Planklagenævnets afgørelse om lokalplan for vindmøller ved Broholm, Svendborg Kommune

Svendborg Kommune vedtog den 27. februar 2024 endeligt lokalplan nr. 658, vindmøller øst for Broholm, med tilhørende miljørapport. En række naboer til planområdet klagede over planvedtagelsen og miljøvurderingen til Planklagenævnet. Klagen omhandlede flere centrale spørgsmål vedrørende miljøpåvirkning og proceduremæssige forhold. Planklagenævnet behandlede klagen, men gav ikke medhold i klagerne over hverken miljøvurderingen eller den endelige vedtagelse af lokalplanen, hvilket betyder, at lokalplanen med tilhørende miljørapport fortsat er gældende. Sagen vedrører et areal på ca. 2 ha i landzone, der hidtil har været anvendt til landbrug, og som ligger inden for kystnærhedszonen, ca. 2,6-2,8 km fra kysten. Tange Å, der er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3, løber vest for planområdet. Lokalplanen muliggør opstilling af tre ens vindmøller med en totalhøjde på 149,9 m. I forbindelse med planvedtagelsen er der udarbejdet en række rapporter, herunder en miljørapport og en miljøkonsekvensrapport. Planklagenævnet har i denne afgørelse behandlet specifikke klagepunkter, mens andre er afvist på grund af manglende kompetence. Kommunen har i sagen henvist til, at bygherren leverer miljøkonsekvensvurderingen for selve projektet, og at kommunen er ansvarlig for udarbejdelsen af kommuneplantillæg, lokalplan og miljøvurdering af disse. Det forventes, at der vil være et stort overlap i miljøvurderingen af planerne og miljøkonsekvensrapporten for projektet, og at miljøkonsekvensrapporten vil være den mest detaljerede. Planklagenævnet har den 5. juli 2024 truffet afgørelse om ikke at tillægge klagerne opsættende virkning. Der er desuden klaget over kommunens afgørelse om § 25-tilladelse til projektet, som behandles af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes udarbejdelse af en plan, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Afgørelser efter Miljøvurderingsloven § 48, stk. 1 kan påklages efter de klageregler, der er fastsat i den lovgivning, som planen eller programmet er udarbejdet i henhold til. Da planen er udarbejdet i henhold til planloven, kunne overholdelsen af miljøvurderingslovens bestemmelser påklages til Planklagenævnet. Retlige spørgsmål omfatter alle spørgsmål om lovligheden eller gyldigheden af trufne afgørelser, herunder fortolkning eller forståelse af lovbestemmelser samt overholdelse af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger. Det er ikke et retligt spørgsmål, om en plans indhold er hensigtsmæssigt. Miljøvurderingsloven fastlægger ikke grænser for, hvad myndighederne kan beslutte af politiske, økonomiske eller andre grunde, men stiller alene krav til procedurerne og indholdet af grundlaget for beslutningerne forud for vedtagelse af planer omfattet af loven. Begrænsninger i niveauet for tilladelige miljøpåvirkninger følger af anden lovgivning. Planklagenævnet har ikke behandlet de øvrige klagepunkter i sagen. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagerne over miljøvurderingen. Planklagenævnet kan heller ikke give medhold i klagerne over den endelige vedtagelse af lokalplanen. Det betyder, at lokalplanen med tilhørende miljørapport fortsat gælder. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Planklagenævnet har i denne sag behandlet klager over Svendborg Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 658, vindmøller øst for Broholm, og den tilhørende miljøvurdering. Nævnet har ikke fundet grundlag for at give medhold i klagerne. Dette betyder, at lokalplanen og miljørapporten fortsat er gældende. Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. Lov om Planklagenævnet § 3a.

Påvirkning af bilag IV-arter (flagermus, markfirben og padder)

Planklagenævnet fandt, at kommunen havde et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, at planerne ikke ville medføre ødelæggelse eller beskadigelse af den økologiske funktionalitet af yngle- og rasteområder for flagermus, markfirben og padder. Nævnet lagde vægt på, at kommunens vurdering var baseret på to konkrete flagermusundersøgelser foretaget på relevante tidspunkter, og at der var fastsat vilkår om driftsstop for vindmøllerne. For markfirben og padder lagde nævnet vægt på, at arten ikke forekommer i planområdet, og at planen ikke berører vandområder eller overvintringshabitater. Nævnet bemærkede, at driftsstop generelt er egnede til at afværge drab af flagermus samt beskadigelse og ødelæggelse af yngle- og rasteområder i relation til Rådets direktiv 92/43/EØF artikel 12, stk. 1, litra a og d, og Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2. Miljørapporten indeholdt tilstrækkelige oplysninger om påvirkningen af flagermus, jf. Artsfredningsbekendtgørelsen § 10.

