Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Guldborgsund Kommune traf den 14. september 2023 en beslutning om ikke at nedlægge forbud efter Planlovens § 14 mod nedrivning af en bevaringsværdig bygning på ejendommen [A1], 4872 Idestrup. Kommunen orienterede ansøgeren den 18. september 2023 og offentliggjorde beslutningen med klagevejledning den 19. september 2023.
To foreninger indgav klager til Planklagenævnet den 15. og 17. oktober 2023, som nævnet modtog den 27. oktober 2023 fra kommunen.
Klagerne anførte flere punkter mod kommunens beslutning:
Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. En forudsætning for klage er, at kommunen har truffet en afgørelse efter planloven.
Guldborgsund Kommune har truffet beslutning om ikke at nedlægge et forbud efter Planlovens § 14. Denne paragraf giver kommunen mulighed for at nedlægge forbud mod forhold, der kan hindres ved en lokalplan. Hvorvidt kommunen ønsker at nedlægge et sådant forbud og igangsætte ny planlægning, beror udelukkende på kommunens skønsmæssige vurdering.
Planklagenævnet fastslår, at en beslutning om ikke at nedlægge et forbud efter Planlovens § 14 ikke udgør en afgørelse efter planloven. Da der ikke er truffet en afgørelse i planlovens forstand, kan Planklagenævnet ikke behandle klagerne.
Planklagenævnet afviser at behandle klagerne. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. . Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. . En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. . Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.
Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.
Akademiraadet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Sagen omhandler en klage over Hjørring Kommunes afgørelse af 5. september 2019 om ikke at igangsætte planlægning for opførelse af et friplejehjem i Tornby. Klageren, en selvejende institution stiftet i april 2019, ønskede at opføre 24 boliger i overensstemmelse med lov om friplejehjem.
Den ansøgte ejendom, matr.nr. , øst for A1 i Tornby, ligger i landzone syd for byen. Området er i dag mark og er ikke omfattet af en lokalplan eller kommuneplanramme for byudvikling. Nord for det ansøgte område er der dog kommuneplanrammer, der udlægger områder til bolig.
Klageren præsenterede i marts 2019 et forslag til placering, som kommunen umiddelbart vurderede som fin. Efter afvisning fra Teknik- og Miljøudvalget den 14. august 2019, der fandt placeringen uhensigtsmæssig, fandt klageren en ny placering vest for hovedvejen. Klageren sendte et baggrundsnotat til kommunen den 2. september 2019, som blev videresendt til byrådets medlemmer.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.
Byrådet traf den 4. september 2019 afgørelse om at fastholde kommuneplanens rammer for planlægning for friplejehjem, hvilket betød, at der ikke ville blive udarbejdet et nyt kommuneplantillæg for opførelse af friplejehjem i lokalbyer. Baggrundsnotatet til byrådsmødet konkluderede, at der ikke var overensstemmelse mellem det ansøgte og kommuneplanen, og at kommunalbestyrelsen havde ret, men ikke pligt, til at ændre planen.
Klageren anførte, at kommuneplanen ikke specifikt nævner plejehjem eller friplejehjem og kun indeholder bestemmelser for offentlige investeringer, ikke private initiativer. Klageren betragtede sig som en erhvervsvirksomhed, der opfyldte kommuneplanens betingelser for byudvikling til bolig- og erhvervsformål. Klageren henviste desuden til kommunens plan- og udviklingsstrategi, "Horisont og Handlekraft", og Planloven § 33 a om inddragelse af borgere i "Lokal Agenda 21" for at fremme bæredygtighed og samspil mellem sociale, sundhedsmæssige og økonomiske forhold.
Klageren gjorde gældende, at beslutningsgrundlaget var utilstrækkeligt, da kommunen lagde en forkert placering til grund, og klagerens notat ikke var inddraget korrekt. Endvidere anførte klageren, at afslaget var baseret på usaglige hensyn, herunder borgmesterens økonomiske bekymringer vedrørende friplejehjem, som klageren mente var baseret på misforståelser af friplejehjemsloven.
Kommunen fastholdt, at den havde ret til at afvise at udarbejde en lokalplan med henvisning til uoverensstemmelse med kommuneplanen og rammestyringsprincippet. Kommunen anførte, at planstrategien indeholder overordnede mål og strategier, men ikke konkrete regler. Kommunen bemærkede, at klagerens notat var fremsendt til byrådsmedlemmerne forud for mødet, og at afgørelsen var truffet efter en demokratisk proces baseret på saglige hensyn.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Gentofte Kommunes afgørelse om at tillade nedrivning af en bevarings...
Læs mereSagen omhandler en klage over Vordingborg Kommunes afgørelse af 29. januar 2019, hvor kommunen gav dispensation fra loka...
Læs mere