Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om ophævelse og hjemvisning i sag om afslag på tilskud til kvægstald

Miljø- og Fødevareklagenævnet har genoptaget en klagesag vedrørende Landbrugsstyrelsens afgørelse af 27. august 2018, som afslog en anmodning om rateudbetaling og bortfald af tilsagn om tilskud til modernisering af kvægstalde. Genoptagelsen skete efter en dom fra Vestre Landsret den 12. marts 2024, der indikerede nye retlige forhold, som kunne påvirke nævnets tidligere afgørelse af 23. april 2019, hvor Landbrugsstyrelsens afgørelse blev stadfæstet.

Sagens forhistorie og Landbrugsstyrelsens afgørelse

Klager ansøgte den 24. maj 2016 NaturErhvervstyrelsen (nu Landbrugsstyrelsen) om tilskud til investering i miljøteknologi for en tilbygning til et eksisterende staldanlæg. Tilsagn om tilskud på 1.059.550,00 kr. blev meddelt den 10. august 2016 til klagers enkeltmandsvirksomheds CVR-nummer. Projektperioden var fra 24. maj 2016 til 24. maj 2018.

Den 29. september 2017 indsendte klager anmodning om rateudbetaling. Landbrugsstyrelsen afslog den 27. august 2018 anmodningen og lod tilsagnet bortfalde. Begrundelsen var, at klagers enkeltmandsvirksomhed ikke længere opfyldte kravet om et årligt arbejdskraftbehov på mindst 830 arbejdstimer, hvilket styrelsen anså for en grundlæggende betingelse for at opnå og bevare tilsagnet. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 2 og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 35, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnets tidligere afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse den 23. april 2019. Nævnet vurderede, at kravet om arbejdskraftbehov, jf. Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 2, stk. 2, skulle være opfyldt ved udbetalingstidspunktet for at sikre, at formålet med ordningen – at styrke bedrifternes levedygtighed, produktivitet og ressourceeffektivitet – var opfyldt i hele perioden. Nævnet lagde også vægt på, at vejledningen til bekendtgørelsen understøttede dette krav.

Klagers argumenter

Klager påklagede Landbrugsstyrelsens afgørelse den 20. september 2018 og anførte, at der ikke var hjemmel til at afslå rateudbetaling eller tilbagekalde tilsagnet baseret på et vilkår, der kun fremgik af en vejledning og ikke af bekendtgørelsen. Klager fremhævede, at betingelsen om arbejdskraftbehov i Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 2 alene var en forudsætning for at opnå tilsagn, ikke for at bevare det. Klager påpegede, at hverken Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 19 eller Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 20 gav hjemmel til bortfald af tilsagnet på dette grundlag. Klager fastholdt at have opfyldt formålet med ordningen og fortsat at være den ultimative ejer af virksomheden trods omstruktureringer.

Landbrugsstyrelsens bemærkninger

Landbrugsstyrelsen fastholdt, at tilsagnet bortfalder, hvis betingelserne i Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 2 ikke længere er opfyldt, og at det ville stride mod ligebehandlingsprincippet, hvis en ansøger fortsat var berettiget til tilsagn uden at opfylde betingelserne.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet Landbrugsstyrelsens afgørelse af 27. august 2018 om afslag på anmodning om rateudbetaling og bortfald af tilsagn om tilskud, og har hjemvist sagen til fornyet behandling. Denne afgørelse erstatter nævnets tidligere afgørelse af 23. april 2019.

Nævnets vurdering af hjemmelsgrundlaget

Nævnet har begrænset sin prøvelse til hjemmelsgrundlaget for Landbrugsstyrelsens afgørelse, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1. Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at Landbrugsstyrelsen ikke havde hjemmel i bekendtgørelsen til at træffe afgørelse om afslag på udbetaling og bortfald af tilsagnet.

Nævnet vurderede, at kravet om et årligt arbejdskraftbehov på 830 timer i Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 2, stk. 2 ikke er et nationalt fastsat støttekriterium i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 35, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at styrelsens muligheder for at lade tilsagn bortfalde og kræve tilskud tilbagebetalt er udtømmende oplistet i Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 19 og Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 20. Da kravet om arbejdskraftbehov ikke er nævnt i disse paragraffer, eller i Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 9 (som § 19 henviser til) eller Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde § 10 (som § 20 henviser til), konkluderede nævnet, at der ikke var hjemmel til at anse betingelsen i § 2, stk. 2, som et støttekriterium i forordningens forstand. Denne fortolkning er i overensstemmelse med Vestre Landsrets dom af 12. marts 2024.

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.