Påvirkning af fugle

Planklagenævnet fandt, at kommunen i miljørapporten havde tilvejebragt tilstrækkelige oplysninger om påvirkningen af fugle i området. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde inddraget konkrete data fra DOF-basen, foretaget besigtigelser og rovfugleundersøgelser, herunder særligt for rød glente. Vurderingen af kollisionsrisiko, fortrængning og barriereeffekt blev anset for tilstrækkelig. Nævnet bemærkede, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, hvilke fuglearter planområdet kan være relevant for, og at der ikke er lagt vægt på usaglige hensyn. Nævnet henviste til Fuglebeskyttelsesdirektivet artikel 4, stk. 4, 2. pkt., og artikel 5, samt Artsfredningsbekendtgørelsen § 4, stk. 1 og Jagt- og vildtforvaltningsloven § 7, stk. 2.

Høringsprocessen

Planklagenævnet fandt, at kommunen ikke var forpligtet til at gennemføre en ny offentlig høring som følge af de tilretninger, der var foretaget i miljørapporten. Nævnet lagde vægt på, at der alene var tale om mindre justeringer, som ikke ændrede de fremlagte konklusioner i forhold til påvirkningen af fugle eller behovet for afværgeforanstaltninger. Nævnet fandt, at kommunen ikke havde tilsidesat Planloven § 27, stk. 2 eller Miljøvurderingsloven § 32, stk. 3.

Kommunens miljøvurdering (støj, skyggekast, opstillingsmønster, landskabelig påvirkning, § 3-beskyttede områder, farlige stoffer, alternativer, dyreliv i øvrigt)

Planklagenævnet fandt, at miljørapporten i tilstrækkeligt omfang havde redegjort for forhold i relation til støj, skyggekast, opstillingsmønster, landskabelig påvirkning, § 3-beskyttede områder, farlige stoffer, alternativer og dyreliv i øvrigt, og at minimumskravene efter Miljøvurderingsloven § 12, stk. 1 var opfyldt. Nævnet konstaterede, at støjberegningerne var foretaget efter gældende metoder, og at grænseværdierne i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller forventedes overholdt. For skyggekast lagde nævnet vægt på, at der var fastsat vilkår i § 25-tilladelsen om maksimalt 10 timers skyggekast årligt. Opstillingsmønsteret blev vurderet som enkelt og let opfatteligt. Den landskabelige påvirkning blev anset for tilstrækkeligt vurderet, og nævnet bemærkede, at der tilkommer kommunerne et betydeligt skøn i landskabelige vurderinger. Vedrørende § 3-beskyttede områder fandt nævnet, at planen ikke ville medføre væsentlige negative påvirkninger. For farlige stoffer blev det vurderet, at der var tilstrækkelige foranstaltninger til at forebygge spild. Nævnet fandt ikke, at det var en mangel ved miljøvurderingen, at der ikke var evalueret alternative geografiske placeringer for vindmøllerne, da kommunen havde redegjort for, hvorfor de foreslåede alternativer ikke var relevante. Endelig fandt nævnet, at miljørapporten tilstrækkeligt redegjorde for den sandsynlige væsentlige miljømæssige indvirkning på fauna, og at det ikke var relevant at beskrive påvirkningen af sorte egern, skrubtudser og frøer, da der ikke forelå oplysninger om vigtige levesteder for disse arter i planområdet.

Forholdet mellem planer

Planklagenævnet fandt, at lokalplanen ikke var i strid med kommuneplanen, da der var vedtaget et kommuneplantillæg (nr. 2021.01), som udpeger området til vindmølleområde, jf. Planloven § 11 a, stk. 1, nr. 5. Nævnet fandt desuden, at lokalplanen ikke var i strid med lokalplan nr. 86, da denne ikke gælder for det område, som er omfattet af den påklagede lokalplan, jf. Planloven § 13, stk. 1, nr. 1.

Kystnærhedszonen

Planklagenævnet fandt, at kommunen havde redegjort tilstrækkeligt for, at der i den konkrete sag var den fornødne særlige funktionelle begrundelse for kystnær lokalisering, jf. Planloven § 5 b, stk. 1, nr. 1. Nævnet lagde vægt på, at den visuelle påvirkning af kystlandskabet ville være begrænset, dels henset til afstanden til kysten, dels henset til det forhold, at vindmøllerne mange steder ville være afskærmet af beplantning og skovområder. Kommunen havde desuden foretaget den fornødne vurdering af alternative placeringsmuligheder. Nævnet bemærkede, at udnyttelse af vindressourcen ved kysterne udgør en funktionel begrundelse for planlægning af vindmøller, og at kravene til begrundelsen under disse omstændigheder er begrænsede.