Brugtbilforhandler dømt for overtrædelse af kontantforbuddet: Fortolkning af 'indbyrdes forbundne' betalinger i hvidvaskloven

Højesteret måtte lægge Landsrettens bevisbedømmelse til grund, jf. Retsplejeloven § 933, stk. 2. Landsretten havde lagt til grund, at kunderne havde forladt forretningen mellem købene, og at selskabet fakturerede særskilt af forretningsmæssige årsager (eksportgodtgørelse).

• Højesteret fandt på dette grundlag, at der ikke var bevis for, at T ApS havde modtaget et kontantbeløb på 50.000 kr. eller derover på én gang, eller at de separate betalinger under 50.000 kr. var indbyrdes forbundet på en måde, der indebar en overtrædelse af kontantforbuddet.
• Selskabet blev dog fundet skyldigt i ni yderligere tilfælde (udover de 19 erkendte), hvor prisen for én enkelt bil oversteg 50.000 kr., hvilket Landsretten fejlagtigt havde frifundet for.

Bøden blev forhøjet med 90.000 kr. (10.000 kr. i minimumsbøde for hvert af de 9 forhold) til i alt 280.000 kr., jf. Hvidvaskloven § 78, stk. 4.

Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom med den ændring, at bødestraffen til T forhøjes med 90.000 kr. til 280.000 kr.

Garantifonden for skadesforsikringsselskaber

Lovforslaget ændrer markant ved Garantifondens opgaver og finansiering:

• Udvidet dækningsområde: Garantifonden skal fremover ikke kun dække ved et forsikringsselskabs konkurs, men også overtage og administrere en bestand af arbejdsulykkesforsikringer, hvis et selskab får inddraget sin tilladelse til at drive denne type forsikring. Opgaven overflyttes fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
• Forhøjet formuekrav: Fondens formuekrav forhøjes fra 300 mio. kr. til 500 mio. kr.
• Ny bidragsmodel: For at finansiere de nye opgaver indføres en ny bidragsmodel. Mindst 200 mio. kr. af fondens formue skal komme fra bidrag fra selskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikringer. Bidraget beregnes som et beløb pr. sikret person under en arbejdsulykkespolice, i modsætning til pr. police for forbrugerforsikringer.
• Andre dækninger: Byggeskadeforsikringer bliver eksplicit omfattet af fondens dækning.

Investorbeskyttelse og grænseoverskridende markedsføring

Lovforslaget implementerer EU's direktiv om grænseoverskridende distribution af investeringsfonde (cross-border direktivet), hvilket medfører nye regler for investeringsforeninger (UCITS) og forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF'er):

• Præmarkedsføring: Der indføres et nyt begreb, præmarkedsføring, for FAIF'er. Dette tillader forvaltere at teste investorers interesse i en ny fond, før en formel markedsføringstilladelse er på plads. Reglerne fastsætter klare grænser for, hvad præmarkedsføring må indeholde, for at det ikke udgør et reelt udbud. Forvaltere skal sende en uformel meddelelse til Finanstilsynet, når de påbegynder præmarkedsføring.
• Ophør af markedsføring (De-notification): Der etableres en harmoniseret procedure for, hvordan en forvalter kan trække sine fonde tilbage fra markedet i et andet EU-land. Dette kræver bl.a. et offentligt tilbud om tilbagekøb af alle andele og offentliggørelse af hensigten. For FAIF'er gælder, at forvalteren ikke må foretage præmarkedsføring af den samme eller lignende fonde i det pågældende land i 36 måneder efter ophøret.

Hvidvaskforebyggelse

For at styrke indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering, især i den digitale økonomi, foretages følgende stramninger:

• Udvidelse af hvidvaskloven: Anvendelsesområdet udvides til at omfatte:
  • Udbydere af veksling mellem forskellige typer virtuel valuta (krypto-til-krypto).
  • Udbydere af overførsel af virtuel valuta.
  • Udstedere af virtuel valuta. Disse aktører bliver underlagt de samme krav som andre forpligtede enheder, herunder kundekendskab, overvågning og underretningspligt.
• Nedsættelse af kontantforbuddet: Forbuddet mod at modtage kontantbetalinger for erhvervsdrivende, der ikke er omfattet af hvidvasklovens pligter, nedsættes fra 50.000 kr. til 20.000 kr.

Gældsrådgivning til minkavlere og følgeerhverv

Som en del af aftalen om erstatning til minkavlere oprettes en ny ordning:

• Ny enhed i Finansiel Stabilitet: Der etableres en enhed, som skal foranledige vederlagsfri gældsrådgivning til tidligere minkavlere, der er eller formodes at være insolvente, selv efter modtagelse af erstatning.
• Skattefrihed: Værdien af den vederlagsfri rådgivning gøres skattefri for modtageren.
• Salg af aktiver: Erhvervsministeren kan bemyndige Finansiel Stabilitet til at forestå salg af ejendomme og andre aktiver, som staten har overtaget fra minkavlere.

Danmarks Grønne Investeringsfond (DGIF)

Som led i etableringen af Danmarks Grønne Fremtidsfond styrkes DGIF markant:

• Udvidet formål: Fondens formål præciseres til at omfatte både national og global grøn omstilling, med henblik på at bidrage til Parisaftalens mål.
• Forøget låneramme: Fondens låneramme forhøjes til 6 mia. kr. i 2021 og 8 mia. kr. fra 2022.
• Fjernelse af låneloft: Loftet på 100 mio. kr. pr. enkeltstående lån fjernes for at muliggøre finansiering af større projekter.
• Nye finansieringsinstrumenter: Fonden får mulighed for at modtage ejerandele (f.eks. via warrants eller konvertering af gæld) som en del af sin risikoaflønning, hvilket forbedrer mulighederne for at syndikere med private investorer.

Andre væsentlige ændringer

• Crowdfunding: Der indføres et nyt kapitel i lov om finansiel virksomhed, som implementerer EU's crowdfundingforordning. Dette skaber en ensartet ramme for tilladelse og tilsyn med crowdfundingtjenesteudbydere i EU, varetaget af Finanstilsynet i Danmark.
• Forsikringsselskabers efterforskning: Erhvervsministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for, hvordan forsikringsselskaber må foretage undersøgelser af skadesager, herunder personobservation, for at sikre en loyal og rimelig behandling af kunderne.
• Tilsyn med dataindberetningstjenester: Tilsynet med de fleste udbydere af dataindberetningstjenester (APA'er, ARM'er og CTP'er) overføres fra Finanstilsynet til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) fra 1. januar 2022. Finanstilsynet bevarer tilsynet med mindre aktører med begrænset relevans for det indre marked.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. juli 2021. Visse dele har dog afvigende ikrafttrædelsesdatoer:

• Ændringerne vedrørende tilsyn med dataindberetningstjenester træder i kraft den 1. januar 2022.
• En teknisk korrektion vedrørende regler for variabel løn (§ 17) træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende med tilbagevirkende kraft.