Landsskatteretten nægter momsfradrag for fakturaer fra formodede fakturafabrikker

Sagen omhandler en malervirksomheds momstilsvar for perioden 2020-2022. Skattestyrelsen havde forhøjet selskabets momstilsvar med 574.675 kr., fordelt på en forhøjelse af salgsmomsen med 32.758 kr. og nægtet fradrag for købsmoms på 541.917 kr. vedrørende fakturaer fra 17 forskellige underleverandører.

Skattestyrelsen begrundede nægtelsen af fradrag med, at der var en stærk formodning for, at underleverandørerne var såkaldte fakturafabrikker. Dette var baseret på en række objektive omstændigheder, herunder:

• Mange underleverandører var gået konkurs, havde ingen ansatte, eller havde ikke indberettet moms og løn.
• Flere var dømt for økonomisk kriminalitet som hvidvask.
• Betalinger var ofte sket til bankkonti, der ikke tilhørte de fakturerende selskaber, herunder udenlandske konti.
• Fakturaerne var mangelfulde og manglede specifikation af det udførte arbejde.

Selskabet argumenterede for, at ydelserne reelt var blevet leveret, og at formelle fejl i fakturaerne ikke burde medføre tab af fradragsret, jf. det momsretlige neutralitetsprincip. Selskabet mente, at Skattestyrelsen havde bevisbyrden for, at der forelå unormale forhold, og at styrelsen ikke havde undersøgt sagen tilstrækkeligt.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten fandt, at de mange uregelmæssigheder hos underleverandørerne og de mangelfulde fakturaer pålagde selskabet en skærpet bevisbyrde for, at de fakturerede ydelser reelt var leveret. Denne bevisbyrde var ikke løftet, da selskabet ikke kunne fremlægge samarbejdsaftaler, timesedler eller anden understøttende dokumentation. Landsskatteretten korrigerede desuden Skattestyrelsens opgørelse for en mindre regnefejl, hvilket resulterede i en samlet forhøjelse af momstilsvaret på 577.955 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om Skattestyrelsen med rette havde forhøjet selskabets momstilsvar for perioden 2020-2022. Forhøjelsen bestod af en forøgelse af salgsmomsen og en nægtelse af fradrag for købsmoms fra 17 underleverandører.

Retsgrundlaget

Retten til fradrag for købsmoms er betinget af, at udgifterne udelukkende anvendes til virksomhedens momspligtige leverancer, jf. Momsloven § 37, stk. 1. For at opnå fradrag skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer, der opfylder en række formelle krav, herunder en specifikation af de leverede ydelser, jf. Momsbekendtgørelsen § 57, stk. 1 og § 83. Hvis fakturaerne har væsentlige mangler, pålægges virksomheden en skærpet bevisbyrde for, at leverancerne reelt har fundet sted.

Salgsmoms

Landsskatteretten fandt det bevist, at selskabet ikke havde angivet salgsmoms for en række fakturaer udstedt til en kunde i 2021. Selskabet havde faktureret for 163.790,63 kr., hvoraf momsen udgjorde 32.758 kr. Da der skal betales afgift af momspligtige ydelser leveret i Danmark, jf. Momsloven § 4, stk. 1, stadfæstede Landsskatteretten Skattestyrelsens forhøjelse af salgsmomsen med 32.758 kr.

Købsmoms

Landsskatteretten konstaterede, at de 33 fakturaer fra de 17 underleverandører ikke opfyldte de formelle krav i momsbekendtgørelsen. Fakturaerne manglede specifikation af ydelsernes art og omfang samt oplysninger om, hvor og hvornår arbejdet var udført. Dette medførte en skærpet bevisbyrde for selskabet.

Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde løftet denne bevisbyrde. Der blev lagt vægt på en række objektive omstændigheder:

• Der var ikke fremlagt samarbejdsaftaler, timesedler, korrespondance eller anden dokumentation for leverancerne.
• Mange underleverandører havde ingen eller meget få registrerede ansatte og havde ikke indberettet løn eller moms korrekt.
• Flere underleverandører var dømt for hvidvask og havde ageret som fakturafabrikker.
• Betalinger var i mange tilfælde sket til bankkonti, der ikke tilhørte underleverandørerne (nogle var udenlandske, andre tilhørte privatpersoner).
• Næsten alle underleverandører var gået konkurs eller var under konkursbehandling.
• En underleverandør kunne ikke identificeres, da CVR-nummer manglede på fakturaen.

På denne baggrund konkluderede Landsskatteretten, at selskabet ikke havde dokumenteret, at der var sket reelle momspligtige leverancer. Betaling via bankoverførsel var ikke i sig selv tilstrækkeligt bevis.

Endelig opgørelse

Skattestyrelsen havde nægtet fradrag for 541.917 kr. Landsskatteretten konstaterede yderligere en fejl i selskabets bogføring vedrørende en faktura fra [virksomhed11] ApS, hvor selskabet havde fratrukket 3.280 kr. for meget i moms. Landsskatteretten forhøjede derfor den nægtede købsmoms til 545.197 kr.

Den samlede forhøjelse af momstilsvaret blev således:

Landsskatteretten ændrede Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed og afviste selskabets subsidiære og tertiære påstande.