Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage fra en virksomhedsejer over Fødevarestyrelsens afgørelse om beslaglæggelse af chokoladeprodukter. Fødevarestyrelsen havde gentagne gange forsøgt at gennemføre et kontrolbesøg hos virksomheden, da ejeren var bosiddende i USA og ikke mødte op til aftalte møder, hverken fysisk eller via Skype. Dette førte til et forbud mod markedsføring og produktion i virksomheden den 8. august 2023, da styrelsen vurderede, at manglende kontrol udgjorde en risiko for fødevaresikkerheden.
Fødevarestyrelsen beslaglagde den 7. september 2023 en række chokoladeprodukter i en butik, hvorfra klageren havde markedsført varerne. Styrelsen begrundede beslaglæggelsen med, at klageren ikke havde muliggjort kontrol og fortsat markedsførte fødevarer trods det nedlagte forbud. Beslaglæggelsen skete med henvisning til Fødevareloven § 52, stk. 1, Fødevareloven § 53, stk. 1, Fødevareloven § 54, stk. 1, samt fødevareforordningens artikel 17, stk. 1 og artikel 17, stk. 2, 1. pkt.
Klageren anførte, at vedkommende ikke var blevet gjort bekendt med, at deltagelse i kontrol var obligatorisk, og at muligheden for at deltage via computer blev formuleret som valgfri. Klageren oplyste desuden, at vedkommende ikke havde en butik eller et lager i Danmark, da vedkommende var flyttet fra landet i april 2023, og at chokoladen blev produceret i Litauen og var certificeret til salg i EU. Klageren mente, at beslaglæggelsen og bøden beroede på en misforståelse, og at butikken, hvor varerne blev fundet, havde overtaget ansvaret for chokoladen, da den var solgt til butikken inden klagerens fraflytning. Klageren foreslog, at kontrolbesøget kunne udføres på fabrikken i Litauen.
Fødevarestyrelsen fastholdt, at beslaglæggelsen var berettiget og proportional. Styrelsen bemærkede, at klageren var blevet informeret om forbuddet via e-Boks og e-mail, og at klageren derfor ikke kunne være i tvivl om, at markedsføring af fødevarer ikke var tilladt. Styrelsen afviste desuden, at kontrol fra et tredjeland kunne erstatte den danske kontrol, og understregede, at markedsføring i andre EU-lande ikke automatisk betød overholdelse af EU-reglerne.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen over Fødevarestyrelsens afgørelse om beslaglæggelse af fødevarer. Nævnet har kompetence til at behandle klager over administrative afgørelser i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 1 og . Nævnet har dog ikke kompetence til at behandle klagen over det administrative bødeforlæg, da dette ikke anses for en afgørelse i forvaltningsretlig forstand.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt det ikke godtgjort, at det var nødvendigt at beslaglægge fødevarerne i medfør af Fødevareloven § 52, stk. 1. Nævnet vurderede, at klageren ikke havde overtrådt Fødevareloven § 53, stk. 1, da der ikke var nægtet adgang til lokaler eller papirer. Nævnet bemærkede, at et kontrolbesøg ikke forudsætter ejerens tilstedeværelse, og at styrelsen havde haft adgang til butikken og fødevarerne for at foretage beslaglæggelsen og tale med personalet.
Nævnet fandt heller ikke, at klageren havde overtrådt Fødevareloven § 54, stk. 1, da der ikke forelå oplysninger om, at klageren havde nægtet at afgive relevante oplysninger. Desuden fastslog nævnet, at fødevareforordningens artikel 17, stk. 2, 1. pkt., pålægger myndighederne et ansvar og ikke fødevarevirksomhederne, hvorfor klageren ikke kunne overtræde denne bestemmelse.
Endelig fandt nævnet ikke godtgjort, at klageren havde overtrådt fødevareforordningens artikel 17, stk. 1, som vedrører fødevarevirksomhedens ansvar for at sikre overholdelse af fødevarelovgivningen. Nævnet fandt ikke oplysninger, der indikerede, at klageren havde tilsidesat denne forpligtelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Fødevarestyrelsens afgørelse af 7. september 2023 om beslaglæggelse af fødevarer og hjemviser sagen til fornyet behandling.
Coop Danmark A/S tilbagekalder frosne Coop jordbær, da der er konstateret for højt indhold af pesticidet oxamyl i produktet. Har du produktet, bør du kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.
Sagen omhandler Fødevarestyrelsens påbud til en virksomhed om anvendelse af logbog og forhåndsanmeldelse af alle leverancer. Påbuddene blev udstedt efter et kontrolbesøg den 2. juni 2017, hvor Fødevarestyrelsen konstaterede manglende sporbarhed på en række varer, herunder 657 stk. Ritter Sport chokolade. Virksomheden kunne ikke fremvise tilstrækkelig dokumentation for varernes oprindelse.
Fødevarestyrelsen anmodede virksomheden om at fremvise sporbarhedsdokumentation for indkøb af fødevarer i perioden 2016 til 2. juni 2017. En opgørelse foretaget i samarbejde med SKAT viste, at virksomheden manglede sporbarhed på 30.690,63 kg slik og chokolade. Dette store omfang af manglende sporbarhed dannede grundlag for Fødevarestyrelsens påbud.
Flere specialbutikker tilbagekalder tørret dildfrø fra mærket Abido, da der er fundet et for højt indhold af pesticidet chlorpyrifos. Forbrugere rådes til at kassere produktet eller returnere det til købsstedet.
Med gennemførelsesforordning (EU) 2026/194 af 28. januar 2026 ændres reglerne for indførsel af visse ikke-animalske produkter til EU iht. forordning (EU) 2019/1793. Ikrafttrædelsesdatoen er 18. februar 2026.
Virksomheden blev påbudt at forhåndsanmelde alle fremtidige leverancer af fødevarer til Fødevarestyrelsen. Dette skulle ske straks ved bestilling eller modtagelse af varer og inkludere detaljerede oplysninger som varenavn, vægt, mængde, leverandør og forventet leveringsdato. Fødevarestyrelsen begrundede påbuddet med behovet for at sikre identifikation af fødevarernes oprindelse og muligheden for tilbagetrækning af farlige fødevarer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen artikel 18, stk. 2.
Virksomheden blev også påbudt at føre logbog over samtlige eksisterende og fremtidige leverancer. Logbogen skulle indeholde detaljeret information om varerne, leveringsdato, LOT-numre og henvisning til fakturaer/følgesedler. Formålet var at sikre fuld sporbarhed af hensyn til fødevaresikkerheden og forbrugerbeskyttelsen, ligeledes med henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen artikel 18, stk. 2.
Virksomheden klagede over påbuddene og anførte, at fejlen vedrørende Ritter Sport chokoladen skyldtes leverandøren Dagrofa, som havde tastet forkert i systemet. Virksomheden fremlagde dokumentation fra Dagrofa, der bekræftede fejlen. Klager mente, at det var uretfærdigt at modtage påbud og politianmeldelse, da der var fakturaer på alle varer, og at en efterfølgende kontrol uden anmærkninger viste, at virksomheden havde styr på sporbarheden. Fødevarestyrelsen fastholdt, at påbuddene var proportionale og nødvendige på grund af den omfattende manglende sporbarhed på over 30 tons varer, og at hensynet til forbrugerbeskyttelse og folkesundhed vejede tungere end byrden for virksomheden. Fødevarestyrelsen henviste til Fødevareloven § 52, stk. 1 som hjemmel for påbuddene.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelser om beslaglæggelse og destruktion af fødevarekont...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag om [virksomhed1] v/[person1]s anmodning om opsættende virkning af en kla...
Læs mere