a), nr. i), i rammeafgørelse 2002/584, hvorefter det entydigt skal fremgå, at den pågældende 'var klar over den berammede retssag', er det ikke i sig selv tilstrækkeligt til at opfylde dette krav, at en indkaldelse er blevet overrakt til en tredjepart, der giver tilsagn om at ville overrække indkaldelsen til den pågældende..."

Den fuldbyrdende judicielle myndighed har dog stadig mulighed for at tillade overgivelse ved at tage andre omstændigheder i betragtning (uden for de obligatoriske fuldbyrdelsesbetingelser), herunder:

• Den eftersøgte persons adfærd og eventuel mangel på omhu for at modtage underretningen.
• Om den udstedende medlemsstats nationale ret giver den pågældende ret til at anmode om en ny retssag.
• Anmodning om supplerende oplysninger fra den udstedende medlemsstat, hvis de fremsendte oplysninger ikke er tilstrækkelige.

Melloni argumenterede for, at hans grundlæggende rettigheder var blevet krænket, da han ikke havde mulighed for at appellere dommen afsagt in absentia.

Ministerio Fiscal argumenterede for, at rammeafgørelsen ikke tillader en sådan betingelse, og at EU-retten har forrang.