Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afslag på ansøgning om dyretilskud til bevaring af gamle danske husdyrracer. Klager havde den 16. februar 2023 ansøgt om tilskud til Frederiksborgheste, specifikt to avlshopper og en avlshingst, under sit CVR-nummer.
Landbrugsstyrelsen afslog ansøgningen den 7. november 2023 med den begrundelse, at hestene ifølge Hestedatabasen var afsat til levebrug inden ansøgningstidspunktet den 15. marts 2023 og dermed ikke tilhørte klagers besætning. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om tilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer § 2, stk. 1 som hjemmel for afgørelsen.
Klager påklagede afgørelsen den 6. december 2023 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at ansøgningen var gældende for husstanden, at klager var medejer af hestene, og at hestene under det ansøgende CVR-nummer ejes af to ægtefæller på samme adresse. Klager oplyste desuden, at ægtefællerne tidligere havde modtaget tilskud under tilsvarende omstændigheder. Under sagens behandling præciserede klager, at klagen alene vedrørte de to avlshopper, da avlshingsten var solgt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har ophævet Landbrugsstyrelsens afgørelse og hjemvist sagen til fornyet behandling. Nævnet har begrænset sin prøvelse til spørgsmålet om, hvorvidt Landbrugsstyrelsen har overholdt officialprincippet i forbindelse med afgørelsen af 7. november 2023, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1.
Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsen ikke i tilstrækkelig grad havde oplyst sagen, inden afgørelsen blev truffet. Officialprincippet forpligter en offentlig myndighed til aktivt at indsamle og kontrollere alle relevante og nødvendige oplysninger, hvilket også gælder, selvom myndigheden allerede er i besiddelse af oplysningerne, men ikke har anvendt dem korrekt.
Nævnet lagde vægt på, at Landbrugsstyrelsen i sin afgørelse konkluderede, at avlshopperne ikke var registreret under klagers besætning i Hestedatabasen, og at klager derfor ikke var ejer på ansøgningstidspunktet. Imidlertid fremgik ejerskabet ikke klart af sagens oplysningsgrundlag, og klagers efternavn og mailadresse indikerede en tilknytning til en anden part, som klager i klagesagen oplyste at være medejer med.
Det afgørende for dyretilskud efter Bekendtgørelse om tilskud til bevaring af husdyrgenetiske ressourcer § 2, stk. 1, 1. pkt. er ejerskabet til dyrene, ikke nødvendigvis registrering i Hestedatabasen. Nævnet vurderede, at Landbrugsstyrelsen ikke havde undersøgt ejerskabsforholdene tilstrækkeligt, og at klager havde tilvejebragt de efterspurgte oplysninger i ansøgningsblanketten. Styrelsen har ansvaret for tilstrækkelig sagsoplysning, herunder at tilvejebringe yderligere dokumentation for en påstand om ejerskab.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at den manglende sagsoplysning var konkret væsentlig, da spørgsmålet om ejerskab er afgørende for tilskudsberettigelsen, og der var uklarhed herom. Derfor kunne det ikke udelukkes, at fejlen havde betydning for afgørelsens rigtighed. Da der ikke var undskyldende omstændigheder, der talte for at opretholde afgørelsen, blev Landbrugsstyrelsens afgørelse erklæret ugyldig og hjemvist til fornyet behandling.
Det Dyreetiske Råd har udgivet en udtalelse om fremtiden for tidligere cirkusdyr og skal nu undersøge dyrevelfærden for malkekvæg i bindestalde.
En virksomhed klagede over, at Landbrugsstyrelsen havde givet tilsagn om projekttilskud til en konkurrerende virksomhed under Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP). Klageren mente, at tilsagnet var konkurrenceforvridende, da det støttede udviklingen af et IT-system, som klageren allerede tilbød på markedet.
Klageren anførte, at virksomheden som følge af sin direkte konkurrencesituation var part i sagen og derfor skulle have fuld aktindsigt.
Landbrugsstyrelsen afgjorde den 5. juli 2018, at klageren ikke var part i sagen om tilsagn. Styrelsen begrundede dette med, at klageren som konkurrent kun havde en indirekte og afledt interesse i afgørelsen. På den baggrund afviste styrelsen at behandle klagen over selve tilsagnet. Styrelsen meddelte desuden, at den ville træffe en særskilt afgørelse om aktindsigt efter at have hørt tilsagnsmodtageren.
Det Dyreetiske Råd anbefaler mere detaljeret lovgivning for brug af heste til sport, herunder krav til træning, udstyr og bekæmpelse af doping.
Det Dyreetiske Råd præsenterer anbefalinger til forbedring af sportshestes velfærd og bringer et nyt debatindlæg om fisk som produktionsenheder.
Virksomheden påklagede Landbrugsstyrelsens afgørelse om manglende partsstatus. I klagen fastholdt virksomheden, at den var part i sagen og gentog sine indvendinger mod tilsagnet, idet den mente at have mistet potentielle kunder som følge af det statsstøttede projekt. Klageren præciserede senere, at klagen til nævnet ikke vedrørte spørgsmålet om aktindsigt.
En landbruger ansøgte den 14. april 2016 om tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer for tre marker, herund...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afgørelse om nedsættelse af landb...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
