Stadfæstelse af skærpet rådighedssanktion for aktivitetsparat borger

En borger, visiteret som aktivitetsparat grundet angst, depression og opmærksomhedsforstyrrelser, modtog kontanthjælp. Borgeren var på venteliste til udredning og behandling for sine lidelser. Kommunen havde tidligere sanktioneret borgeren for udeblivelse fra en samtale den 8. maj 2023 og vejledt om risikoen for en skærpet rådighedssanktion ved gentagen udeblivelse.

Efter denne vejledning udeblev borgeren på ny fra et tilbud i perioden 9. - 31. august 2023. Kommunen partshørte borgeren, som oplyste at være indstillet til en helhedsvurdering hos lægen og afvente tid hos en speciallæge i psykiatri. Borgeren mente, at en helhedsvurdering skulle foretages, før deltagelse i tilbud.

X Kommune traf afgørelse om skærpet rådighedssanktion og ophør af kontanthjælp, da de vurderede, at borgeren gentagne gange uden rimelig grund havde tilsidesat sin pligt til at stå til rådighed. Kommunen lagde vægt på lægelige oplysninger fra 31. juli 2023 og 20. oktober 2023, der angav, at borgeren ikke var sygemeldt, og at der ikke var hindringer for deltagelse i beskæftigelsesfremmende aktiviteter.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg stadfæstede X Kommunes afgørelse om skærpet rådighedssanktion, hvilket medførte ophør af borgerens kontanthjælp i 2 måneder fra 16. oktober 2023.

Ankestyrelsens principielle vurdering

Ankestyrelsen fastslog principielt, at kommuner ved anvendelse af skærpet rådighedssanktion over for aktivitetsparate borgere skal iagttage særlige hensyn, herunder udvidet partshøringspligt og en vurdering af, om sanktionen fremmer borgerens rådighed. Dette er i overensstemmelse med Aktivloven § 35, stk. 7.

Ankestyrelsen vurderede, at borgeren gentagne gange havde tilsidesat sin pligt til at stå til rådighed ved udeblivelser fra samtaler og tilbud, og at borgerens adfærd udviste en manglende vilje til at stå til rådighed. Der blev lagt vægt på, at kommunen havde foretaget en konkret vurdering af, at der ikke forelå rimelig grund for udeblivelserne, og at lægelige oplysninger ikke understøttede borgerens påstand om sygemelding eller hindring for deltagelse i tilbud.

Kommunen havde opfyldt sin vejledningspligt i henhold til Aktivloven § 35, stk. 1 og Aktivloven § 35, stk. 2 ved at informere borgeren om konsekvenserne af gentagen tilsidesættelse af rådighedsforpligtelsen. Det blev også vurderet, at sanktionen ville fremme borgerens rådighed, da deltagelse i beskæftigelsesfremmende aktiviteter er afgørende for at afklare borgerens situation og sikre fremdrift mod selvforsørgelse, jf. Aktivloven § 40a, stk. 1 og Aktivloven § 40a, stk. 2.