Planklagenævnets afgørelse om anvendelse af ejendom til restaurant i Kolding

Kolding Kommune traf den 2. oktober 2023 afgørelse om, at anvendelse af ejendommen [A1] til restaurant var i overensstemmelse med byplanvedtægt nr. 5, området mellem Lykkegårdsvej, Haderslevvej, Mosevej og Eliassensvej. En nabo klagede over denne afgørelse, hvilket førte til Planklagenævnets behandling af sagen. Planklagenævnet skulle vurdere, om anvendelsen var umiddelbart tilladt efter byplanvedtægten, jf. Planloven § 18, eller om den krævede dispensation fra byplanvedtægtens § 9.2, samt om kommunen havde hjemmel til at give en sådan dispensation, jf. Planloven § 19.

Ejendommen [A1] er beliggende i delområde E, som er omfattet af byplanvedtægt nr. 5. Ifølge byplanvedtægtens § 4.1 er område E udlagt til "åben og lav boligbebyggelse samt forretninger og mindre værksteder". Specifikt for delområde E fastsætter § 9.2, at det er tilladt at indrette "butikker og dertil hørende mindre værksteder" ud over boligbebyggelse.

Kommunens afgørelse var en byggetilladelse til ombygning af en dagligvarebutik til restaurant. Planklagenævnet forstod denne byggetilladelse som en indirekte afgørelse om, at projektet var i overensstemmelse med byplanvedtægten, hvilket nævnet har kompetence til at behandle som et retligt spørgsmål, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Klagen og kommunens bemærkninger

Klagen anførte, at en ændret anvendelse fra butik til restaurant ikke kunne rummes inden for byplanvedtægtens § 9.2 og derfor krævede dispensation. Kommunen argumenterede derimod for, at det forhold, at det var tilladt at indrette butikker, ikke udelukkede, at der også kunne drives virksomhed som beskrevet i byplanvedtægtens § 8.5, som omhandler virksomheder, der ikke er til gene for omboende.

Planklagenævnet vurderede, at en restaurant i planlægningsmæssig sammenhæng er et publikumsorienteret serviceerhverv, mens en butik defineres som et lokale med detailhandel. Nævnet fremhævede, at der er betydelige forskelle mellem restauranter og butikker, herunder i forhold til åbningstider, kørselsmønstre, parkeringsbehov og potentiel støjpåvirkning af omgivelserne.

Vurdering af anvendelsens overensstemmelse med byplanvedtægten

På baggrund af denne definition fandt Planklagenævnet, at en anvendelse til restaurant ikke kan karakteriseres som en butik og dermed er i strid med byplanvedtægtens § 9.2. Nævnet afviste kommunens fortolkning af byplanvedtægtens § 8.5, idet denne bestemmelse ikke kunne fortolkes modsætningsvist til at tillade erhverv, der ikke var nævnt, blot fordi de ikke var til gene for omboende. Forholdet krævede derfor dispensation fra byplanvedtægtens § 9.2, jf. Planloven § 19.

Mulighed for dispensation

Planklagenævnet vurderede herefter muligheden for at give dispensation. En kommune kan dispensere fra en byplanvedtægt, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, eller hvis den tidsbegrænses, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Nævnet fandt, at byplanvedtægtens § 9.2 er en anvendelsesbestemmelse, og at den ansøgte anvendelse til restaurant ikke ligger meget tæt på den umiddelbart tilladte anvendelse til butikker. En dispensation til restaurant ville derfor være i strid med planens principper og kræver tilvejebringelse af en ny lokalplan.

Afgørelse

Planklagenævnet ophævede Kolding Kommunes afgørelse af 2. oktober 2023. Dette betyder, at kommunens afgørelse ikke længere er gældende. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, og er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.