Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Lolland Kommune traf den 4. december 2023 afgørelse om, at bebyggelsesprocenten på ejendommen [A1], 4970 Rødby, var i overensstemmelse med lokalplan nr. 221, sommerhusområdet Bredfjed. En nabo klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet.
Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 221, sommerhusområdet Bredfjed. Lokalplanens § 6.6 fastsætter, at den maksimale bebyggelsesprocent på det udlagte område for servicefunktioner er 15.
Planklagenævnet behandlede specifikt spørgsmålet om, hvorvidt forholdet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planloven § 18, eller om det krævede dispensation fra lokalplanens § 6.6. Planklagenævnet behandlede ikke det øvrige klagepunkt vedrørende kommuneplanen.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Lolland Kommunes afgørelse står ved magt.
Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet forstår en byggetilladelse som en afgørelse om, at projektet er i overensstemmelse med en gældende lokalplan, medmindre der er dispenseret fra specifikke bestemmelser. I denne sag var der således truffet en indirekte afgørelse efter planloven, som nævnet kunne behandle.
Klagen gjorde gældende, at bebyggelsesprocenten overskred den tilladte grænse på 15 ifølge lokalplanen. Planklagenævnet vurderede, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende for borgerne, jf. Planloven § 18, og at forhold, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladte. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse, kræver dispensation, jf. Planloven § 19.
Nævnet fandt, at det påklagede forhold var i overensstemmelse med lokalplanens § 6.6 og derfor ikke krævede dispensation. Dette skyldtes, at ejendommen ikke ligger i det udlagte område for servicefunktioner, som § 6.6 specifikt regulerer. Lokalplanen fastsætter desuden ikke en maksimal bebyggelsesprocent for de øvrige områder omfattet af planen.
Planklagenævnet behandlede ikke klagepunktet vedrørende kommuneplanen. Dette skyldes, at kommuneplanens bestemmelser ikke er umiddelbart bindende for borgere/bygherrer, men primært danner grundlag for lokalplanlægningen, jf. Planloven § 13, stk. 1, nr. 1. En vurdering af overensstemmelse med kommuneplanen, jf. , har ikke retsvirkning for borgerne og anses derfor ikke for en afgørelse efter , som nævnet kan behandle.
Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.



Esbjerg Kommune meddelte den 2. december 2024 dispensation fra byplanvedtægt nr. 40 for et område i Sjelborg. Dispensationen vedrørte en ejendom, hvor der var ansøgt om opførelse af et nyt sommerhus på 162,2 m² samt et kælderareal på 138,5 m². Kommunen gav dispensation til en udnyttelsesgrad på 0,15 (mod byplanvedtægtens krav om maksimalt 0,10) og en gulvkote på 3,777 (mod byplanvedtægtens krav om minimum 4,0). Samtidig traf kommunen afgørelse om, at etageantallet var i overensstemmelse med byplanvedtægten.
En gruppe beboere i området klagede over afgørelsen, hvilket førte til Planklagenævnets behandling af sagen.
Ejendommen er omfattet af byplanvedtægt nr. 40, et område i Sjelborg, som fastsætter følgende i § 5 om bebyggelsens omfang og placering:
Ankestyrelsen har offentliggjort tallene for omgørelser i kommunale klagesager på socialområdet for 2023, hvilket viser en stigning i sager, der skal ændres eller genbehandles.
Nye tal fra Ankestyrelsen viser, at 37,5 procent af de påklagede sager på socialområdet blev omgjort i 2022, hvilket er en stigning fra året før.
Kommunen begrundede dispensationen med, at der tidligere var dispenseret fra udnyttelsesgraden, og at en bebyggelsesprocent på 15 i henhold til beregningsreglerne efter BR18 var i overensstemmelse med områdets principper. For gulvkoten anførte kommunen, at det var af underordnet betydning, at kældergulvet var beliggende i kote 3,777 DVR 90, da kælderen ikke anvendes til beboelse. Desuden lagde kommunen vægt på, at byggeriet var tilpasset matriklen og ikke ville medføre væsentlige skygge-, lys- og indbliksgener for naboerne.
Klagerne anførte, at byggeriet reelt var i to fulde etager, da kælderen var beregnet til beboelse, og at dette var en omgåelse af byplanvedtægtens forbud mod to etager. De gjorde også gældende, at kommunen havde beregnet udnyttelsesgraden forkert ved ikke at medregne kælderarealet. Endvidere mente klagerne, at dispensationen fra byplanvedtægtens bestemmelse om gulvkote var i strid med byplanvedtægtens overordnede formål, og at kommunens beslutning havde været ensidig, idet klagernes høringssvar ikke var blevet inddraget tilstrækkeligt.
Planklagenævnet behandlede følgende spørgsmål i sagen:

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Roskilde Kommunes afgørelse om at give dispensation til opførelse af...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Tårnby Kommunes afslag på dispensation fra Byplanvedtægt 4 til at op...
Læs mere