Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om aktindsigt i Hovedstadens Letbane I/S

Journalisten påklagede afgørelsen den 22. marts 2024 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at det ønskede materiale ikke kunne undtages som interne arbejdsdokumenter, da bestyrelsesreferater typisk indeholder beslutninger og status over organisationens udvikling, snarere end foreløbige overvejelser. Klager mente også, at Hovedstadens Letbane I/S havde strakt hensynet til kommercielle interesser for vidt, da oplysninger ikke bør undtages blot fordi de kan medføre kritik eller skade omdømmet, idet demokratisk kontrol er formålet med aktindsigtsreglerne.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Hovedstadens Letbane I/S’ afgørelse af 20. marts 2024 om delvist afslag på aktindsigt i seks bestyrelsesmødereferater fra marts 2022 til juni 2023. Afgørelsen blev truffet efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1 og Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3, jf. Offentlighedsloven (1985) § 7, nr. 1, og Miljøoplysningsloven § 4 a.

Nævnets vurdering af aktindsigt

Nævnet havde ved sin tidligere behandling af sagen vurderet, at anmodningen om aktindsigt vedrørte miljøoplysninger, jf. Miljøoplysningsloven § 3, nr. 3, jf. nr. 1, nr. 2 og nr. 5. Retten til aktindsigt i miljøoplysninger følger af Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1 under de betingelser og undtagelser, der følger af Offentlighedsloven (1985).

Det følger af Offentlighedsloven (1985) § 7, at retten til aktindsigt ikke omfatter interne arbejdsdokumenter, herunder dokumenter udarbejdet til eget brug, jf. Offentlighedsloven (1985) § 7, nr. 1. Nævnet fastholdt sin tidligere vurdering af, at de omhandlede bestyrelsesmødereferater udgjorde interne arbejdsdokumenter, da de ikke var udvekslet med udenforstående.

Konkret afvejning og undtagelser

I sager om aktindsigt i miljøoplysninger, der er omfattet af Offentlighedsloven (1985) § 7, skal myndigheden foretage en konkret afvejning af offentlighedens interesser over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering, jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3, 1. pkt.. Bestemmelsen i Offentlighedsloven (1985) § 7 skal anvendes restriktivt under hensyn til samfundets interesse i offentliggørelse, jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3, 2. pkt..

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt efter gennemgang af de undtagne oplysninger ikke grundlag for at tilsidesætte Hovedstadens Letbane I/S’ afvejning. Nævnet lagde vægt på, at de undtagne oplysninger var detaljerede gengivelser af drøftelser og meningsudvekslinger vedrørende politiske forhold i ejerkredsen, strategi og kommercielle forhold (f.eks. kontrakter, entreprenører, risikovurderinger). Udlevering af disse oplysninger kunne potentielt have negativ indflydelse på nuværende og fremtidige kontrakter.

Meroffentlighed og ekstraheringspligt

Nævnet fandt af samme årsager, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Hovedstadens Letbane I/S’ vurdering af, at der ikke kunne meddeles yderligere aktindsigt efter princippet om meroffentlighed, jf. Offentlighedsloven (1985) § 4, stk. 1, 2. pkt.. Ligeledes fandt nævnet, under hensyn til de undtagne oplysningers karakter, ikke grundlag for at tilsidesætte virksomhedens vurdering af, at materialet ikke indeholdt ekstraheringspligtige oplysninger, jf. Offentlighedsloven (1985) § 11, stk. 1.

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at Vordingborg Forsyningsservice A/S er omfattet af Miljøoplysningslovens § 1, stk. 2, da selskabet varetager offentlige funktioner i relation til miljøet (spildevandstransport og -rensning) og er 100 % kommunalt ejet og dermed underlagt offentlig kontrol.

Nævnet fastslog, at de anmodede dokumenter indeholdt miljøoplysninger som defineret i Miljøoplysningslovens § 3, herunder oplysninger om tilslutningsbidrag i forbindelse med kloakering og spildevandsafledning. Dette falder ind under foranstaltninger, der påvirker miljøelementer, jf. Miljøoplysningslovens § 3, nr. 1 og Miljøoplysningslovens § 3, nr. 3.

Anmodningen skulle derfor behandles efter Miljøoplysningslovens § 2, stk. 1 og Miljøoplysningslovens § 6, stk. 2, som henviser til 1985-offentlighedsloven. Nævnet bemærkede, at 1985-offentlighedsloven ikke indeholder en ressourceregel svarende til den dagældende Offentlighedslovens § 9, stk. 2, hvorfor afslag på dette grundlag ikke var muligt.

Vedrørende undtagelsen for brevveksling med sagkyndige, jf. Offentlighedslovens § 10, stk. 1, nr. 4 (1985-offentlighedsloven), vurderede nævnet, at korrespondance mellem Vordingborg Forsyningsservice A/S' advokat, sagsøgtes advokat og retten ikke var omfattet, da det ikke var korrespondance mellem myndigheden og en sagkyndig, men advokatens korrespondance som repræsentant.

De øvrige dokumenter, som var korrespondance mellem selskabet og dets advokat, var som udgangspunkt omfattet. Dog indeholdt flere af disse dokumenter faktuelle oplysninger om berammelsesdatoer og frister, som skulle udleveres, jf. Offentlighedslovens § 11, stk. 1. Endvidere skulle der foretages en konkret afvejning af interesser, jf. Miljøoplysningslovens § 2, stk. 3.