Vilkår om godkendelse af anpartsoverdragelse i selskab, der ejer naturejendom, var uproportionalt

Selvom nævnet anerkendte styrelsens formål med at sikre, at nye ejere er bekendt med forpligtelserne, kunne dette formål opnås med en mindre indgribende foranstaltning. En ændring i ejerforholdene er ikke i sig selv relevant for overholdelsen af betingelserne i Landbrugslovens § 24, så længe ejendommens faktiske anvendelse er i overensstemmelse med tilladelsen. Betingelser kan fastsættes i medfør af Landbrugslovens § 39, stk. 1.

Ændret afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede de oprindelige vilkår vedrørende godkendelse af ejerskifte og tilladelsens personlige karakter. I stedet indsattes et nyt vilkår:

• "Tilladelsen er betinget af, at [Virksomhed1] indberetter enhver ændring i selskabets ejerkreds til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, samt enhver ændring af selskabets vedtægter med hensyn til selskabets formål mv. Indberetningen skal ske inden 4 uger efter ændringen.”

Dette nye vilkår sikrer, at styrelsen kan føre tilsyn og informere nye ejere uden at gribe unødigt ind i selskabets interne forhold.

Klagernes argumenter

Klagerne anførte, at der ikke var hjemmel i Undergrundsloven § 29, stk. 2, 2. pkt. eller Undergrundsloven § 29 a til at pålægge Ørsted subsidiær hæftelse ved en direkte overdragelse. De henviste til lovforarbejder, der ifølge dem kun tillader subsidiær hæftelse fra moderselskaber ved indirekte overdragelser. Klagerne mente, at vilkåret var økonomisk byrdefuldt og krævede klar lovhjemmel, som ikke forelå. De påpegede, at Ørsted Pipelines' direkte moderselskab, Ørsted Salg & Service A/S, havde afgivet en hensigtserklæring om økonomisk støtte og havde en solid egenkapital. Energistyrelsens antagelser om Ørsted Pipelines' fremtidige aktiviteter og likvidation blev bestridt som værende uden grundlag og i strid med selskabsretlige regler, herunder Selskabsloven § 115 om forsvarligt kapitalberedskab. Hensynet til de øvrige deltageres finansielle risiko blev anset for et ulovligt hensyn, da de købende parter selv var direkte hæftende og havde stillet moderselskabsgarantier. Klagerne afviste også Energistyrelsens påstand om, at Ørsted var den "reelle deltager", og at der var tale om "tomme skuffeselskaber".

Energistyrelsens argumenter

Energistyrelsen fastholdt, at Undergrundsloven § 29, stk. 2 gav fornøden hjemmel til at stille vilkåret om subsidiær hæftelse for Ørsted, og at bestemmelsen gjaldt for både direkte og indirekte overdragelser. De argumenterede for, at en forpligtelse pålagt Ørsted Pipelines alene ville udhule værdien af den subsidiære hæftelseserklæring, da Ørsted Pipelines efter overdragelsen ville have få eller ingen aktiver og en negativ egenkapital. Energistyrelsen fremhævede, at det subsidiære ansvar først opstår mange år efter overdragelsen, og at det derfor var nødvendigt at pålægge forpligtelsen et selskab med fornøden økonomisk formåen, typisk det ultimative moderselskab. De henviste til en praksis siden 2015, hvor vilkår om subsidiær hæftelse i indirekte overdragelser ofte er pålagt det ultimative moderselskab. Energistyrelsen estimerede afviklingsomkostningerne i Nordsøen til ca. 41 mia. kr. og understregede, at en hensigtserklæring ikke var juridisk bindende. De mente, at der ikke var grundlag for at forskelsbehandle direkte og indirekte overdragelser i denne sammenhæng, og at en helhedsvurdering af koncernen var nødvendig for at sikre staten og de tilbageværende deltagere mod uforudsete afviklingsomkostninger.