Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage over Herning Kommunes afslag på lovliggørende dispensation

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Herning Kommunes afgørelse af 11. december 2023. Afgørelsen vedrørte et afslag på lovliggørende dispensation til terrænregulering, tilplantning og etablering af læhegn på en beskyttet eng på matr. nr. [Matrikelnummer 1].

Klagen blev indbragt den 6. januar 2024 af ejendommens ejers ægtefælle.

Klagerens anbringender

Klageren anførte flere punkter til støtte for klagen:

• Terrænregulering: Den tidligere terrænregulering nord for søen var af minimal betydning, da der tidligere havde været meget sand på arealet.
• Tidligere godkendelser: Trehøje Kommune havde i 2004 godkendt minimal niveauregulering i forbindelse med en byggetilladelse til et nyt stuehus. Kommunen havde også godkendt beplantningen vest for søen, da marken mod vest blev kategoriseret som fremtidig byudvikling.
• Landbrugsmæssig omdrift: Arealet vest for søen havde været i landbrugsmæssig omdrift fra 1990 til 2006, hvilket ifølge klageren giver mulighed for fortsat landbrugsdrift.
• Jordbehandlingens årsag: Den påståede jordbehandling stammede fra Herning Kommunes kloakeringsprojekt.
• Forældelse: Sagen var forældet, da ændringerne var 14 til 16 år gamle, og et påbud om retablering ville være ødelæggende for naturen.

Herning Kommunes vurdering

Herning Kommune afslog dispensationen med den begrundelse, at tilstandsændringerne ikke havde været naturforbedrende. Kommunen vurderede, at tilplantning af træer ville ændre arealets fugtighed og temperatur, hvilket ville fjerne de karakteristiske plantearter for naturtypen. Træerne stod så tæt, at der næsten ingen engvegetation var tilbage.

Kommunen fremhævede desuden, at fjernelse af sand og jord/muld ville sænke terrænet og gøre engen mere fugtig, hvilket ville forbedre naturforholdene. Der forelå ingen dispensation for indgrebene, og kommunen tvivlede på, at en sådan ville være givet af Trehøje Kommune, da der ikke var naturmæssige fordele ved indgrebene.

Herning Kommune havde i 2009 gjort ansøger opmærksom på, at opdyrkningen af den tidligere eng var ulovlig i forbindelse med ansøgninger om genopdyrkningsret og beplantning. Kommunen bemærkede også, at engen ikke havde været dyrket fra 1990 til 2006, men tværtimod fremstod større på luftfoto fra 1992 indtil opdyrkningen i 2005.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Herning Kommunes afgørelse af 11. december 2023. Afvisningen skyldtes, at klageren ikke blev anset for klageberettiget.

Klageberettigelse

Nævnet lagde vægt på, at klageren hverken var adressat for afgørelsen eller ejer af den pågældende ejendom. Ifølge Naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1 er klageberettigede typisk adressaten, ejeren, offentlige myndigheder, berørte nationalparkfonde, lokale foreninger med væsentlig interesse, samt landsdækkende natur-, miljø- og rekreative foreninger.

Nævnet vurderede, at klageren ikke var omfattet af denne kreds, og at det forhold, at klageren var ægtefælle til ejendommens ejer, ikke ændrede ved denne vurdering.

Afgørelsens endelighed og gebyr

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.