Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedrørende etablering af boldbane i strid med lokalplan

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse vedrørende etablering af en boldbane. Klagen blev indgivet af ejere af en ejendom beliggende umiddelbart uden for det lokalplanlagte område.

Baggrund for sagen

• [virksomhed1] ansøgte om tilladelse til at etablere en boldbane på et areal, der i lokalplanen er udlagt til cykelskure.
• Kommunen afslog først ansøgningen, men godkendte senere opstillingen af en "mobil boldbane", idet kommunen betragtede plastikbanderne som et hegn og meddelte dispensation fra lokalplanens bestemmelser om hegn.
• Klagerne anførte, at der ikke var tale om et mobilt anlæg, og at anlægget var i strid med lokalplanens bestemmelser om bebyggelsens placering, samt at brugen af anlægget medførte støjgener.

Kommunens argumentation

• Kommunen anførte, at det ikke var afgørende, om banderne var mobile eller ej, og at der var tale om et hegn.

Natur- og Miljøklagenævnet ophævede Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet lagde vægt på, at det stationære anlæg efter en almindelig sproglig og byggeteknisk forståelse måtte betragtes som en bebyggelse i relation til bestemmelserne i lokalplanen og ikke som et hegn.

Begrundelse for afgørelsen

• Kommunen havde ikke vurderet det ansøgte anlægs overensstemmelse med Lokalplan 191 korrekt.
• Anlægget var ikke umiddelbart tilladt efter lokalplanens bestemmelser om bebyggelsens placering.
• Kommunen skal tage stilling til, om anlægget ønskes lovliggjort fysisk eller retligt, herunder om der kan dispenseres fra lokalplanbestemmelserne efter Planlovens § 19, stk. 1, eller om der skal tilvejebringes en ny lokalplan, jf. Planlovens § 19, stk. 2.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62, stk. 1.