Afslag på landzonetilladelse til nyt fritidshus i bevaringsværdigt landskab

Horsens Kommune meddelte landzonetilladelse til nedrivning af to eksisterende fritidshuse på samlet 84 m² og opførelse af et nyt fritidshus på 96 m² på en ejendom i landzone. Det nye hus skulle placeres 40-50 meter fra de eksisterende bygningers placering. Ejendommen er beliggende i et område udpeget som større sammenhængende landskab, bevaringsværdigt landskab og naturbeskyttelsesområde.

Kommunens begrundelse

Kommunen vurderede, at de eksisterende huse ikke var ruiner, og at et afslag ville have store økonomiske konsekvenser for ansøgeren samt være i strid med lighedsgrundsætningen. Tilladelsen blev anset for et særligt tilfælde, der ikke ville skabe præcedens, da to huse blev erstattet af ét.

Klagerne

Danmarks Naturfredningsforening og to naboer klagede over afgørelsen. Klagerne henviste til en tidligere afgørelse fra Naturklagenævnet fra 1997, hvor et lignende projekt på samme ejendom fik afslag. De anførte desuden, at de eksisterende bygninger var at betragte som ruiner, og at et nyt, større hus ville medføre en intensiveret brug og en betydelig visuel ændring i et naturområde.

Planklagenævnet ændrer Horsens Kommunes afgørelse til et afslag. Det betyder, at der ikke gives tilladelse til opførelse af det nye fritidshus.

Vurdering af sagen som nyopførelse

Planklagenævnet vurderer, at projektet skal behandles som en nyopførelse og ikke som en genopførelse af eksisterende bebyggelse. Nævnet lægger vægt på, at det ansøgte byggeri har en anden størrelse, placering og udformning end den eksisterende bebyggelse. Desuden fastslår nævnet, at den tidligere bebyggelse må betragtes som en ruin.

Begrundelse for afslag

Afgørelsen om afslag er truffet i henhold til Planloven § 35, stk. 1, da opførelsen af ny bebyggelse i det åbne land er i strid med formålet bag landzonebestemmelserne. Nævnet fandt ingen særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse. Der blev lagt afgørende vægt på ejendommens beliggenhed i et bevaringsværdigt landskab, som ifølge kommuneplanen skal friholdes for byggeri. Hensynet til at undgå uønsket præcedens i lignende sager blev også tillagt betydning.

Nævnet bemærkede, at en tidligere afgørelse fra Naturklagenævnet fra 1997 ikke var bindende for denne sag, da det nye projekt adskilte sig i størrelse og udformning.