Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Mariagerfjord Kommune traf den 13. marts 2024 afgørelse om aktindsigt i dokumenter vedrørende vedtagelsen af lokalplan nr. 196/2023 for etageboliger ved Skivevej og Jernbanegade i Hobro samt kommuneplantillæg nr. 79 med tilhørende miljøvurdering. Klagerne anmodede oprindeligt den 17. januar 2024 om fuld aktindsigt i alle tilgængelige dokumenter, herunder interne dokumenter, fra sagens start til den 21. december 2023.
Mariagerfjord Kommune traf den 25. januar 2024 afgørelse om delvis aktindsigt, hvor et internt notat af 3. april 2023 og underskriftsindsamlinger blev undtaget. Klagerne fremsatte herefter flere anmodninger om yderligere dokumenter, herunder materiale fra før den 12. oktober 2022, dokumenter vedrørende et projekt i 6 etager, skriftlig og mundtlig kommunikation med P1, telefonnotater, e-mails samt specifikke udkast til lokalplaner og mødereferater.
Kommunen udleverede yderligere fire dokumenter den 8. februar 2024 og oplyste den 16. februar 2024, at der ikke havde været et møde med P1 på de af klagerne angivne datoer. Den 21. februar 2024 oplyste kommunen, at de efterspurgte udkast til lokalplaner, mødereferater og notater allerede var udleveret, og at der ikke var aftalt en pris for et jordstykke. Klagerne fremsatte den 6. marts 2024 en fornyet anmodning om aktindsigt i de samme dokumenter.
Mariagerfjord Kommune traf den 13. marts 2024 den afgørelse, der er klaget over, hvor kommunen genfremsendte tidligere fremsendte filer med udkast til lokalplanforslag og oplyste, at der ikke fandtes yderligere referater, notater eller telefonnotater end de allerede fremsendte. Klagerne har i deres klage til Planklagenævnet anført, at der må foreligge yderligere dokumenter, herunder specifikke mødereferater og notater fra dialog med bygherre, og at kommunen har tilsidesat sin notat- og referatpligt, begrundelsespligt samt givet urigtig klagevejledning.
Planklagenævnet har behandlet klagen over Mariagerfjord Kommunes afgørelse om aktindsigt og har ikke fundet grundlag for at give medhold i klagen, hvilket betyder, at kommunens afgørelse står ved magt.
Planklagenævnet fastslog sin kompetence til at behandle klagen, da aktindsigtsanmodningen vedrører dokumenter i en sag om vedtagelse af en lokalplan og et kommuneplantillæg med tilhørende miljøvurdering, som falder under nævnets klagekompetence efter Planloven § 58. Dette gælder uanset om aktindsigtsanmodningen behandles efter Miljøoplysningsloven § 4, stk. 6, eller .
Nævnet vurderede, at retten til aktindsigt kun omfatter eksisterende dokumenter og oplysninger, som myndigheden er i besiddelse af, jf. Offentlighedsloven § 7, stk. 1, Forvaltningsloven § 9, stk. 1 og Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1. Da Mariagerfjord Kommune har oplyst, at der ikke findes yderligere dokumenter end de udleverede (bortset fra et undtaget dokument), og Planklagenævnet ikke fandt grundlag for at antage, at dette ikke var korrekt, konkluderede nævnet, at kommunen ikke har overtrådt reglerne om aktindsigt.
Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkterne vedrørende notatpligt, begrundelseskravet og klagevejledning. Nævnet har ikke kompetence til at tage stilling til isolerede sagsbehandlingsspørgsmål, som ikke har betydning for gyldigheden af den påklagede afgørelse. Tilsidesættelse af notatpligten ville ikke medføre ugyldighed af aktindsigtsafgørelsen, og spørgsmålet om notatpligt kan eventuelt behandles af Ankestyrelsen, jf. Kommunestyrelsesloven § 48 a. Klagepunktet om begrundelseskravet vedrørte en anden afgørelse end den nærværende aktindsigtsafgørelse. Endelig bemærkede nævnet, at mangelfuld klagevejledning ikke påvirker afgørelsens gyldighed, og da der ikke er klagefrist for aktindsigtssager, ville en prøvelse af dette punkt ikke ændre sagens resultat.
Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4 og er endelig samt kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.
Mål- og resultatplanen giver en kortfattet beskrivelse af Udlændingestyrelsens faglige og finansielle forventninger til år 2024, herunder væsentlige forhold, der forventes at påvirke Udlændingestyrelsens aktiviteter og forhold. Endvidere beskrives forventningerne til det kommende år.

Sagen omhandler en klage over Randers Kommunes afgørelse om aktindsigt i dokumenter vedrørende en sag om udstykning af tre grunde på ejendommen Gl. Landevej i Randers SØ. Klagerne, en række beboere i området, anmodede den 17. marts 2021 om aktindsigt i kommunens behandling af en omgørelse af Planklagenævnets afgørelse af 7. april 2020 samt kommunens egen afgørelse af 30. oktober 2020 vedrørende samme udstykning.
Randers Kommune gav den 24. marts 2021 delvis afslag på aktindsigt. Kommunen undtog en intern e-mailkorrespondance med henvisning til Offentlighedsloven § 23, stk. 1, idet de anførte, at der var tale om et internt arbejdsdokument uden oplysninger om sagens faktiske grundlag eller faglige vurderinger, som omfattet af Offentlighedsloven §§ 28-29. Kommunen overvejede desuden meroffentlighed efter , men fandt ikke grundlag herfor, da hensynet til forvaltningens interne drøftelser vejede tungere end klagernes interesse.
Mål- og resultatplanen beskriver Hjemrejsestyrelsens faglige og finansielle forventninger til 2023, herunder væsentlige forhold der forventes at påvirke styrelsens aktiviteter og fremtidige indsats.
Mål- og resultatplanen giver en kortfattet beskrivelse af Udlændingestyrelsens faglige og finansielle forventninger til år 2022, herunder væsentlige forhold, der forventes at påvirke Udlændingestyrelsens aktiviteter og forhold. Endvidere beskrives forventningerne til det kommende år.
Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet den 8. september 2021. Klagerne anførte, at ikke alt relevant materiale var blevet udleveret.
Randers Kommune fastholdt sin afgørelse den 22. september 2021. Kommunen erkendte dog, at de ikke havde henvist til Miljøoplysningsloven i den oprindelige afgørelse, men vurderede, at en konkret afvejning efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3 var foretaget i forbindelse med overvejelserne om meroffentlighed. Kommunen oplyste desuden, at alle ønskede dokumenter fra perioden efter den 7. april 2020 var udleveret, bortset fra det undtagne interne dokument.
Planklagenævnet fastslog sin kompetence til at behandle klagen, da nævnet er klageinstans for kommunale afgørelser efter Planloven § 58, herunder dispensationer fra lokalplaner. Nævnet vurderede, at aktindsigtsanmodningen skulle behandles efter Miljøoplysningsloven, da oplysningerne om dispensation til udstykning af en ejendom udgør miljøoplysninger i lovens forstand, jf. Miljøoplysningsloven § 3. Dette skyldes, at en sådan dispensation kan påvirke miljøelementer som jord og landskaber. Nævnet bemærkede, at kommunen havde behandlet sagen efter Offentlighedsloven, idet klagerne ikke blev anset for parter i sagen, jf. Forvaltningsloven § 9, stk. 1 og Offentlighedsloven § 7, stk. 1.

Sagen omhandler en klage over Ikast-Brande Kommunes delvise afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende vindmølleprojek...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Syddjurs Kommunes vedtagelse af Lokalplan nr. 361 for et lokalcenter...
Læs mere