Planklagenævnets afgørelse om afslag på dispensation til opførelse af rækkehuse i Aabybro

Jammerbugt Kommune afslog den 2. februar 2024 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 1.37, boligområdet Aabybro øst, Aabybro, til opførelse af tre rækkehuse på matr.nr. [M1]. Ejendommens ejer klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Klagen omhandlede primært spørgsmål om, hvorvidt forholdet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, om kommunen havde en forkert retsopfattelse vedrørende dispensationsmuligheder, og om klageren havde berettigede forventninger baseret på tidligere tilkendegivelser fra kommunen. Planklagenævnet behandlede ikke de øvrige klagepunkter. Kommunens afgørelse blev opretholdt.

Ejendommen og lokalplanens bestemmelser

Den østlige del af ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 1.37, mens den vestlige del er omfattet af lokalplan nr. 27-005. Lokalplan nr. 1.37 har til formål at sikre, at etablerede afskærmende beplantningsbælter opretholdes og vedligeholdes. Specifikt fastsætter lokalplanens § 8, stk. 2, at der skal etableres og vedligeholdes beplantningsbælter som vist på kortbilag nr. 2. Kortbilaget viser, at den østlige del af klagerens ejendom er udlagt til beplantningsbælte.

Forløbet før kommunens afgørelse

Klageren havde tidligere, den 11. marts 2020, modtaget et brev fra kommunen, der afviste en principiel ansøgning om opførelse af tre boliger på matr.nr. [M1] og [M2]. Brevet anførte, at arealet var omfattet af lokalplan 1.37 og skulle anvendes til fælles fri- og opholdsarealer samt afskærmende beplantningsbælter. Det blev understreget, at en ændret anvendelse ville kræve dispensation, men at det ikke var juridisk muligt at dispensere fra lokalplanens principper, herunder den planlagte struktur og fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer. I forbindelse med en arealoverførsel af matr.nr. [M2] til [M1] i 2022 udfyldte kommunen et udstykningskontrolskema, hvor det blev markeret, at der ikke var forhold, der krævede lokalplan eller tilladelse/dispensation efter planloven. Klageren opfattede dette som en implicit dispensation til bebyggelse af hele ejendommen.

Kommunens afslag

Kommunen begrundede afslaget med, at den ansøgte bebyggelse ville kræve dispensation fra lokalplanens §§ 1 og 8, stk. 2. Kommunen fastholdt, at der ikke kunne meddeles dispensation, da bebyggelsen ville være i strid med lokalplanens principper, hvilket der ikke kan dispenseres fra i henhold til Planloven § 19.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Jammerbugt Kommunes afslag på dispensation. Dette betyder, at kommunens afgørelse er gældende. Nævnet traf afgørelsen på baggrund af en vurdering af retlige spørgsmål, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Krav om dispensation

Planklagenævnet fastslog, at opførelse af bebyggelse på den østlige del af klagerens ejendom er i strid med lokalplan nr. 1.37, § 8, stk. 2. Denne bestemmelse, sammenholdt med lokalplanens kortbilag nr. 2, udlægger området til beplantningsbælte. Derfor kræver den ansøgte bebyggelse dispensation, jf. Planloven § 19.

Muligheden for at give dispensation

Nævnet vurderede, at bestemmelsen i lokalplanens § 8, stk. 2, er en del af planens principper. Dette skyldes, at lokalplanens formålsbestemmelse i § 1 specifikt angiver, at etablerede beplantningsbælter skal opretholdes og vedligeholdes. Da en dispensation til opførelse af rækkehuse på matr.nr. [M1] ville være i strid med disse principper, kan kommunen ikke lovligt give dispensation, jf. Planloven § 19, stk. 1 og Planloven § 19, stk. 2. Kommunens afslag havde således hjemmel i både lokalplanen og planloven.

Berettigede forventninger og bindende forhåndstilsagn

Planklagenævnet fandt ikke, at kommunen havde givet klageren et bindende forhåndstilsagn om dispensation. Nævnet lagde vægt på, at klageren allerede i et brev fra 2020 var blevet informeret om, at arealet skulle anvendes til fri- og opholdsarealer, og at dispensation fra planens principper ikke var juridisk mulig. Udstykningskontrolskemaet fra 2022 vedrørte arealoverførsel og indebar ikke en konkret stillingtagen til opførelse af rækkehuse. Selv hvis der var skabt berettigede forventninger, kunne dette ikke medføre, at kommunen var afskåret fra at håndhæve lokalplanens § 8, stk. 2, da en dispensation ville være i strid med lokalplanens principper og dermed ulovlig efter Planloven § 19.

Forhold, som ikke behandles

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende lokalplan nr. 27-005, da disse ikke vedrørte den påklagede afgørelse om lokalplan nr. 1.37. Nævnet afviste også at behandle spørgsmålet om overtagelse og erstatning efter Planloven § 48, da dette henhører under taksationsmyndighedernes kompetence, jf. Planloven § 50, stk. 1.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.