Klage over Odsherred Kommunes afgørelse om tennisbane på Vig Lyng

Odsherred Kommune traf den 26. februar 2024 afgørelse om, at etablering af en tennisbane på en ejendom med matr.nr. [Matrikelnummer 1] var i overensstemmelse med lokalplan nr. 115.06, Sommerhusområde på Vig Lyng. Ejerne af to naboejendomme klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Klagen omhandlede primært, hvorvidt tennisbanen var umiddelbart tilladt efter lokalplanen eller krævede dispensation, samt om reglerne for partshøring var overholdt.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 115.06, Sommerhusområde på Vig Lyng, og er placeret i delområde II. Lokalplanen indeholder specifikke bestemmelser, som klagerne mente var overtrådt:

• Punkt 3.1 (Områdets anvendelse): Området må kun anvendes til sommerhusbebyggelse.
• Punkt 6.1 (Bebyggelsesprocent): Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 10.
• Punkt 8.1 (Beplantning): Den eksisterende naturlige, egnstypiske plantevækst skal i videst muligt omfang bevares.
• Punkt 8.2 (Hegn): Hegn i naboskel og langs vejskel må kun etableres som levende hegn, eventuelt understøttet af et trådhegn.

Klagerne og kommunens afgørelse

Kommunen vurderede, at etableringen af tennisbanen med indhegning var i overensstemmelse med lokalplanen. Klagerne gjorde gældende, at tennisbanen og dens indhegning var i strid med lokalplanens punkter 3.1, 6.1, 8.1 og 8.2. Desuden mente klagerne, at kommunen havde tilsidesat sin høringspligt i henhold til Forvaltningsloven § 19.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed, gyldighed, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger. Nævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende kommuneplanen eller miljølovgivningen, da disse ikke falder inden for nævnets kompetenceområde efter planloven.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagerne over Odsherred Kommunes afgørelse. Dette betyder, at kommunens afgørelse om, at etablering af en tennisbane på ejendommen er i overensstemmelse med lokalplan nr. 115.06, Sommerhusområde på Vig Lyng, fastholdes.

Vurdering af lokalplanens bestemmelser

Planklagenævnet vurderede, at tennisbanen var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, og at den derfor ikke krævede dispensation i henhold til Planloven § 19.

• Lokalplanens pkt. 3.1 (Områdets anvendelse): Nævnet fandt, at bestemmelsen ikke er til hinder for etablering af en tennisbane til privat brug, uanset om der også er opført sommerhusbebyggelse på ejendommen. Forholdet er derfor i overensstemmelse med lokalplanens pkt. 3.1.

• Lokalplanens pkt. 6.1 (Bebyggelsesprocent): Nævnet vurderede, at tennisbanen med indhegning i form af trådhegn ikke har karakter af bebyggelse i byggelovens forstand og derfor ikke skal medregnes i bebyggelsesprocenten. Forholdet er i overensstemmelse med lokalplanens pkt. 6.1.

• Lokalplanens pkt. 8.1 (Beplantning): Nævnet fandt, at formuleringen i lokalplanens pkt. 8.1 mangler den fornødne klarhed og præcision til at kunne håndhæves af kommunen, da det er uklart, hvornår den eksisterende plantevækst i videst muligt omfang er bevaret. Forholdet er derfor i overensstemmelse med lokalplanens pkt. 8.1.

• Lokalplanens pkt. 8.2 (Hegn): Nævnet fandt, at hegnet omkring tennisbanen ikke er i strid med lokalplanens pkt. 8.2. Dette skyldes, at hegnet er placeret med betydelig afstand til naboskel og fremstår som et indre hegn til indhegning af tennisbanen, ikke som en afgrænsning mod naboskel eller vejskel. Forholdet kræver derfor ikke dispensation.

Da tennisbanen er umiddelbart tilladt efter lokalplanen, og kommunen derfor ikke har skullet foretage et skøn, har Planklagenævnet ikke fundet anledning til at tage stilling til klagepunktet om, at kommunen har undladt at foretage et konkret skøn ud fra saglige hensyn i sagen.

Vurdering af partshøring

Kommunen havde ikke foretaget partshøring af klagerne. Planklagenævnet fandt dog, at kommunens afgørelse ikke lider af en væsentlig retlig mangel, uanset om der var pligt til partshøring efter Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at det ansøgte var umiddelbart tilladt efter Planloven § 18, og at kommunen derfor ikke ville have kunnet træffe en anden afgørelse. En ophævelse og hjemvisning af afgørelsen ville derfor ikke føre til et andet resultat.

Forhold der ikke blev behandlet

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende:

• Kommunens fremtidige sagsbehandling: Dette var ikke omfattet af den konkrete afgørelse, der var klaget over.
• Forholdet til kommuneplanen: Bestemmelser i en kommuneplan er ikke umiddelbart bindende for borgere, og en vurdering af overensstemmelse med kommuneplanen anses ikke for en afgørelse efter planloven, jf. Planloven § 12, stk. 1 og Planloven § 13, stk. 1, nr. 1.
• Miljølovgivningen: Dette vedrører ikke retlige forhold efter planloven, men derimod forhold efter miljøbeskyttelsesloven, som Planklagenævnet ikke har kompetence til at behandle.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. De indbetalte klagegebyrer tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.