Afvisning af klage over Egedal Kommunes beslutning om ikke at genoptage sag om dispensation til arkæologiske forundersøgelser

Sagen omhandler en klage over Egedal Kommunes afvisning af at træffe en ny afgørelse vedrørende dispensation til arkæologiske forundersøgelser i et beskyttet moseområde på matr. nr. [Matrikelnummer 1]. Klager, en forpagter af ejendommen, påklagede den 11. april 2024 Egedal Kommunes brev af 12. marts 2024 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager mente, at kommunen burde have partshørt klager, før den oprindelige afgørelse om dispensation blev truffet den 12. maj 2022. Klager fremhævede, at klager havde jagtret i området og var bruger af arealet på afgørelsestidspunktet. Det blev også anført, at klagers far, som var forpagter før klager, heller ikke blev partshørt. ### Kommunens vurdering Egedal Kommune havde den 12. marts 2024 meddelt klager, at kommunen ikke fandt anledning til at træffe en ny afgørelse i sagen. Kommunen vurderede, at den havde overholdt de forvaltningsretlige grundprincipper, herunder officialprincippet, i forbindelse med den oprindelige afgørelse. Kommunen lagde vægt på, at den under sagsbehandlingen var i dialog med ejendommens ejer, som ikke havde oplyst om eventuelle lejere på arealet. Kommunen havde ikke mulighed for at tilgå information om, hvorvidt en lejer havde partsrettighed på afgørelsestidspunktet, og anså derfor afgørelsen for at være truffet på et oplyst og lovligt grundlag.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Egedal Kommunes brev af 12. marts 2024. Nævnet traf afgørelse i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 1, som fastslår nævnets kompetence som klagemyndighed for administrative afgørelser, i det omfang det er fastsat i den øvrige lovgivning. Det blev vurderet, at Egedal Kommunes brev af 12. marts 2024, som tilkendegav, at kommunen ikke ville træffe en ny afgørelse, ikke udgjorde en afgørelse i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at brevet ikke ændrede den oprindelige afgørelse af 12. maj 2022 og udelukkende omhandlede spørgsmålet om høring af klager. Der forelå dermed ikke en afgørelse, der kunne påklages til nævnet. Nævnet bemærkede, at klagers anbringender om manglende høring ikke kunne føre til et andet resultat. Klager over kommunernes manglende overholdelse af høringsregler kan i stedet indgives til Ankestyrelsen, som fører tilsyn med kommunerne. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.