Kystbeskyttelse i Bogense: Usaglig bidragsfordeling for forsyningsselskaber førte til hjemvisning

Klagerne

Sagen blev påklaget af fire parter med forskellige klagepunkter:

• To forsyningsselskaber (klager 1 og 2): Anførte, at bidragsfordelingen var urimelig og usaglig. De protesterede mod, at alle 17 forsyningsselskaber blev pålagt et enslydende bidrag på 6 parter, uanset omfanget af deres installationer i området. De argumenterede også for, at deres ledningsnet ikke udgør "fast ejendom" i lovens forstand, og at nytteværdien ikke stod i rimeligt forhold til bidragets størrelse.

• En ejerforening (klager 3): Klagede over uklarhed i fordelingsnøglen for ejendomme med mange ejerlejligheder ("moderejendomme"). Det var uklart, hvordan det samlede bidrag for ejendommen skulle fordeles på de enkelte lejlighedsejere.

• En grundejerforening (klager 4): Protesterede mod at skulle medfinansiere flytningen af en vandledning, som de mente var forsyningsselskabets ansvar. De anførte desuden, at udgifter til nye offentlige overgange til kysten ikke burde pålægges dem.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Nordfyns Kommunes afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet afviste dog klagerne fra ejerforeningen (klager 3) og grundejerforeningen (klager 4).

Bidragspligt for forsyningsselskaber

Nævnets afgørelse var primært begrundet i en mangelfuld bidragsfordeling for forsyningsselskaberne. Nævnet fandt, at kommunens model, hvor alle 17 forsyningsselskaber blev pålagt et identisk bidrag på 6 parter, ikke var tilstrækkeligt sagligt begrundet. Ifølge nævnet skal bidragspligten fastsættes ud fra en konkret vurdering af den nytte, det enkelte selskab opnår, jf. Kystbeskyttelseslovens § 9 a. Kommunen havde ikke i tilstrækkelig grad dokumenteret omfanget af de enkelte selskabers anlæg eller den specifikke fordel, de opnåede. Denne standardiserede tilgang var i strid med lighedsgrundsætningen og undersøgelsesprincippet, da den ikke tog højde for de reelle forskelle mellem selskaberne.

Kommunen skal derfor i den fornyede behandling foretage en konkret og individuel vurdering af nytteværdien for hvert enkelt forsyningsselskab.

Øvrige klagepunkter

• Ejerforeningens klage (klager 3): Nævnet fandt, at kommunen var berettiget til at pålægge ejerforeningen et samlet bidrag for "moderejendommen". Fordelingen af dette bidrag internt blandt lejlighedsejerne er et privat anliggende for foreningen og ikke reguleret af kystbeskyttelsesloven. Klagen blev derfor ikke imødekommet.

• Grundejerforeningens klage (klager 4): Nævnet fandt det sagligt begrundet at pålægge grundejerne en del af udgiften til flytning af en vandledning. Begrundelsen var, at flytningen var en nødvendig følge af kystbeskyttelsesprojektet, og at grundejerne opnåede en direkte fordel i form af sikret vandforsyning. Klagen blev derfor heller ikke imødekommet.

Nævnet behandlede sagen i henhold til Kystbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, jf. § 5, stk. 1.