Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Nordfyns Kommune meddelte den 30. januar 2024 tilladelse til et omfattende kommunalt fællesprojekt for kystbeskyttelse i Bogense og omegn. Projektet, der strækker sig over ca. 7,5 km, sigter mod at beskytte området mod en 500-årshændelse med en sikringskote på 2,18 m DVR90. Anlægsomkostningerne blev anslået til ca. 59 mio. kr. ved kontant betaling.
Kommunen udarbejdede en bidragsfordelingsmodel for at fordele omkostningerne blandt de ejendomme, der opnår en fordel af projektet. Modellen var baseret på et partssystem, hvor forskellige typer af bidrag blev tildelt parter.
| Bidragstype | Tildelte parter |
|---|---|
| Administrationsbidrag | 0,5 part pr. ejendom |
| Terrænbidrag | 0,25 part |
| Bygningsbidrag | 1 part |
| Ekstra bygningsbidrag | 1 part pr. påbegyndt 500 m² bygning |
| Kælderbidrag | 0,3 part |
| Landbrugsjord/skov |
| 0,3 part pr. ha |
| Naturarealer | 0,1 part pr. ha |
| Veje og p-pladser | 1 part pr. 0,5 ha |
| Forsyningsselskaber | 6 parter pr. selskab |
Sagen blev påklaget af fire parter med forskellige klagepunkter:
To forsyningsselskaber (klager 1 og 2): Anførte, at bidragsfordelingen var urimelig og usaglig. De protesterede mod, at alle 17 forsyningsselskaber blev pålagt et enslydende bidrag på 6 parter, uanset omfanget af deres installationer i området. De argumenterede også for, at deres ledningsnet ikke udgør "fast ejendom" i lovens forstand, og at nytteværdien ikke stod i rimeligt forhold til bidragets størrelse.
En ejerforening (klager 3): Klagede over uklarhed i fordelingsnøglen for ejendomme med mange ejerlejligheder ("moderejendomme"). Det var uklart, hvordan det samlede bidrag for ejendommen skulle fordeles på de enkelte lejlighedsejere.
En grundejerforening (klager 4): Protesterede mod at skulle medfinansiere flytningen af en vandledning, som de mente var forsyningsselskabets ansvar. De anførte desuden, at udgifter til nye offentlige overgange til kysten ikke burde pålægges dem.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Nordfyns Kommunes afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet afviste dog klagerne fra ejerforeningen (klager 3) og grundejerforeningen (klager 4).
Nævnets afgørelse var primært begrundet i en mangelfuld bidragsfordeling for forsyningsselskaberne. Nævnet fandt, at kommunens model, hvor alle 17 forsyningsselskaber blev pålagt et identisk bidrag på 6 parter, ikke var tilstrækkeligt sagligt begrundet. Ifølge nævnet skal bidragspligten fastsættes ud fra en konkret vurdering af den nytte, det enkelte selskab opnår, jf. Kystbeskyttelseslovens § 9 a. Kommunen havde ikke i tilstrækkelig grad dokumenteret omfanget af de enkelte selskabers anlæg eller den specifikke fordel, de opnåede. Denne standardiserede tilgang var i strid med lighedsgrundsætningen og undersøgelsesprincippet, da den ikke tog højde for de reelle forskelle mellem selskaberne.
Kommunen skal derfor i den fornyede behandling foretage en konkret og individuel vurdering af nytteværdien for hvert enkelt forsyningsselskab.
Ejerforeningens klage (klager 3): Nævnet fandt, at kommunen var berettiget til at pålægge ejerforeningen et samlet bidrag for "moderejendommen". Fordelingen af dette bidrag internt blandt lejlighedsejerne er et privat anliggende for foreningen og ikke reguleret af kystbeskyttelsesloven. Klagen blev derfor ikke imødekommet.
Grundejerforeningens klage (klager 4): Nævnet fandt det sagligt begrundet at pålægge grundejerne en del af udgiften til flytning af en vandledning. Begrundelsen var, at flytningen var en nødvendig følge af kystbeskyttelsesprojektet, og at grundejerne opnåede en direkte fordel i form af sikret vandforsyning. Klagen blev derfor heller ikke imødekommet.
Vejledning til bidragsfordeling ved etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger


Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse omhandlede et kystbeskyttelsesprojekt i Jyllinge Nordmark og Tangbjerg, hvor Roskilde og Egedal Kommuner havde truffet enslydende afgørelser om at fremme projektet. Klagen blev indgivet af en række grundejere og Danmarks Naturfredningsforening, primært vedrørende bidragsfordeling, digernes udformning og påvirkning af naturinteresser.
Sagen omhandlede:
Danmark står foran betydelige investeringer i kystbeskyttelse for at sikre os mod klimaforandringerne, men der er stor forskel på, hvordan kommuner administrerer reglerne for bidrag til kystbeskyttelsesprojekter. En ny ekspertgruppe skal sikre transparens i reglerne.
Formandskabet for De Økonomiske Råd analyserer i årets miljøøkonomiske rapport landbrugets CO2e-afgift, behovet for klimapolitiske buffere og effekten af statsstøtte til grøn forskning.
Nævnet behandlede sagen i henhold til Kystbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, jf. § 5, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Slagelse Kommunes afgørelse om at fremme et projekt vedrørende et...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets afslag på en ansøgning om etablering af kystbeskyt...
Læs mere