Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til antennemast på Langeland

Langeland Kommune meddelte den 27. marts 2024 landzonetilladelse til opførelse af en 48 meter høj antennemast med tilhørende teknikskabe på ejendommen matr.nr. [M1], beliggende i landzone på adressen [A1], 5953 Tranekær. Tilladelsen blev givet under forudsætning af, at masten stilles til rådighed for andre operatører, at der etableres og vedligeholdes afskærmende beplantning, og at masten fjernes senest et år efter endt brug. En gruppe beboere i området har efterfølgende klaget over afgørelsen til Planklagenævnet. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 2.

Ejendommens placering og kommuneplanen

Ejendommen, der er en landbrugsejendom på ca. 21,6 ha, ligger i landzone og er udpeget som skovrejsningsområde i kommuneplan 2021 for Langeland Kommune. Den ligger uden for kommuneplanens rammer. Den ansøgte placering er i kystnærhedszonen, ca. 1 km fra kysten, og i et område udpeget som større, sammenhængende landskab og værdifuldt geologisk område.

Kommuneplanens retningslinje 6.3 for Antenner og teleanlæg fastsætter principper for placering af master og antenner, herunder at de primært skal placeres i områder med mindst følsomhed (zone 3) eller på eksisterende anlæg. Hvis placeringen er i zone 1 eller 2, kræves en grundigere vurdering af stedets egnethed. Den ansøgte placering er i zone 2.

Kommunens begrundelse for tilladelsen

Kommunen lagde vægt på, at der er et samfundsmæssigt behov for en ny mast i området for at opfylde dækningsforpligtelsen fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI). Kommunen vurderede, at masten ikke vil fremstå som fritstående i det åbne land, da den placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse på ejendommen (7,5 m fra gødningslager og ca. 50 m fra staldbygninger). Der blev ikke fundet afgørende planlægningsmæssige eller landskabelige hensyn, der talte imod tilladelsen, og masten forventes ikke at medføre væsentlige nabogener. Kommunen bemærkede desuden, at ansøgeren i samarbejde med kommunen havde undersøgt alternative placeringer i området.

Planklagenævnet stadfæster Langeland Kommunes afgørelse af 27. marts 2024 om landzonetilladelse til opførelse af en antennemast. Dette betyder, at kommunens afgørelse forbliver gældende.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet er kompetent til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan desuden tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Det er et retligt spørgsmål, om et forhold er undtaget fra kravet om landzonetilladelse.

Krav om landzonetilladelse

I landzone kræves der som udgangspunkt tilladelse fra kommunen til ny bebyggelse, jf. Planlovens § 35, stk. 1. Selvom der findes undtagelser, f.eks. for byggeri til offentlige anlæg, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 9, og for antennesystemer på eksisterende master, jf. Planlovens § 36, stk. 1, nr. 17, er den ansøgte antennemast ikke omfattet af disse undtagelser, da den kræver byggetilladelse og er en ny opførelse. Derfor kræves der landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1.

Vurdering af landzonetilladelse til antennemast

Planklagenævnet lagde vægt på den betydelige samfundsmæssige interesse i at sikre mobildækning i hele landet, især da der i området er fastsat en dækningsforpligtelse fra SDFI. Nævnet bemærkede, at Planlovens § 35, stk. 12 giver kommunalbestyrelsen mulighed for at tillægge hensynet til mobildækning særlig vægt, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø eller naboer taler afgørende imod placeringen. Det er nævnets praksis, at hensynet til mobildækning indgår med betydelig vægt i vurderingen.

Nævnet vurderede, at der ikke findes høje konstruktioner i området, som masten kunne placeres i tilknytning til, eller hvor antennepaneler kunne opsættes for at opnå den ønskede dækning. Nævnet fandt det godtgjort, at masten placeres i tilknytning til den eksisterende bebyggelse på ejendommen og derfor ikke vil fremstå som fritstående i det åbne land. Der blev også lagt vægt på, at der ikke findes bymæssig bebyggelse inden for dækningsområdet, som masten kunne opføres i tilknytning til, og at søgeområdet er begrænset af dækningsforpligtelsen.

Kystnærhedszonen og alternative placeringer

Selvom ejendommen ligger i kystnærhedszonen, hvor der normalt stilles skærpede krav til bebyggelse, jf. Planlovens § 35, stk. 3, fandt nævnet, at placeringen i den konkrete sag ikke talte afgørende imod en tilladelse, da området med dækningsforpligtelse ligger ud til kysten. Planklagenævnet fandt desuden ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at alternative placeringer var tilstrækkeligt undersøgt og ikke var bedre egnede end den ansøgte. Dette skyldes, at ansøgeren i samarbejde med kommunen havde undersøgt alternative placeringer og vurderet mastens visuelle påvirkning af landskabet.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.