Klage over Lolland Kommunes afgørelse om bebyggelsesprocent på ejendom i Rødby

Lolland Kommune traf den 4. december 2023 afgørelse om, at bebyggelsesprocenten på ejendommen [A1], 4970 Rødby, var i overensstemmelse med lokalplan nr. 221, sommerhusområdet Bredfjed. En nabo klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet.

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 221, sommerhusområdet Bredfjed. Lokalplanens § 6.6 fastsætter, at den maksimale bebyggelsesprocent på det udlagte område for servicefunktioner er 15.

Planklagenævnet behandlede specifikt spørgsmålet om, hvorvidt forholdet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planloven § 18, eller om det krævede dispensation fra lokalplanens § 6.6. Planklagenævnet behandlede ikke det øvrige klagepunkt vedrørende kommuneplanen.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Lolland Kommunes afgørelse står ved magt.

Planklagenævnets kompetence og forståelse af afgørelsen

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet forstår en byggetilladelse som en afgørelse om, at projektet er i overensstemmelse med en gældende lokalplan, medmindre der er dispenseret fra specifikke bestemmelser. I denne sag var der således truffet en indirekte afgørelse efter planloven, som nævnet kunne behandle.

Vurdering af bebyggelsesprocent og dispensation

Klagen gjorde gældende, at bebyggelsesprocenten overskred den tilladte grænse på 15 ifølge lokalplanen. Planklagenævnet vurderede, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende for borgerne, jf. Planloven § 18, og at forhold, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladte. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse, kræver dispensation, jf. Planloven § 19.

Nævnet fandt, at det påklagede forhold var i overensstemmelse med lokalplanens § 6.6 og derfor ikke krævede dispensation. Dette skyldtes, at ejendommen ikke ligger i det udlagte område for servicefunktioner, som § 6.6 specifikt regulerer. Lokalplanen fastsætter desuden ikke en maksimal bebyggelsesprocent for de øvrige områder omfattet af planen.

Forhold ikke behandlet

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunktet vedrørende kommuneplanen. Dette skyldes, at kommuneplanens bestemmelser ikke er umiddelbart bindende for borgere/bygherrer, men primært danner grundlag for lokalplanlægningen, jf. Planloven § 13, stk. 1, nr. 1. En vurdering af overensstemmelse med kommuneplanen, jf. , har ikke retsvirkning for borgerne og anses derfor ikke for en afgørelse efter , som nævnet kan behandle.