Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Fanø Kommunes afgørelse af 21. august 2023, hvor kommunen vurderede, at Udviklingsplan for Rindby Strand og ankomsten til Fanø ikke var omfattet af reglerne i miljøvurderingsloven. Klagen blev indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet af en sommerhusejer inden for planområdet.
Klageren anførte, at Fanø Kommune ikke havde opfyldt sin forpligtelse til at udarbejde en miljørapport i henhold til Miljøvurderingsloven § 13. Det blev fremhævet, at andre vestkystkommuner havde foretaget miljøvurderinger af lignende planer. Klageren argumenterede desuden for, at udviklingsplanen var konkret og retningsgivende, især i forhold til et planlagt hotelbyggeri, selvom den ikke var byggeretsgivende. Klageren påpegede også, at Fanø er beliggende i kystnærhedszonen, et Natura 2000-område og andre naturbeskyttelsesområder, og at planen ikke tilstrækkeligt inddrog miljøhensyn, herunder stigende grundvandsstand og øget trafik.
Fanø Kommune bemærkede i sit svar, at udviklingsplanen ikke er byggeretsgivende i henhold til planloven. Kommunen anførte, at realiseringen af de fysiske dele af planen vil kræve yderligere kommuneplantillæg og lokalplaner, og at en miljøvurdering vil blive foretaget i den forbindelse. Kommunen henviste til, at udviklingsplanen udelukkende er et strategisk styringsredskab med idéoplæg og ikke fastsætter bindende regler for anvendelsen af området eller for efterfølgende tilladelser til konkrete projekter. Kommunen henviste desuden til en lignende afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet vedrørende Udviklingsplan for Kongens Lyngby Centrum.
Udviklingsplanen, der er udarbejdet i samarbejde med flere parter, er en retningsgivende og helheds- og handlingsorienteret plan. Den er ikke en del af det kommunale planhierarki, men fungerer som et styringsredskab for kommunens udviklingsarbejde. Planen indeholder både en strategisk og en fysisk del, der peger på konkrete tiltag for at opnå visionen om "Fanø i balance", herunder forslag til en supersti, forbedringer ved færgelejet og lystbådehavnen, samt omdannelse af Rindby centrum. Planen foreslår også udvidelser af kommuneplanrammerne i Rindby Strand for at muliggøre flere overnatningsenheder og indeholder principper for nyt byggeri og udearealer. Det fremgår af planen, at flere af forslagene kræver efterfølgende længerevarende planlægningsforløb og myndighedsbehandling, herunder dispensationer og tilladelser, da store dele af øen er beskyttet under Naturbeskyttelsesloven § 3 og ligger inden for et Natura 2000-område samt kystbeskyttelseszonen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen over Fanø Kommunes afgørelse om, at Udviklingsplan for Rindby Strand og ankomsten til Fanø ikke er omfattet af miljøvurderingsloven. Nævnets prøvelse var begrænset til det retlige spørgsmål, hvorvidt udviklingsplanen er en plan i miljøvurderingslovens forstand, jf. og .
Nævnet henviste til Miljøvurderingsloven § 48, stk. 4, som fastslår nævnets kompetence til at behandle retlige spørgsmål vedrørende afgørelser om miljøvurdering af planer, der ikke er udarbejdet i henhold til lov. Det blev understreget, at nævnet ikke kan behandle klager over udviklingsplanens indhold, men alene dens lovlighed eller gyldighed.
Miljøvurderingslovens regler om miljøvurdering af planer og programmer finder anvendelse på planer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter eller medfører krav om vurdering af virkningen på et internationalt naturbeskyttelsesområde, jf. Miljøvurderingsloven § 2, stk. 1, litra a og Miljøvurderingsloven § 8. Dette er i overensstemmelse med SMV-direktivet artikel 2, litra a og artikel 3, stk. 2, litra a.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Udviklingsplan for Rindby Strand og ankomsten til Fanø ikke er omfattet af miljøvurderingsloven. Dette skyldes, at planen ikke fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser eller medfører krav om en vurdering af virkningen på Natura 2000-områder.
Nævnet lagde vægt på, at udviklingsplanen ikke fastsætter bindende regler for anvendelsen af området eller for, hvilke tilladelser myndigheden efterfølgende kan meddele til konkrete projekter. Planen udgør et styringsredskab med anbefalinger og bud på fysisk udvikling, men uden at fastsætte klare, bindende rammer. Eksempelvis er forslagene om en supersti og vejprofiler ikke bindende, og hotelprojektet er et ikke-bindende idéoplæg. Planen indeholder ikke konkrete bestemmelser om udformning af anlæg, som en ansøger skal opfylde, eller som er afgørende for fremtidige anlægstilladelser. Illustrationerne i planen er alene eksempler og ikke bindende. Nævnet henviste til EU-domstolens praksis, herunder sag C-9/22, An Bord Pleanála m.fl., som fastslår, at rent vejledende planer, der ikke er bindende for den kompetente myndighed og ikke begrænser myndighedens skøn, ikke opfylder betingelsen om at "fastlægge rammerne for fremtidige anlægstilladelser".
Endvidere lagde nævnet vægt på, at udviklingsplanen ikke indeholder stedspecifikke reguleringer, der i sig selv kan anses for at påvirke Natura 2000-områder.
Miljø- og Fødevareklagenævnet giver ikke medhold i klagen over Fanø Kommunes afgørelse af 21. august 2023. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.
KystdirektoratetAnalyse af vinddrevent/æolisk sedimenttransport og klitudvikling i et styret klitsystem ved Krogen
Trafikstyrelsen
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Sagen omhandler Lolland Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan 360-41 "Vindmøller ved Knuthenborg" og kommuneplantillæg 7, herunder tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport. Afgørelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af en række omboende og Danmarks Naturfredningsforening (DN).
Omboende (Klager 1) fremførte en række klagepunkter:
Trafikstyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune har i fællesskab sendt en rapport i høring, der vurderer de mulige miljøkonsekvenser ved at anlægge en ny kaj i Hvide Sande. Miljøkonsekvensrapporten er i høring til og med 11. august.
Lovforslaget udmønter bl.a. den politiske aftale om vækst og udvikling i landdistrikterne.
Danmarks Naturfredningsforening (Klager 2) påklagede specifikt:
Lolland Kommune fastholdt, at planlægningen var i overensstemmelse med gældende regler og kommuneplanen. Kommunen vurderede, at udpegningen som vindmølleområde ikke var i væsentlig konflikt med frilufts- og landbrugsområder, og at projektet "Porten til Lolland" stadig kunne gennemføres. Kommunen anførte, at der var en særlig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for placering i kystnærhedszonen, idet vindressourcerne var bedre langs kysterne, og store skovarealer slørede kystnærheden. Kommunen mente, at borgerinddragelsen havde fulgt gældende regler, og at miljørapporten tilstrækkeligt belyste sikkerhedsforhold, landskabspåvirkning, støj, lavfrekvent støj og skyggekast, idet grænseværdier og anbefalinger var overholdt eller kunne afhjælpes. Vedrørende flagermus henviste kommunen til, at feltundersøgelser var foretaget, og at møllerne ikke forventedes at have en væsentlig negativ effekt på flagermusbestande, da de ikke truede kolonier, dags- eller vinteropholdssteder. Kommunen mente at have iagttaget Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder § 11.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Billund Kommunes afgørelse om ikke at miljøvurdere et forslag til lo...
Læs mereNorddjurs Kommune traf den 21. januar 2020 afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af forslag til...
Læs mere