Afgørelse om tilskud til producentorganisationer - Frikøb af leasingaftaler

Sagen omhandler en klage over Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs (tidligere Landbrugsstyrelsen) delvise afslag på en ansøgning om projektændring og tilskud. Virksomheden, beliggende på [Adresse 1], havde ansøgt om et samlet beløb på 74.531.341,78 kr., men fik kun godkendt 68.887.501,24 kr.

Styrelsens afgørelse

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø godkendte delvist aktion 5587 om rørbærere med henvisning til Bekendtgørelse om tilskud til producentorganisationer m.v. under markedsordningen for frugt og grønt § 28, stk. 2. Styrelsen afviste aktion 5599ø vedrørende rådgivning, da investeringen ikke var i overensstemmelse med interventionstyperne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 artikel 47, stk. 1, litra a)-i) og artikel 47, stk. 2, litra f)-l), samt formålet i Den danske strategiske CAP-Plan 2023-2027.

Desuden afviste styrelsen en række aktioner (5547, 5591-5599 og 5599a-p) vedrørende frikøb af leasingaftaler. Begrundelsen var, at investeringerne allerede befandt sig på bedriften og derfor ikke bidrog yderligere til opfyldelse af målsætningerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 artikel 46, med henvisning til afsnit 3.5.1 i Den danske strategiske CAP-plan 2023-2027.

Klagerens anbringender

Virksomhedens ejer påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 9. januar 2024. Klageren anførte, at:

• Der ikke var hjemmel til at afslå tilskud til frikøb af brugt materiel fra leasingaftaler.
• Der ikke var et krav om, at investeringerne ikke måtte have befundet sig på bedriften i forvejen, hverken i CAP-Plan 2023-2027 eller i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 artikel 46.
• Hensigten med frikøb af leasingaftalerne var at optimere produktionsomkostningerne, hvilket var i overensstemmelse med målsætningen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 artikel 46, stk. 1, litra a.
• Der var hjemmel til at meddele tilsagn om tilskud til både brugt udstyr og leasing heraf, med henvisning til vejledningen for 2023-ordningen og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/891 bilag III, punkt 7 og 9.
• Investeringerne ville fremme bæredygtighed, økologisk produktion, produktkvalitet, produkteffektivitet og gavne miljøet.

Styrelsens bemærkninger til klagen

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø oversendte klagesagen med bemærkninger den 7. februar 2024. Styrelsen fastholdt, at selvom frikøb af leasingkontrakterne var økonomisk fordelagtigt for klageren, bidrog investeringen ikke til at opfylde ordningens formål, da aktiverne allerede var til disposition. Styrelsen erkendte dog, at dens hjemmelshenvisning var utilstrækkelig.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, som giver nævnet mulighed for at begrænse sin prøvelse til de klagede forhold, men også pligt til at inddrage overholdelse af EU-ret eller grundlæggende forvaltningsretlige grundsætninger. Nævnet har i denne sag alene fundet anledning til at behandle Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs begrundelse for afgørelsen af 15. december 2023.

Mangelfuld begrundelse

Nævnet fandt, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelse ikke opfyldte kravene til begrundelse i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24. Ifølge forvaltningsloven skal en skriftlig afgørelse ledsages af en dækkende begrundelse, der indeholder en entydig og specifik henvisning til de retsregler, afgørelsen er truffet efter, samt en redegørelse for fortolkningen af disse regler. Begrundelsen skal fremstå som en forklaring på afgørelsens indhold.

Styrelsen havde begrundet afslaget på tilskud til frikøb af leasingaftaler med, at investeringerne allerede befandt sig på bedriften og derfor ikke bidrog "yderligere" til opfyldelse af målsætningerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 artikel 46. Nævnet konstaterede, at styrelsen ikke fyldestgørende havde henvist til eller redegjort for den fortolkning af ordningens regler, der skulle udelukke tilsagn til frikøb af leasingaftaler. Det er ikke forudsat i de omtalte regler, at investeringerne ikke må være på bedriften på forhånd, eller at der ikke må være tale om brugte eller leasede genstande.

Nævnet bemærkede desuden, at styrelsen ikke havde forholdt sig til klagerens anbringende om, at frikøb af leasingaftalerne var en tilpasning af produktionen med henblik på at optimere produktionsomkostningerne, hvilket er en målsætning i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 artikel 46, stk. 1, litra a. Styrelsen erkendte selv i sine bemærkninger til klagen, at dens hjemmelshenvisning var utilstrækkelig.

Konklusion og afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at begrundelsesmanglen var konkret væsentlig, da nævnet ikke kunne udelukke, at manglen havde haft betydning for afgørelsens resultat. Nævnet understregede, at en ophævelse og hjemvisning på grund af formelle mangler ikke nødvendigvis medfører et andet resultat ved styrelsens fornyede behandling.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Landbrugsstyrelsens (nu Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø) afgørelse af 15. december 2023 om delvis afslag på ansøgning om projektændring og hjemviste sagen til fornyet behandling. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.