Planklagenævnets stadfæstelse af Frederikshavn Kommunes planer for nyt sommerhusområde ved Ålbæk

Inddragelse af offentligheden og procedurer

Klageren anførte, at kommunen ikke havde overholdt reglerne om forudgående offentlighed (foroffentlighed), da man ikke havde indkaldt ideer og forslag før udarbejdelsen af kommuneplantillægget. Herunder kritiserede klageren også selve høringsprocessen, idet de mente, at kommunen ikke havde ageret seriøst på de indkomne indsigelser.

Kommunen fastholdt imidlertid, at der var tale om mindre ændringer i kommuneplanens rammedel, hvilket ifølge Planloven § 23 c giver mulighed for at undlade foroffentlighed. Planklagenævnet skulle her vurdere, om udvidelsen af bebyggelsesmulighederne kunne karakteriseres som en "mindre ændring".

Berettigede forventninger og historiske deklarationer

Et andet centralt punkt i klagen var en deklaration fra 1976, som klageren mente havde skabt en berettiget forventning om, at området ikke ville blive yderligere bebygget eller ændret. Klageren anførte, at naboerne havde indrettet sig efter dette plangrundlag i 48 år. Nævnet måtte her tage stilling til, om en kommune er afskåret fra at ændre planlægningen på grund af historiske aftaler eller passivitet.

"Generelt gælder, at borgere og andre ikke kan have berettigede forventninger om, at plangrundlaget for et givent område ikke vil blive ændret, idet kommunen har ret til at gøre dette."

Planklagenævnet traf afgørelse om ikke at give medhold i klagen, hvorfor lokalplanen og kommuneplantillægget fortsat er gældende. Nævnets begrundelse er opdelt i flere punkter:

For det første vurderede nævnet, at lokalplanen ikke var i strid med Planloven § 13, stk. 1, nr. 1. Selvom bebyggelsens størrelse blev øget, skete dette gennem et samtidigt kommuneplantillæg, der oprettede en ny ramme (SKA.S.11.16). Nævnet lagde vægt på, at lokalplanen indeholder bestemmelser om 10 meter byggelinjer mod vest og krav om, at ubebyggede arealer skal henligge i naturtilstand, hvilket sikrer den åbne karakter, som kommuneplanens retningslinjer foreskriver.

For det andet fandt nævnet, at kommunen lovligt kunne undlade forudgående offentlighed. Da ændringen primært vedrørte bebyggelsesarealet og blev vurderet som en mindre justering af rammerne, faldt den ind under undtagelsesbestemmelsen i den dagældende Planloven § 23 c, stk. 1. Nævnet bemærkede desuden, at kravet om foroffentlighed pr. 1. januar 2024 helt er bortfaldet ved lovændring.

Vedrørende inddragelse af offentligheden konstaterede nævnet, at Planloven § 24, stk. 5 og Planloven § 27, stk. 1 var overholdt. Planerne havde været i høring i 8 uger, og kommunen havde behandlet 13 indsigelser i et høringsnotat. Nævnet præciserede, at en kommune ikke er retligt forpligtet til at følge eller imødekomme indsigelser, så længe de behandles seriøst.

Endelig afviste nævnet, at deklarationen fra 1976 skabte berettigede forventninger. Kommunen har ifølge Planloven § 13 en vid ret til at ændre planlægningen, når det er planlægningsmæssigt begrundet. Nævnet understregede også, at en lokalplan kan vedtages lovligt, selvom realiseringen kræver dispensationer fra anden lovgivning, såsom Naturbeskyttelsesloven § 3 eller Naturbeskyttelsesloven § 17.

De berørte kommuner er:

• Assens
• Faaborg-Midtfyn
• Haderslev
• Mariagerfjord
• Middelfart
• Nordfyns
• Odsherred
• Svendborg
• Sønderborg
• Vesthimmerlands
• Viborg

Fordeling af nye og tilbageførte grunde

Nedenstående tabel viser fordelingen af nye og tilbageførte sommerhusgrunde pr. kommune:

For kommunerne Faaborg-Midtfyn, Mariagerfjord, Sønderborg og Vesthimmerlands er udlæg af nye grunde betinget af, at de samtidig gennemfører den planlagte tilbageførsel af andre arealer til landzone.

Juridisk ramme og proces

Landsplandirektivet udstedes som en bekendtgørelse med hjemmel i planloven. Det fungerer som en overordnet retningslinje med samme retsvirkning som en kommuneplan. For at de nye sommerhusområder kan realiseres, skal de enkelte kommunalbestyrelser efterfølgende vedtage de nødvendige lokalplaner. Muligheden for at overføre områderne til sommerhusområde gælder i op til 4 år efter bekendtgørelsens ikrafttræden.

Direktivet fraviger planlovens generelle forbud mod nye sommerhusområder i kystnærhedszonen, men overholder en række kriterier, herunder at nye områder skal placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse, og at offentlighedens adgang til kysten sikres.

Miljøvurdering

Der er udarbejdet en miljørapport, som vurderer planens konsekvenser. Konklusionen er, at direktivet medfører en ingen/ubetydelig til lille påvirkning på miljøet, herunder biologisk mangfoldighed, landskab og vand. Dette forudsætter dog, at kommunerne i den videre, detaljerede planlægning tager de nødvendige hensyn til nationale og internationale beskyttelsesinteresser, såsom Natura 2000-områder, beskyttede arter (Bilag IV-arter), Grønt Danmarkskort og beskyttelseslinjer (f.eks. skovbyggelinjer).

Høringsproces

Forslaget til landsplandirektivet og den tilhørende miljøvurdering er sendt i offentlig høring. Alle interessenter, herunder borgere, organisationer og myndigheder, har mulighed for at indsende bemærkninger. Fristen for høringssvar er 10. juli 2025.