Afslag på dispensation til fast hegn i sommerhusområde

Odsherred Kommune traf den 26. november 2023 afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til et fast hegn på ejendommen [A1], 4534 Hørve. Ejendommen er beliggende i et sommerhusområde i Starreklinte og er omfattet af lokalplan nr. 92.

Lokalplanens bestemmelser

Lokalplan nr. 92 fastsætter i § 10.1, at "De enkelte ejendomme må kun indhegnes med levende hegn".

Kommunens afgørelse

Kommunen begrundede afslaget med, at det faste hegn var i strid med lokalplanens § 10.1. Desuden vurderede kommunen, at et fast hegn forringer områdets fremtræden og arkitektoniske kvalitet som rekreativt område, og at der ikke tidligere var dispenseret fra bestemmelsen.

Klagen

Ejeren af ejendommen klagede over afgørelsen. Klageren anførte, at hegnet er placeret 2 meter fra skel og dermed har karakter af et indre hegn, som ikke er omfattet af lokalplanens § 10.1. Klageren mente, at bestemmelsen kun vedrører hegn i skel (fælleshegn) samt egne hegn.

Planklagenævnet behandlede sagen med fokus på, hvorvidt det faste hegn var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planlovens § 18, eller om det krævede dispensation fra lokalplanens § 10.1.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet er kompetent til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Vurdering af hegnets lovlighed

Planklagenævnet fortolkede lokalplanens § 10.1 således, at enhver indhegning af en ejendom skal ske med levende hegn. Et levende hegn defineres som et hegn bestående af levende træer, buske eller planter, der kan klare sig uden et fast hegn som støtte, bortset fra en kort etableringsperiode. Faste hegn er derfor ikke tilladt.

Nævnet fandt, at det faste hegn, selvom det var placeret 2 meter fra skellet og bag en jordvold, stadig fungerede som en afgrænsning af ejendommen og dermed havde karakter af en indhegning. Dette var i strid med lokalplanens § 10.1.

Krav om dispensation

På baggrund af ovenstående konkluderede Planklagenævnet, at det faste hegn krævede dispensation, jf. Planlovens § 19. Nævnet bemærkede, at kommunens afslag på dispensation var baseret på en skønsmæssig vurdering, som Planklagenævnet ikke kan efterprøve.

Forhold der ikke behandles

Planklagenævnet tog ikke stilling til klagerens anke over kommunens efterfølgende påbud om fysisk lovliggørelse af hegnet, da dette er en selvstændig afgørelse, der kræver en særskilt klage.

Afsluttende bemærkning

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Odsherred Kommunes afgørelse af 26. november 2023 om afslag på lovliggørende dispensation til et fast hegn. Kommunens afgørelse står derfor ved magt. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.