Stadfæstelse af afslag på ophævelse af fredskovspligt, dispensation til grusbelagt cykelsti og påbud om fjernelse af asfaltbelægning

Favrskov Kommune ansøgte om ophævelse af fredskovspligt, dispensation til en grusbelagt cykelsti og ønskede at bibeholde en asfalteret cykelsti på matr. nr. [Matrikelnummer 1] og [Matrikelnummer 2] i Favrskov Kommune. Cykelstien var etableret på et areal, der tidligere havde været en asfalteret hovedvej, og kommunen var ikke opmærksom på fredskovspligten ved anlæggelsen.

Miljøstyrelsen afslog den 6. oktober 2023 ansøgningen om ophævelse af fredskovspligt i medfør af Skovlovens § 6, stk. 1. Styrelsen begrundede afslaget med, at praksis for ophævelse af fredskovspligt er restriktiv, og at der kun gives tilladelse, hvis der ikke kan findes en placering uden for fredskov, og hvis hensynet til overordnede samfundsmæssige formål vejer tungere end hensynet til at bevare arealet som fredskov. Miljøstyrelsen fandt, at den asfalterede cykelsti ikke udgjorde et sådant samfundsmæssigt hensyn, og at det ville være muligt at etablere en grusbelagt sti. Styrelsen bemærkede desuden, at sammenhængende fredskovspligtige arealer ikke må udstykkes eller formindskes, jf. Skovlovens § 12, medmindre særlige grunde taler for det, hvilket ikke var tilfældet her.

Dispensation og påbud

Miljøstyrelsen meddelte samtidig dispensation til en grusbelagt cykelsti i fredskov i medfør af Skovlovens § 11, stk. 1, jf. § 38 og § 39. Dispensationen blev givet på vilkår af, at stien skulle etableres med grusbelægning og uden belysning. Styrelsen vurderede, at en grusbelagt sti varetog et samfundsmæssigt hensyn ved at øge trafiksikkerheden for cyklister, og at der ikke var alternative placeringer uden for fredskov, der ikke ville medføre større omveje eller anlægsomkostninger. Det berørte areal var desuden lille og uden væsentlige natur- eller rekreative værdier.

Samtidig meddelte Miljøstyrelsen påbud om fjernelse af asfaltbelægningen på cykelstien i medfør af Skovlovens § 51, stk. 2 og 3, jf. § 11. Styrelsen henviste til den restriktive praksis for dispensation fra Skovlovens § 11 vedrørende asfalterede cykelstier.

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Favrskov Kommune påklagede afgørelserne til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at cykelstien var anlagt på et areal med eksisterende asfalt fra en tidligere hovedvej, og at kommunen ikke var opmærksom på fredskovspligten. Kommunen ønskede principalt ophævelse af fredskovspligten og subsidiært bibeholdelse af asfaltbelægningen. Klager mente, at begrundelsen for påbuddet om fjernelse af asfalt var mangelfuld og i uoverensstemmelse med praksis, og at en asfalteret sti var nødvendig for trafiksikkerhed og vintervedligeholdelse. Klager henviste til en række sammenlignelige sager, hvor der var givet tilladelse til asfalterede cykelstier i fredskov.

Miljøstyrelsen bemærkede i sit svar, at den ikke havde været bekendt med den eksisterende asfaltbelægning, men at dette ikke ændrede vurderingen, da den gamle belægning ikke var vedligeholdt, og den nye sti ikke var i samme tracé. Styrelsen fastholdt, at asfalterede stier er mere skovfremmede og kræver tungere vejende argumenter end grusstier. Styrelsen afviste de sammenlignelige sager som ikke-relevante og understregede, at praksis for anlæg i fredskov er, at de primært skal bestå af naturmaterialer, og at asfaltering kun tillades i helt særlige tilfælde.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Miljøstyrelsens afgørelser af 6. oktober 2023 om afslag på ophævelse af fredskovspligt, dispensation til grusbelagt cykelsti samt påbud om fjernelse af asfaltbelægning inden for fredskov på matr. nr. [Matrikelnummer 1] og [Matrikelnummer 2] i Favrskov Kommune.

Nævnet lagde vægt på, at formålet med Skovlovens § 1 er at fremme bæredygtig drift af skove med hensyn til både træproduktion, biologisk mangfoldighed, landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv.

Ophævelse af fredskovspligt

Nævnet fandt, at der ikke forelå særlige grunde, der kunne begrunde ophævelse af fredskovspligten på det ansøgte areal i medfør af Skovlovens § 6, stk. 1. Nævnet henviste til den restriktive praksis og vurderede, at en ophævelse ville kunne medføre en uønsket præcedensvirkning. Et kommunalt ønske om en asfaltbelagt cykelsti blev ikke anset for et samfundsmæssigt hensyn, der overstiger hensynet til at bevare arealet som fredskov.

Asfaltbelægning og påbud

Nævnet vurderede, at asfaltering af cykelstien ikke udgjorde en trafiksikkerhedsmæssig nødvendig foranstaltning, der var så afgørende, at hensynet til fredskoven burde vige. Derfor fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens påbud om fjernelse af asfaltbelægning i medfør af Skovlovens § 51, stk. 2. Nævnet bemærkede, at klager havde fået dispensation til en grusbelagt cykelsti, som ville være jævn og farbar størstedelen af året. Nævnet fastholdt, at der efter praksis ikke gives tilladelse til etablering af asfalteret cykelsti gennem fredskov, medmindre der foreligger et helt særligt tilfælde, hvilket ikke var tilfældet i denne sag.

Sammenlignelige sager

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at de af klager anførte sammenlignelige sager ikke var relevante. Nævnet lagde vægt på, at de tidligere sager enten vedrørte cykelstier langs større landeveje/indfaldsveje, hvor placering andetsteds ikke var mulig, eller hvor der var tale om større vejanlæg, meget høje brugertal (f.eks. 3.500 cyklister dagligt mod 60 i nærværende sag), eller hvor skovarealet i forvejen var kraftigt præget af tekniske anlæg og bymæssig bebyggelse. Nævnet understregede, at det ikke er bundet af Miljøstyrelsens eller andre styrelsers praksis, som nævnet ikke har haft anledning til at tage stilling til.